TV 2 lukker radioen
TV 2 Radio bliver lukket og overtaget af SBS, der allerede nu driver radiostationen The Voice og tv-stationerne Kanal 4 og Kanal 5. Medarbejderne orienteres i eftermiddag
TV 2 sælger den underskudsgivende radiostation TV 2 Radio til SBS. Ekstra Bladet erfarer, at bestyrelsen for TV 2 i disse timer mødes og træffer beslutningen, mens medarbejderne først i klokken 13.30 får besked. Først derefter får pressen den officielle orientering
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger overtager SBS driften allerede om to dage, men TV 2 vil frem til 1/7 levere nyheder til stationen. Der er formuleret et 'letter of intent', hvori det formuleres, at SBS kan købe nyheder af TV2.
Det er ukendt, hvad TV 2 får for at overdrage sendetilladelsen til SBS, men TV-stationen vil uden tvivl være glad for at slippe af med radioen, der stod for en stor del af underskuddet i 2007 på næsten en kvart milliard - helt præcis 213 millioner kroner.
Ekstra Bladet erfarer, at TV2 de to næste måneder vil levere nyheder til morgenfladen på radioen. Klokken 12 skal TV 2 News stå for frokostnyheder, mens eftermiddagsfladen fyldes af musik og underholdning.
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1000986.ece