Inden jeg går i gang, vil jeg lige gøre opmærksom på, at mit profilnavn automatisk giver mig fuld immunitet fra evt. stave og grammatiknazister her på debatten. Så er det sagt!
Jeg bor på 4 sal på Stora Södergatan i Lund.
Anyway...for anden gang indenfor et halvt år, føler jeg mig nødsaget til at tage på arbejde i DK selv om jeg er pisse syg. Hvorfor? Fordi, at blive hjemme i sengen i Lund, kun ender med endnu en parkeringsbøde, med mindre jeg står op hver anden time og fodrer parkeringsautomaten. Derudover skal jeg også sørge for at jeg har nok mønter, ikke Visa eller Mastercard, ikke sedler (som ikke kan veksles ovre i ICA), til hele dagen/dagene.
Samme situation opstår også, når jeg skal passe min 2 årige datter. Hun skal slæbes op og ned hver eneste gang. I hverdagene kan vi heller ikke foretage os noget, der forhindrer mig i at kunne nå hen til parkeringsautomaten hver anden time - med mindre vi tager bilen. I disse "miljørigtige" tider virker det lidt absurd at man, nogle gange, føler sig tvunget til at køre en tur bare for at slip for endnu en afgift.
Det holder simpelthen ikke.
Jeg har selvfølgelig kontaktede Lunds Kommun et par gange, for at høre om parkeringsmulighederne i området, men er kun blivet mødt med indifference og, i et enkelt tilfælde, direkte ubehøvlet betjening. Det jeg (selv) har fundet frem til er følgende:
Der findes ingen beboerparkeringsordning i min bydel.
Jeg må selv finde en privat parkeringsplads til ca. 500SEK om måneden, og det er lige så nemt som at finde som en lejlighed i Kbh for under 3 mill.
Der findes faktisk offentlig P pladser (ved ikke om de er gratis eller ej) men ingen inden for en overskuelig gå afstand til min bopæl.
Er det mig der har misforstået noget, eller er de bare så bilfjendsk i Lund?
Rant over.
