Futz

Er der flere HK i skidtet ?

Det lyder lidt nacht und nebel agtigt : Hvis fakta er rigtige (altså at det ikke er postens skyld etc...) så bør I gå til ham her: http://www.jo.se/Page.aspx Jura på området findes her (jeg sakser lige de vigtigste §'er cfr. din post>) (Fra http://www.notisum.se/rnp/SLS/LAG/19860223.HTM) Förvaltningslag (1986:223) Motivering av beslut 20 § Ett beslut varigenom en myndighet avgör ett ärende skall innehålla de skäl som har bestämt utgången, om ärendet avser myndighetsutövning mot någon enskild. Skälen får dock utelämnas helt eller delvis 1. om beslutet inte går någon part emot eller om det av någon annan anledning är uppenbart obehövligt att upplysa om skälen, 2. om beslutet rör tjänstetillsättning, antagning för frivillig utbildning, betygssättning, tilldelning av forskningsbidrag eller något jämförbart, 3. om det är nödvändigt med hänsyn till rikets säkerhet, skyddet för enskildas personliga eller ekonomiska förhållanden eller något jämförbart förhållande, 4. om ärendet är så brådskande att det inte finns tid att utforma skälen, eller 5. om ärendet gäller meddelande av föreskrifter som avses i 8 kap. regeringsformen och det inte är fråga om prövning i högre instans efter överklagande. Har skälen utelämnats, bör myndigheten på begäran av den som är part om möjligt upplysa honom om dem i efterhand. Underrättelse om beslut 21 § En sökande, klagande eller annan part skall underrättas om innehållet i det beslut varigenom myndigheten avgör ärendet, om detta avser myndighetsutövning mot någon enskild. Parten behöver dock inte underrättas, om det är uppenbart obehövligt. Om beslutet går parten emot och kan överklagas, skall han underrättas om hur han kan överklaga det. Han skall då också underrättas om sådana avvikande meningar som avses i 19 § eller som har antecknats enligt särskilda bestämmelser. Myndigheten bestämmer om underrättelsen skall ske muntligt, genom vanligt brev, genom delgivning eller på något annat sätt. Underrättelsen skall dock alltid ske skriftligt, om parten begär det. Denna paragraf tillämpas också när någon annan som får överklaga beslutet begär att få ta del av det. Överklagande 22 § Ett beslut får överklagas av den som beslutet angår, om det har gått honom emot och beslutet kan överklagas. 22 a § /Upphör att gälla U:2006-07-01/ Beslut överklagas hos allmän förvaltningsdomstol. Detta gäller dock inte beslut i administrativa ärenden och beslut i ärenden som avses i 20 § första stycket 5. Om överklagande har skett med stöd av första stycket krävs prövningstillstånd vid överklagande till kammarrätten. Av 3 § framgår att särskilda föreskrifter som har meddelats angående överklagande eller överklagandeförbud gäller i stället för bestämmelserna i första och andra stycket. Lag (1998:386). 22 a § /Träder i kraft I:2006-07-01/ Beslut överklagas hos allmän förvaltningsdomstol. Detta gäller dock inte beslut i anställningsärenden och beslut i ärenden som avses i 20 § första stycket 5. Om överklagande har skett med stöd av första stycket krävs prövningstillstånd vid överklagande till kammarrätten. Lag (2006:306). Hur beslut överklagas 23 § Ett beslut överklagas skriftligt. I skrivelsen skall klaganden ange vilket beslut som överklagas och den ändring i beslutet som han begär. Skrivelsen ges in till den myndighet som har meddelat beslutet. Den skall ha kommit in dit inom tre veckor från den dag då klaganden fick del av beslutet. Om klaganden är en part som företräder det allmänna och beslutet överklagas till en länsrätt eller kammarrätt, skall överklagandet dock ha kommit in inom tre veckor från den dag då beslutet meddelades. Tiden för överklagande av sådana beslut som gäller föreskrifter som avses i 8 kap. regeringsformen och som inte delges räknas från den dag då beslutet gavs till känna. Har beslutet getts till känna vid mer än ett tillfälle, räknas tiden från dagen för det sista föreskrivna tillkännagivandet. Lag (1998:386). 24 § Den myndighet som har meddelat det överklagade beslutet prövar om skrivelsen med överklagandet har kommit in i rätt tid. Har skrivelsen kommit in för sent, skall myndigheten avvisa den, om inte annat följer av andra eller tredje stycket. Skrivelsen skall inte avvisas, om förseningen beror på att myndigheten har lämnat klaganden en felaktig underrättelse om hur man överklagar. Skrivelsen skall inte heller avvisas, om den inom överklagandetiden har kommit in till den myndighet som skall pröva överklagandet. I ett sådant fall skall denna myndighet vidarebefordra skrivelsen till den myndighet som har meddelat beslutet och samtidigt lämna uppgift om vilken dag skrivelsen kom in till den högre instansen. 25 § Om skrivelsen inte avvisas enligt 24 §, skall den myndighet som har meddelat beslutet överlämna skrivelsen och övriga handlingar i ärendet till den myndighet som skall pröva överklagandet.

Som takker !!

De er da fuldstændig som du og jeg. http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://isis.ku.dk/isis/images/person_photos/ID4918.jpg&imgrefurl=http://www.nbi.ku.dk/theinstitute/page30974.htm%3Fpersonid%3D4918&h=159&w=113&sz=12&tbnid=FcFZhQAc49usgM:&tbnh=92&tbnw=65&hl=da&start=28&prev=/images%3Fq%3Dholger%2Bbech%2Bnielsen%2B%26start%3D20%26svnum%3D10%26hl%3Dda%26lr%3D%26sa%3DN

Statoil i DK er begyndt at skifte deres Benzin ud til sådan noget Kærgaarden benzin, men i DK er det selvfølgelig ikke billigere. Nogen der ved hvad forskellen er på produkterne ?

Den er virkelig fed, men der er jo også en del forskel på prisen også selv om den er 2 år ældre: http://makeashorterlink.com/?A2E82123D http://makeashorterlink.com/?O3A81523D eksportnettoprisene svarer til lidt over 100.000 DKK

Yep - fordi den anden professor har nemlig ikke foden på speederen men godt og solidt plantet i luften.

Jeg går selv med tanker om at købe en CLK430 (208) og har da i den anledning læst hist og pist. Ifølge Bilmagasinets brugtbils test skulle den fra 99 modellen være omfattet af MB´s 30 års rustgarati (som er indført fra 10/98). Garantien gælder hvis man min hvert 2. år har aut. service på. (men ifølge flere skulle MB være ret large med dette) Miriam er det helt forkert ?

Nok snart muligt at gøre en god handel på Tuareg og Cayenne m.fl. i DDR II http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article201163.ece

Jep - men filmen skulle vist ikke leve op til den - men jeg ved det ikke, da jeg ikke har set den.

Du/I skulle tage og læse Jarhead, som bl.a. handler om den/manden bag. Fed bog (også fra en litterær vinkel) "brutally honest," "uncompromising," "especially relevant," "profound," and "candid." http://www.military.com/opinion/0,15202,79248,00.html

Håber mere på at tågesnak bliver forbudt i DK. Og for at blive ved det emne såååå er alting da forbudt i de københavnske busser. Her lidt sakset fra samme site. De absolut mest urørlige og magtfuldkomne trafikanter er buschaufførerne - de er simpelthen stalinister til benet. Se blot hvordan busserne alle vegne har reserverede stoppesteder og særlige vejbaner; nærmest som om buschaufførerne var medlemmer af Politbureauet i det gamle Sovjetunionen. Og mange steder er der særlige lyssignaler, som giver buschauffører lov at køre før alle andre trafikanter. Med sådanne vidstrakte trafikale begunstigelser føler den typiske buschauffør sig sikkert som proletariatets helt, når han stolt fører sit vældige slagskib gennem bytrafikken, højt hævet over lavere trafikanter. Men en sådan privilegeret tilværelse kan ikke undgå at korrumpere den begunstigede elite. Derfor er det desværre hændt, at der på trods af konstante stigninger i billetprisen ikke er kommet flere eller bedre busser, men i stedet har buschaufførerne skaffet sig større kolonihaver og vodkarationer, samt særlige butikker hvor de kan købe vestlige produkter. Under sådanne forhold, hvor eliten lukker sig inde bag privilegier og materielle goder, sker det naturligvis med tiden at eliten bliver paranoid overfor enhver, der kunne finde på at afsløre deres magtmisbrug og omstyrte dem. Derfor er enhver bus indrettet med sindrigt opsatte spejle, så chaufføren kan holde øje med enhver bevægelse og ethvert kontrarevolutionært blik i øjnene. Kritisk dialog med buschauffører er strengt forbudt. I enhver bus bekendtgør en striks inskription at "chaufføren må ikke samtale under kørslen." Dette kan naturligvis tilsidesættes overfor særligt udvalgte stampassagerer, som har chaufførens yndest. Men formelt set må enhver finde sig i chaufførens nåde, uden at have ret til at protestere og tale med chaufføren. I sådanne samfund med forskelsbehandling og lukkede magtstrukturer må systemet retfærdiggøres ved at det har fjender. I buschaufførernes tilfælde er det klassefjender. Og i ny og næ skal der statueres eksempler, for at sikre massernes frygtsomhed og deres opbakning til buschaufførerne. Så hvis en stakkels passager kommer spurtende hen ad fortovet for at nå bussen, da ynder buschaufføren at demonstrere sin magt ved at smække dørene i for næsen af staklen, og køre bort mens han belærer bussens passagerer over højttaleranlægget: "Husk altid dette, kammerater: Revolutionens sønner kan løbe hurtigt nok til at komme med bussen! Men klassefjender sjosker dorske efter bussen som kvabsede kapitalister, der har ædt sig fede i kulakkernes korn! Og hvad er resultatet? Bussen er kørt! Revolutionen ruller af sted uden klassefjenderne, og de bliver aldrig del af vor storslåede kollektive trafik!" Og så er der fælles afsyngelse af Internationale.

Vores Sommerhus er malet med det. En ting man dog bør erindre er at der er no way return, dvs. man skal vist nok slibe alt falu farven af hvis man vil skifte til en normal flügger eller gori maling senere (også selvom farven visuel er ens).

Her et lignende fra da McDonalds ville åbne en restaurant i Ludvika (nok set før - men ret humor):

Dagens leder (sakset) fra BT (var fulgt op med 2 midtersider om "Skatteunddragernes" biler (Kaldet gulplade sportsvogne - !?): Gudske tak og lov kan han han ikke lukke "smuthullet" til Sverige for vi er nok de næste han bliver jaloux på nu når huset i kartoffelrækkerne og Café Latter´ne bliver lidt dyrere med rentestigningerne. (måske var det hvid plade afgifterne man burde se på (i stedet for den der DDR vinkel om hvad der er nationaløkonomisk ubekvemt !!!)) B.T. 20. maj 2006, 1 sektion, side 2 Af Hans Uffe Christensen S alget af biler med gule plader er nærmest eksploderet i Danmark. Det kan man vælge at glæde sig over. Mange mennesker får rigtigt meget bil for få penge. Eller man kan sørge over, at familier med brug for mere end to-tre siddepladser bliver brandbeskattet. Under alle omstændigheder er det grotesk, at næsten identiske biler kan sælges til ekstremt forskellige priser. Skurken er selvfølgelig det danske skattesystem med verdens højeste registreringsafgift på biler. Nødvendige afgifter Efter denne skibents mening er det en nødvendighed med betydelige afgifter på biler. Biler er et så efterspurgt et forbrugsgode, at salget nødvendigvis må styres. Ikke mindst set fra en dansk vinkel, hvor det nationaløkonomisk er ubekvemt, hvis for stor en del af forbruget ryger til goder, der ikke produceres i Danmark. Men som vor reportage om »sportsvogne« på gule plader viser, så har udviklingen taget retning mod ren skattetænkning. Sportsvogne på gule plader har vist aldrig været hensigten med afgiftslempelsen på varevogne. Det samme gælder millionærbiler som de store firehjulstrækkere, der ligeledes kan fås til en brøkdel af prisen, hvis man skifter de hvide plader ud med gule. Grundlæggende galt Bilbranchen er glad for de billige gulplade-biler. De er mindre prisfølsomme og kan sælges med større avancer. Men der er noget grundlæggende galt i at straffe borgere med et større transportbehov. Flere børn. Derfor bør gulplade-sektoren efter vor mening underkastes et kritisk eftersyn. Biler på nedsat afgift bør være forbeholdt erhvervslivet af konkurrencemæssige hensyn. Privates brug af smuthullerne bør lukkes. Jeg ved, at det er et upopulært synspunkt, men efter min mening bør biler på gule plader udelukkende være forbeholdt erhvervsmæssige formål.

Kunne jo godt være der var nogle svenskere, f.eks. af de nævnte stillingskategorier der var int. i orange afregning men det bruges måske ikke i Sverige ?

Hvad koster privat rengøringshjælp pr. time, hvis der er tale om en studerende, pensionist eller lign. m.v.h. Futz

will do !!! Tak for hjælpen.

Tusinde tak. Det var jo en ret vigtig detalje, jeg ikke var klar over !! I den forlængelse - hvordan forholder de sig til salg af andelsbevis (som jo giver ret til andelslejligheden) Vi har selvfølgelig en gevinst på salget.

Kære Debattører, er der nogen der ved om om det har betydning skatteteknisk set om vi flytter til vores nye hus i Blentarp pr. en speciel dato. I Danmark mener jeg det f.eks. har betydning hvor man bor efter 1. september i året da man så betaler skat for hele året i den pågældende kommune. Vi har pt. aftalt at vi overtager huset pr. 1/9 men jeg tror ikke der var noget til hinder for at vi flyttede ind et par dage før. Vi har i forvejen sommerhus og kunne evt. også flytte dertil. m.v.h. Futz fuldtids exilist in spe