Denne tråd henvender sig til de danskere som overvejer at flytte til Malmø (og kun Malmø - ikke resten af Sverige), men ikke har bestemt sig helt endnu. Du/I arbejder i DK og vil blive ved med det. Du kender ingen i Malmø og har kun familie og venner i København.
Matcher du dette håber jeg du kan bruge rådende til noget.
Selv er jeg 28 år, forlovet med en nordmand (har en svensker som ex) og en datter på 1½ år, vi er bosat i Kbh. S.
Fordele ved Sverige når du er dansker:
Økonomiske fordele (hus, leveomkostninger, bil). Der er kun én fordel ved at bo i Sverige og det er penge! Ok, de svenske piger ser nu også søde ud.
Ulemper ved Malmø når du er dansker:
Tænk og tal med din familie og venner om de vil acceptere at du flytter og om de stadig vil besøge dig.
Tænk og udregn meget nøje transporttiden. Broudgifterne har en betydelig størrelse, som dog kan reduceres vha. fradrag til/fra job. Får du længere transporttid, så overvej nøje om det er umagen værd - man bliver hurtig træt af at side på en motorvej 2 gange om dagen.
Hvis du er glad for den danske kultur og ikke er så meget for at intregrere dig med den svenske, så skal du måske blive hjemme.
Jeg har en ven i Malmø (han er fra USA, svensk gift), som ikke laver andet end at fortælle mig om hvor dejligt der er i København kontra Malmø. Om danskerne, som han har et mere positivt syn på. Det er hans holdning, jeg er ikke helt enig, men han ser det udefra fra sit synspunkt. Apropos de svenske piger, siger han at de Københavnske er kønnere (jeg mener, at det er fordi de alle er svenskere, som er herovre for at shoppe det Malmø ikke har og dem i Malmø er danske piger, som er der for at spare penge *G*)
Børnepasning bliver svært hvis begge har jobs og får længere transporttid.
Du bor i Sverige, for helvede!!! :) (hvis du ikke opfatter dette som en ulempe, så er du godt på vej til blive lykkelig derovre - dette menes selvfølgelig med et glimt i øjet og ikke som en fornærmelse til dem der bor der - vi skal jo have lidt broderlig drillerier over sundet)
Hvis du ikke gider sætte dig ind i et nyt sæt af love og regler, så bliv i Danmark! Når du læser disse debatter, bliver det hurtigt tydeligt at meget nyt skal læres.
Du kan ikke cykle til arbejde i Danmark. Alle os som nyder morgenmotion kombineret med transport til job mister dette. Der er tilgengæld mere svensk natur til f.eks. landevejsrace.
Bilerne er billige, men det er fandme dyrt at tage en taxa hjem fra Kbh. kl. 3 om natten.
Jeg kunne sikkert finde på flere grunde, men har du nikket til bare et par stykker af de ulemper jeg har angivet, så overvej en ekstra gang om Malmø er noget for dig. Er du derimod rød i hovedet over mine "fordomme og udsagn"... så bliver du sq sikkert helt vildt lykkelig derovre. Jeg kender flere der er blevet det, så det kan sagtens lade sig gøre :)
Så blev det skudt med skarpt håber I kunne klare det... Husk, at jeg selv holder uendeligt meget af Malmø og har overvejet (og overvejer) løbende at flytte derover på 8. år nu (on'n'off)... men København vinder stadig hver gang. Derfor skal dette ikke ses som et angreb på jer som blev lykkelige derovre, men som forberedelse på de nye, så de ved hvad der venter dem af fordomme, kommentarer osv. fra danskere.