Du kan anskaffe dig et særligt sundhedskort (ligner et almindeligt sygesikringsbevis), hvis du arbejder i Danmark. Med dette kort har du samme muligheder som med dit gamle sygesikringsbevis.
Jeg oplevede at mit gamle sygesikringskort ikke kunne anvendes, da man i folkeregisteret står anført som udrejst af Dk, så jeg tvivler på der er "liv" i dit, hvis det ellers ikke er meget nyligt du er flyttet til Sverige.
Sakset fra borger.dk:
Det særlige sundhedskort for pendlere
Hvis du arbejder i Danmark, men bor i et andet EU/EØS-land, kan du få et særligt sundhedskort, der giver dig ret til behandling i Danmark på lige vilkår med alle andre. Det kræver dog, at du:
- arbejder minimum ni timer pr. uge, 18 timer pr. 14 dage eller 39 timer om måneden i Danmark
- indbetaler til ATP
- ikke arbejder i dit bopælsland.
Har du børn, er de ikke dækket af dit sundhedskort, men skal behandles i det land, hvor I har bopæl.
Det særlige sundhedskort udstedes med højst 2 års gyldighed.Du kan søge om at få et særligt sundhedskort i borgerservicecenteret i den kommune, hvor du arbejder.