Hej - jeg skal gå til alm. lydighedstræning i DK med min hund Zabba, hvor de kræver, at der er en udvidet hundeansvarsforsikring. Eftersom jeg står registreret som ansvarlig for Zabba er hun selvfølgelig dækket via vores hemforsikring i SE. Da hunde ikke forsikret direkte, men skader som de forårsager på andre eller genstande føres tilbage på ejeren, som så dækkes via ens ansvarsforsäkring.
Problemet er at hundeskolen i DK skal se "noget på skrift" om at forsikringen dækker. Og i SE nævner man undtagelser, hvor forsikringen ikke dækker (dvs nævner ikke hund) - mens man i Danmark eksplicit er nødt til at skrive hvad som er inklusiv...
Så Zabba er dækket - også på "rejser", men jeg kan ikke få vores forsikringsselskab i SE til at lave et papir, hvor det står i - de synes det er for mærkeligt - også selvom jeg har forklaret dem, at vi skal bruge det i forbindelse med lydighedstræning i DK.
Jeg har derfor prøvet at kontakte 3 forskellige i DK ang. en udvidet hundeansvarsforsikring (Dyrekassen Danmark, ALKA og Nykredit) - alle steder får jeg samme svar: De kan kun tegne forsikringer på hunde, hvor forsikringstageren har folkeregisteradresse i Danmark!!
Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal gøre... er der andre der har været udsat for noget ligende? Og som måske har en løsning? :)