Vi er tre antropologistuderende ved det samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet, som er i gang med at lave et projekt om danskere bosat i bydelen Annestad i Malmø. Mere specifikt vil vi undersøge, hvordan opfattelsen af ’hjem’ påvirkes, når man som dansker flytter til Sverige og dermed, hvordan et nyt hjem skabes i udlandet.
Derfor er vi meget interesserede i at komme i kontakt med danskere, der bor i Annestad, Malmø, og som har lyst til at fortælle os om deres oplevelse af at være flyttet over Sundet. Så er du dansker i Annestad eller kender du nogle i området, må du meget gerne kontakte os! Det er helt uforpligtende og vi besvarer alle henvendelser. Du kan enten svare på denne besked eller skrive til os på malmoe@punkt.ku.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig ;)
Hilsen Lise, Marie og Stine