Nu blir jeg jo helt stresset. Jeg har i de sidste måneder overvejet at flytte til Malmø igen. Jeg boede der i perioden 2003-2004 på Möllevångsgatan, men måtte flytte pga. for lang transporttid frem/tilbage. Nu arbejder jeg dog i midtbyen og kan derfor bedre overskue at skulle bruge den ekstra rejsetid til fordel for en tilgængelig og billig lejlighed. Og selvfølgelig vil jeg også gerne flytte tilbage, da jeg elsker Malmö:-)
Jeg vil gerne købe en bostandsrätt, men må afvente min lønstigning på jobbet, som finder sted til september, før jeg har penge nok til at købe for. Regner med af få ca. 18-20t før skat. Med det burde det være muligt, at købe en yderst central lejlighed derovre.
Jeg har dog netop i dag fået tilbudt et lejelejlighed, som jeg kan flytte ind i omgående. Det er en 2V på 55m2 til 4600SEK/mdr. og ligger ovenpå Caroli City, så den er meget central og lyder til at være rigtig lækker.
Jeg blir dog helt stresset af at høre, at priserne stiger med op til 30% om året! Og er også i tvivl om hvor meget ekstra man skal byde for en størrelse 60+ lejlighed beliggende tæt på Centralstationen. Jeg vil helst købe, da det jo er en god investering og 55m2 er ikke så fremtidssikret mht. størrelse, selvom jeg er single.
Skal jeg så forvente, at skulle lægge 200.000-300.000SEK oveni de lejlighedspriser jeg kigger på nu? I så fald blir jeg jo nødt til at købe hurtigst muligt, hvis jeg skal have en lækker lejlighed i midtbyen der er til at betale.
Jeg er virkelig glad for at dette forum eksisterer og benyttede det meget sidst jeg flyttede til Malmö. Uden det ville man være på herrens mark! Så tak for initiativet og tak til alle de hjælpsomme folk der findes herinde.