Skat

Hvis du tidligere har haft en forestilling om, at skatteregler er til for at skabe en vis grad af retfærdighed, så forbered dig på et illusionstab. Når flyttebilens hjul rammer svensk asfalt, bliver du underlagt et miskmask af svenske og danske skatte- og afgiftsregler, der tilsammen danner et surrealistisk bygningsværk, hvor noget er skævt, noget er helt urimeligt, det meste bare tilfældigt anbragt og det hele ganske uoverskueligt.
Det betyder ikke, at det er svært at være dansk-svensk skatteyder. Det er ret enkelt at skrive sine tal ind i de rette felter på sine to selvangivelser og sende dem afsted. Det svære er at finde den røde tråd i det skattesystem, som vores stater sammen har tilrettelagt - men hvis man ikke lige står og mangler en rød tråd, kan det jo være lige meget...
I det sidste par år og især efter regeringsskiftet i 2006 er det blevet lettere at være svensker. Skat på arv er afskaffet. Skat på gaver er afskaffet. Skat på formue er afskaffet. Skat på ejendom et sat ned for de flestes vedkommende og forenklet.
Men i Sverige betaler man skat af gevinsten, når man sælger sin bolig, og den skat er nu hævet fra 20 til 22 procent af nettogevinsten. Traditionen med at supplere det høje skattetryk - verdens næsthøjeste - med små lovlige fiduser, der mildner luften for de lidt mere opfindsomme skatteydere, føres videre af den nye regering, så det er snart lige før, man må kalde Sverige et skatteparadis.
Men pas på slangerne. Sammenstødet mellem skattesystemerne i de to lande giver på enkelte områder nogle helt barokke virkninger, der kan bringe den enkelte skatteyder ud i situationer, der er helt uacceptable. Man kan i værste fald miste sit job eller få hovsaregninger på kæmpebeløb på grund af "bugs", som politikerne og bureaukraterne nu har haft en årrække til at udbedre. Da det er ting, som kunne løses ganske enkelt, må man konkludere, at viljen og/eller evnen mangler. Altså ikke viljen til at holde møder og blæse sig op, men viljen til at fremme integrationen i Øresundsregionen ved at gøre livet nemmere for borgerne.
Det efterfølgende er generelle betragtninger om dansk-svenske skatteforhold med udgangspunkt i, hvad der gælder for det store flertal af lønmodtagere med job i Danmark og bolig i Sverige med vægt på, hvor der er forskelle mellem vores to lande.


GRÆNSEGÆNGER
Indtil 1. Januar 1997 gjaldt nogle andre grænsegængerregler. For en lille udsøgt flok, der har hængt på siden dengang, ophørte disse regler først 1. januar 2005. Det kan være nyttigt at vide, at diverse myndigheder kan finde på at referere til disse forældede regler, hvilket kan være stærkt meningsforstyrrende.
Den typiske dansker, der er flyttet fra Danmark til Skåne, men har beholdt sit danske arbejde, er begrænset skattepligtig til Danmark og bliver beskattet efter grænsegængerreglen. Det er først og fremmest løn, man tjener i Danmark, der skal beskattes i Danmark, men også SU, pension, honorarer etc. Samtidig er man fuldt skattepligtig til Sverige af eventuel svensk indkomst og skal betale svensk ejendomsskat og svensk skat af gevinst ved boligsalg.
En grænsegænger har samme fradragsmuligheder som enhver anden dansk lønmodtager. Også svenske renteudgifter kan fratrækkes, og man kan nu også fratrække indbetalinger til visse svenske pensionsordninger. I Sverige vil man kunne trække leje af grund såkaldt "tomträttsavgäld" fra på linje med renter, så det kan man formentlig også på sin danske selvangivelse - det er i hvert fald værd at forsøge. Eftersom ens bolig nu ligger i Sverige, skal den ikke beskattes af Danmark, så man kan sige tack och hej, mest hej, til de danske ejendomsskatter.
Grænsegængere får en skatteprocent, der svarer til et gennemsnit af de danske kommuner p.t. 32 procent, så hvis man flytter fra Søllerød, bliver der et lille bump i vejen. Desuden betaler man selvfølgelig arbejdsmarkedsbidrag, tre gange statsskat, ATP og hvad de ellers finder på, men ingen kirkeskat. Selv om man ikke betaler kirkeskat, er man stadig medlem af den danske folkekirke, hvis man ikke melder sig ud. Det skyldes, at kirkeskatten går til et bestemt sogn - og sådan et har man jo ikke, når man bor i Skåne.
Man skal i den kommune, man flytter fra, vælge at være grænsegænger. Ved samme lejlighed skal man bede om at få et sygesikringsbevis for grænsegængere, der beviser, at man har ret til ydelser fra det danske sundhedssystem. Når man indsender sin danske selvangivelse, skal man udfylde et særligt supplement for grænsegængere.
For at kunne være grænsegænger skal 75 procent af den skattepligtige årsindkomst stamme fra Danmark. Hjemmearbejde for den danske arbejdsgiver behandles skattemæssigt som om, det var udført i Danmark, hvis det ikke tager overhånd: Inden for en hvilkensomhelst tre-måneders periode skal mindst halvdelen af indkomsten stamme fra arbejde udført i Danmark. Man skal altså både holde sig over 75 procent på årsbasis og over 50 procent pr. tre måneder for at bevare sin grænsegængerstatus.
Når man vil arbejde hjemme og have det formaliseret, skal man hos Den Sociale Sikringsstyrelse søge om tilladelse til at være socialt sikret i Danmark, selv om man altså arbejder i Sverige.
Man kan godt være begrænset skattepligtig til Danmark uden at være beskattet efter grænsegængerreglen, f.eks. hvis man har et dansk bijob. Så kan man ikke trække svenske renter fra på den danske selvangivelse og ikke arbejde hjemme uden at arbejdsgiveren skal trække svensk skat og arbejdsgiverafgifter i ens løn. Man kan stadig trække de udgifter fra, der knytter sig til den danske indkomst, og man skal også være opmærksom på muligheden for at få det såkaldte ægtefællefradrag, men uden at være grænsegænger, kan man ikke beholde et dansk sygesikringsbevis.
Statens Uddannelsesstøtte regnes ikke for erhvervsindkomst, så man kan ikke blive beskattet som grænsegænger, hvis man udelukkende har indtægt fra Danmark i form af SU.


ADVARSEL MOD SVENSK BIJOB
Man tror det er løgn, når man hører det, men det skulle være ganske vist: Det svenske skattevæsen, Skatteverket, kræver danske arbejdsgivere på kæmpebeløb, hvis de har ansatte, der også arbejder i Sverige. I den særlige skatteaftale mellem de to lande opereres der jo med visse procentdele af arbejdet, der kan finde sted i Sverige, uden at det udløser krav om svensk beskatning. Det står der ikke lige noget om i aftalen, men de fine procenter gælder tilsyneladende for en del af skattens vedkommende kun, hvis det er samme arbejdsgiver. Hvis en person skulle få den sære ide, at arbejde for forskellige virksomheder, straffes det af den svenske stat med kæmpestore hovsaregninger - dog ikke til personen selv, men til den pågældendes arbejdsgiver.
Hvis en DK-pendler i en presset situation giver en hånd med i sin svogers butik nogle timer, så mener Skatteverket, at denne DK-pendler skal være socialt sikret i Sverige, og derfor skal der betales såkaldte sociale afgifter på nogenogtredive procent af hele den pågældendes løn - også den løn, vedkommende tjener i Danmark. Så nu tropper Skatteverket op i Danmark og kræver, at den danske arbejdsgiver til Sverige udreder et beløb svarende til ca. en tredjedel af den udbetalte løn - sådan som svenske arbejdsgivere gør på fast basis. En dansk kommune fik således pludselig krav om 600.000kr., så nu er mange danske arbejdsgivere blevet meget forsigtige med deres svenske ansatte. Andre arbejdsgivere vandrer glade og trygge mod afgrunden.
Den hurtige udgave: Som DK-pendler kan man ikke passe et bijob i Sverige, hvor man får lønnen udbetalt på normal, hvid vis.


SELVANGIVELSE
Som grænsegænger skal man i stedet for den sædvanlige selvangivelse udfylde en særlig selvangivelse for begrænset skattepligtige. Skat har ikke overskud til at fortrykke de oplysninger, de har indhentet, så man skal som ny grænsegænger fremover først indhente oplysningerne fra det danske skattevæsen, skrive dem ind i grænsegængerselvangivelsen og derefter sende den retur. I skrivende stund har også det ellers udmærkede tast-selv-system begrænset funktionalitet, når det gælder indtastning af grænsegængeres oplysninger.
Nogle teoretikere på området mener, at man skal udfylde to danske selvangivelser - en for før og en for efter flytningen, men eftersom tallene alligevel skal lægges sammen, er der ingen grund til at gå i gang med at dele dem. Hvis man vel at mærke opfylder betingelserne for at blive grænsegænger, så sker der jo ingen ændringer i ens skattestatus.


SJÄLVDEKLARATION
Som bosat i Sverige skal man også udfylde en svensk selvangivelse kaldet deklaration. Den man udfylder for skatteåret 2008 kalder de 2009 eller "2009 års skatt", så de er jo ikke for smarte. Her skal man typisk skrive et nul under indkomst, og hvis man ejer fast ejendom (fastighet), skal man skrive taxeringsvärdet i det dertil indrettede. Bemærk at en bostadsrätt ikke er en fastighet og derfor ikke udløser ejendomsskat.
Hvis man kun har nuller, har man formentlig ingen pligt til at indsende en deklaration medmindre Skatteverket kræver det. Hvis man modtager en självdeklaration med posten, så har man pligt til at udfylde den og sende den retur. Man kan også deklarere online.
Som grænsegænger trækker man jo sine renter fra i Danmark, så hvis der er fortrykt renteudgifter på den svenske deklaration, skal man ændre til 0. Det er især vigtigt, hvis man har svensk indtægt, for renterne må kun trækkes fra en gang.
Man kan fikse självdeklarationen over nettet, men det gode ved at indsende den på papir er, at så kan man anføre under særlige bemærkninger, at man er grænsegænger og begrænset skattepligtig til Danmark. Normalt vil en såkaldt noll-taxerare nemlig som udgangspunkt blive betragtet som forbryder og hans selvangivelse lagt i en særlig bunke til specialgranskning.
Det svenske modstykke til Skat hedder Skatteverket. De svenske kommuner har ikke noget med skatteinddrivning at gøre. Skattekontoret driver det svenske folkeregister - folkbokföringen - som nebengesjæft. Det giver gode synergier.


SKAT PÅ DANSK BOLIGSALG
Når man sælger sin danske bolig for at flytte til Sverige, er det meget vigtigt at gøre tingene i den rigtige rækkefølge, for ellers kan det koste meget dyrt.
I Sverige betaler man - i hvert fald i princippet - såkaldt kapitalvinstskatt dvs. kapitalgevinstskat, når man tjener på at sælge sin bolig. Det gælder også, hvis man sælger en bolig i udlandet, og når man som dansker flytter til Sverige, så bliver Danmark jo udlandet, og lejligheden i Brønshøj bliver en udenlandsk bolig, som ved salg beskattes af Sverige efter svenske regler.
For at undgå den situation skal man først melde flytning til de svenske myndigheder EFTER man har solgt sin danske lejlighed, og man skal ikke indtræde i sine rettigheder som grænsegænger - trække arbejdsrejser fra osv. - før EFTER man har solgt sin danske bolig.
Datoen for salget er den dag, der underskrives en bindende aftale - det vil sige den dag, købsaftalen f.eks. i form af et betinget skøde underskrives. Det er altså ikke overtagelsesdagen, der gælder, og det er ikke datoen på det endelige skøde, der gælder - så der er muligheder for at få økonomi og logistik til at gå op i en højere enhed. Nu er der kommet en fortrydelsesret ind i bolighandler. Den skal man nok lige tage højde for for en ordens skyld.
Hvis man af en eller anden grund kløjs i rækkefølgen, kan man bruge de svenske regler om udsættelse af skatten, men kun hvis det er en villa, man sælger. Hvis det er en ejerlejlighed, kan skatten ikke udsættes.


EJENDOMSSKAT
Hvis man ejer et hus, som er fast ejendom - fastighet kalder svenskerne det - skal man betale ejendomsskat til Sverige. Denne skat kaldes dog ikke længere skat, da den borgerlige regering, som tiltrådte i 2006, Alliansen, lovede at afskaffe ejendomsskatten. Det har de så gjort. Dog er den erstattet af en "avgift", der går til kommunen, så nu betaler også grænsegængere skat til deres bostadskommune. Dog mister kommunen pengene igen da de bliver fraregnet i statstilskuddet. Sådan er der så meget.
Skatten eller, om man vil, "den kommunale ejendomsafgift" er på 6.000 kroner årligt. For ejendomme med en skatteværdi på under 800.000 reguleres skatten ned, så hvis huset er 400.000 værd, betaler man 3.000 i ejendomsafgift.
Når man bor i bostadsrätt, er det bostadsrättsföreningen (BRF), der jo ejer ejendommen, der betaler skatten, så den dukker ikke op på deklarationen eller andre steder.
Det nye system betyder, at det stort set bliver meningsløst at taxere - skattevurdere - svenske huse, der koster mere end 800.000, da det ikke har nogen skattemæssig betydning, men Skatteverkets hær af bureaukrater vil nok mene, at det har en værdi i sig selv at skattevurdere landets boliger, så de trasker nok videre i den gode gamle plovfure.
Taxeringsvärde, som ikke er en vurdering af boligens værdi, men noget, der skal afspejle 75 procent af noget, der kaldes "marknadsvärde", et ord, der egentlig betyder markedsværdi, men ikke i denne sammenhæng. Denne ikke markedsmæssige markedsværdi svinger typisk et sted mellem 10 og 120 procent af handelsværdien på ejendommen. I løbet af processen med at fastsætte dette tal, spørger Skatteverket bl.a. ejendomsejeren, hvor langt hans køkkenbord er: over tre meter? over seks meter? Skattemæssigt anbefales således køkkenø. Og hvor langt ligger huset fra kysten? Under 251 meter, så starter taxameteret, men hvis der ligger sten på stranden, kan de trækkes fra i et særligt felt. Og meget mer af samme skuffe. Man ved snart ikke, om man skal grine eller grina...
Når hver en sten er vendt har huset opnået et antal point. Disse point, størrelsen på huset og størrelsen på grunden ganges så med nogle skabelontal - altså faste satser - der gælder for det geografiske område, hvor huset ligger. I Eslövs kommun eksempelvis er der tre forskellige skabelontal at gange med: Syd, nord eller midti. Det kan vist ikke undre, at dette taxeringsvärde meget sjældent afspejler handelsværdien på huset. Borgerens mulighed for at få det ændret er stærkt begrænset.
Denne i realiteten tilfældigt fastsatte regningsenhed har altså ikke længere nogen større betydning, men jeg har en fornemmelse af, at bureaukraterne er så glade for dette cirkus, at de ikke bare vil afskaffe der.


FORMUESKAT - FÖRMÖGENHETSSKATT R.I.P.
Med virkning fra 2007 betaler man ikke længere formueskat - förmögenhetsskatt - i Sverige.


ARVS- OG GAVESKAT
Sverige har ophævet skatten på arv og skatten på gaver.
Det betyder dog ikke, at man slipper for at betale arveafgift, hvis man arver fra en person i Danmark. Så betales arvsskatten til Danmark efter danske regler. Det er klart, at hvis både den, der dør, og den, der arver, bor i Sverige, så er der ingen arveafgift. Men hvad der sker, hvis en person i Danmark arver fra en person i Sverige tør jeg ikke udtale mig sikkert om.


KAPITALGEVINSTSKAT - KAPITALVINSTSKATT
Når man sælger sin svenske bolig, beskattes man i princippet af det, man har tjent på den. I praksis er det nemt at nedbringe beløbet, der skal beskattes, og derefter er der mulighed for helt at slippe.
Skatten, der skal betales er med virkning fra og med 2008 22 procent.
Man betaler skat af det, man får for huset, når man sælger det, minus det, man gav for det. Kunsten er nu at gøre tallet for Det Man Gav for huset større og gøre tallet for, Det Man Fik mindre, så forskellen bliver så lille som muligt.
EKSEMPEL: Dan Svendsen køber som sit livs første ejerbolig et rækkehus, som er en bostadsrätt, til 1.000.000 kr. og anvender det i mere end et år som såkaldt permanentbostad. Betingelserne for anvendelsen er også opfyldt, hvis boligen inden for de seneste fem år er benyttet som permanentbostad i tre år. Dan Svendsen sælger huset for 1,4 mio. og har altså tjent 400.000, som principielt skal beskattes. Bemærk at det er uden betydning for skatteberegningen, hvilken gæld der er i boligen, når den sælges.
Fra de 400.000 kan Dan Svendsen trække udgifter til forbedringer og det vanskeligt definerbare forbedrende reparationer - dog ikke beløb under 5.000 pr. år og pr. udført opgave. Småudgifter kan altså ikke lægges sammen og trækkes fra. Arbejder, der er ældre end fem år, kan ikke medregnes, dog undtaget egentlig om- eller tilbygning - her gælder ingen forældelse. Dan Svendsen kan også fratrække det såkaldte kapitaltilskott det vil sige den del af den månedlige boligafgift til BRF'en, der er medgået til at nedbringe bostadsrättsföreningens gæld. Desuden kan han trække udgifter til ejendomsmægleren fra og sågar udgifter til "homestaging" - altså oprydning, smarte møbler, blomster og nybagt brød, der skal gøre køberne kulrede.
Bemærk, at Skatteverket overlader det til skatteyderen at foretage en subjektiv vurdering af, hvad der er reparationer (ingen fradrag), og hvad der er forbedrende reparationer (fradrag, evt. delvis fradrag). Desuden hvad der er tilbygning og ombygning (fradrag uden forældelse).
Omkostninger ved købet af boligen kan lægges til købsprisen, før man trækker nettosalgsprisen fra. For ejendomme (huse) gælder det især udgifter til tinglysning (lagfart) og oprettelse af pantebreve.
Det lykkes Dan Svendsen ved hjælp af den yderste tebolle at bringe beløbet ned til 300.000, som skal beskattes med 22 procent som kapitalindkomst, men så er der muligheden for udsættelse - uppskov.


UDSÆTTELSE AF BETALING AF KAPITALGEVINSTSKAT
Hvis man anvender sin gevinst ved salget af boligen til at købe en ny privat fast bolig - "privatbostad" som er "permanentbostad" - kan man få udsættelse - uppskov - med betaling af skatten. Dog er der en minimumsgrænse: Hvis gevinsten ligger under den, må man bare betale. Man skal selv søge på en særlig blanket i forbindelse med den selvangivelse, man indsender for det år, hvor salget fandt sted. Den nye bolig skal være dyrere end den foregående, for at man kan få udsættelse med hele beløbet. Hvis den nye bolig er et vist antal procent billigere end den gamle, kan man kun udsætte samme procentdel af beskatningen - resten skal så betales til Skatteverket. Altså: Hvis den gamle bolig blev solgt for en million, og den nye kun koster 800.000, så kan man udskyde 80 procent.
Hvis man flytter til en bænk i parken eller til en - oh my God! - lejelejlighed, forfalder hele skatten straks til betaling uden mulighed for udsættelse - endelig noget, man kan forstå.
Efter mange års vellykket forhaling har Sverige nu bøjet sig for de principper om fri bevægelighed osv, som man på papiret godkendte ved tilslutningen til Den Belgiske Bondekasse, så nu sidestilles flytning til udlandet med flytning inden for Sveriges grænser. Hvis man sælger en svensk bolig og køber en dansk ejerlejlighed eller et dansk hus kan man altså bruge reglerne om uppskov som om, man var svensker.
Dog skal man være opmærksom på ved skatteudsættelse, at nettogevinsten - kaldet uppskovsbeloppet - forrentes med 0,5 procent pr. år - det betyder, at selve den udsatte skat forrentes med godt et par procent - men man kan jo betragte uppskovet som et billigt boliglån. For fortsat at slippe for skat skal man hvert år meddele Skatteverket, at man fortsat ønsker udsættelse, og har uændret boligsituation. Hvis man sælger sin danske bolig, og køber en ny, kan man fortsætte skatteudsættelsen som om man var en svensk svensker i Sverige.


DANSK BOLIG
Hvis man beholder sin danske bolig efter flytningen, skal man være opmærksom på, at man dermed bevarer sin status som fuldt skattepligtig til Danmark, hvilket kan være en fordel under visse omstændigheder. Hvis man bor i en kommune med lav skat, kan man spare lidt. For i skattemæssig forstand at have opretholdt sin bolig i Danmark, må en eventuel fremlejekontrakt højst have tre års opsigelse - i praksis max tre års tidsbegrænsning, da man ikke uden særlige grunde kan opsige lejere. En ejer kan dog opsige lejere af en ejerlejlighed/hus med et års varsel, hvis han selv ønsker at bo i boligen, så det bør man i givet fald skrive ind i lejekontrakten under særlige forhold.


UDLEJNING AF SVENSK BOLIG
De svenske regler for udlejning af småhus, som er såkaldt privatbostad (også fritidshuse), er mildere end de tilsvarende danske. Fra årets lejeindtægt kan trækkes et fast beløb på 4.000 kroner. Fra hele lejeindtægten trækkes 20 procent. Resten beskattes med 30 procent. Man kan ikke trække yderligere omkostninger fra. Lad lejerne selv betale forbrug uden udlejers mellemkomst, så selve lejen bliver desto mindre.
EKSEMPEL: Lejeindtægt 60.000. Fradrag 4.000. Fradrag 20 procent af 60.000: 12.000. Fradrag i alt 16.000. Til beskatning: 44.000. Skat 30 procent af 44.000: 13.200. Til overs efter skat: 46.800.
For fremudlejning af en svensk bostadsrätt eller hyresrätt gælder andre regler. Her trækker man fra lejeindtægten sin egen avgift/leje minus evt. kapitaltillskott - altså den del af avgiften, der medgår til at nedbringe foreningens gæld. Desuden kan fratrækkes et grundfradrag på 4.000 kroner. Resten er kapitalindkomst som beskattes med 30 procent.


BEFORDRINGSFRADRAG
Hvis man bor i Skåne og arbejder i Danmark, kan man trække sine arbejdsrejser fra på den danske selvangivelse, nøjagtig som om man boede i Danmark. Desuden får man ekstra fradrag for at krydse Øresund.
Hurtigste afstand i bil tæller, bro og tunnel medregnet - Skat accepterer at man vælger en lidt længere rute, hvis det er praktisk. De første 24 daglige kilometer giver ingenting; de næste 76 giver i 2008 1,83 kr. og kilometer over 100 giver 92 øre. Desuden kan man fratrække det særlige brofradrag på 50 kroner pr. passage i bil og otte kroner pr. passage i tog, altså 100 henholdsvis 16 DKK pr. arbejdsdag med transport.
Man skal efter anmodning kunne sandsynliggøre sit arbejdsrejsearrangement over for Skat. Det gør man lettest ved at dokumentere det. Der kræves egentlig dokumentation for det særlige brofradrag.
Hvis arbejdsgiveren betaler ens brobizz - altså månedskortet til broen - får man ikke det særlige brofradrag, men kan stadig fratrække kilometerpengene.
Befordringsfradraget nedbringer kun kommune-/amtsskatten og ikke AM-bidrag, bundskat, mellemskat og topskat. Derfor er fradraget kun en tredjedel værd i sparet skat - 32 procent helt præcist. Et befordringsfradrag på 1.000 kroner gør altså skatten 320 kroner lavere.
Rejser som ikke er arbejdsrejser må naturligvis ikke fratrækkes.
Hvis man rejser mellem Helsingborg og Helsingør kan man fradrage den faktiske udgift til færgetransport. Når man udregner den daglige transport, kan man ikke medtage afstanden over vand, men kun de kilometer, der køres på landjorden på begge sider af sundet.
Hvis man kører under 24 kilometer om dagen, skal man modregne et beløb svarende til fradraget pr. kilometer i færgefradraget for hver kilometer, man kører under 24.


SKATTEFRI ARBEJDSGIVERBETALT BROBIZZ
En arbejdsgiver kan betale ens udgifter til bropassagen, i daglig tale brobizz. Dette gode er nu skattefrit for lønmodtageren.
Hvis man går ned i løn og til gengæld får betalt brobizz, bliver den del af ens løn, som man skal betale mellemskat og topskat af mindre. Man skal bare huske, at en lavere løn giver lavere pensionsindbetalinger og feriepenge. Hvis der aftales en lønstigning, som udtrykkes i procent, vil den være mindre værd, hvis man har en lavere bruttoløn, så der er meget at tænke på, når man forhandler løn. Som nævnt bortfalder det særlige brofradrag på 50 kroner, når man har arbejdsgiverbetalt brobizz.
Sporadisk privat kørsel skal ikke beskattes, med mindre kortet bliver brugt i et så væsentligt omfang, at der er tale om et sparet privatforbrug, som skatteministeren udtrykker det. Den kan man så tygge lidt på.
Hvis man tidligere har betalt skat af arbejdsgiverbetalt brobizz, kan man få skatten ændret helt tilbage til 1999 med udgangspunkt af den nye tolkning. Husk i den forbindelse, at Øresundsbroen først åbnede i juli 2000!


AKTIER
Hvis man har aktier, når man flytter til Sverige, er princippet, at man gør regnebrædtet op med den danske stat pr. flyttedagen. Man beskattes altså som om, man solgte sin aktiebeholdning. Derefter overtager den svenske stat så beskatningen, som typisk vil være 30 procent. Alle danske regler er derefter ude af billedet. For at kunne udnytte visse danske regler, der er indført til gavn for "småsparere", kan det være en overvejelse værd at sælge aktierne før flytningen og så starte på en frisk i Sverige.
I den forbindelse er det måske interessant at se på muligheden for at placere sit "aktiesparande" i en såkaldt kapitalförsäkring. Netmæglere som Avanza har givet nyt liv til denne tidligere noget støvede opsparingsform. Man må give afkald på at handle med derivater, men ellers er alting som et ganske almindeligt depot, hvor man køber og sælger, som man har lyst til, og kan hæve og indsætte så meget man vil og hvornår man vil, dog med nogle ubetydelige begrænsninger. Man kan ikke flytte værdipapirer ind eller ud af depotet, men kun kontanter.
Og nu kommer det sjove: Man betaler ikke skat af de gevinster, man realiserer og man betaler ikke skat af udbytter fra svenske selskaber. Til gengæld kan man heller ikke trække realiserede tab fra. Det betyder også, at man ikke behøver at selvangive over for Skatteverket, hvad man har haft af realiserede gevinster i årets løb.
Til gengæld betaler man en fast skat, som er 27 procent af statens gennemsnitlige lånerente. Den skat udtages på værdien af kapitalforsikringen 1. januar. 1. januar 2007 blev skatten 0,97 procent. Hvis værdien af depotet er en million, betaler man altså knap en procent i skat af dette beløb eller 9.700 kroner. Og det er så det. Hvis man er ærgerlig over at komme af med de penge, kan man jo flytte i hvert fald likviden ud af kapitalforsikringen og over på en anden konto, så de ikke står der 1. januar.


REDAKTØR PÅ DETTE EMNE: Nils Mølgaard
Opdateret april 2008