Jump to content

charlottemilano

Members
  • Antal indlæg

    4
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af charlottemilano

  1. GRUNDLØSE ”KVABABBELSER” OM DOBBELT STATSBORGERSKAB: KRIMINELLE KAN ALTSÅ IKKE BLIVE DANSKE STATSBORGERE! Forårets debat og eksperthøring i Folketinget om dobbelt statsborgerskab har tydeligt vist, at der ingen problemer er i at tillade dobbelt statsborgerskab for danskere: en ret over 90% af europæerne har i dag. Trods svenske forsikringer til Indfødsretsudvalget om, at der ingen problemer har været i Sverige, siden landet i 2001 tillod dobbelt statsborgerskab og trods en rapport fra Rigspolitiet, der konkluderer, at dobbelt statsborgerskab ”er kommet for at blive”, siger Socialdemokratiet og Venstre alligevel nu nej med en skræmmende og fejlagtig trussel om at ”kriminelle kan udnytte dobbelt statsborgerskab”. Èn gang til - dansk statsborgerskab er IKKE noget, man trækker i en automat: Udlændinge, der ønsker at blive danske, skal i dag blandt meget andet opfylde skærpede krav til sprogkundskab, de skal være selvforsørgende og ikke mindst, så skal de have EN REN STRAFFEATTEST. ”Børnekidnappere, krigsforbrydere og terrorister kan få lettere spil, hvis Danmark tillader dobbelt statsborgerskab” lyder advarslerne videre fra det to partier. Med hensyn til børn, der ulykkeligvis bliver kastebold mellem forældre af forskellig nationalitet, vil tilladelse af dobbelt statsborgerskab intet ændre: Disse børn er i dag alle – naturligvis – dobbelte statsborgere fra deres fødsel. Det samme er tilfældet for mange af de FÅ unge kvinder, der bliver tvangsgiftet. Nogle af disse unge tvangsgiftede kvinder har derimod trods fødsel og opvækst i Danmark ikke dansk statsborgerskab fordi deres forældre ikke har det. I disse tilfælde vil dobbelt statsborgerskab til de unge kvinder give Danmark STØRRE muligheder end i dag for at blande sig i disse tragiske sager.. Krigsforbrydere og terrorister, som partierne også skræmmer med, vil alt andet lige hverken få lettere eller sværere ved at gemme sig uanset et eller to statsborgerskaber. Og man bekæmper vel hverken krig eller terror ved hjælp af indfødsretsloven? Det er på et ualmindeligt spinkelt grundlag Socialdemokratiet og Venstre afviser dobbelt statsborgerskab. Tilbage står tusinder af lovlydige danskere bosat i udlandet - og med dem en gruppe lovlydige og velintegrerede udlændinge i Danmark. Vi udedanskere skal fortsat leve med en begrænset retssikkerhed i vores bopælsland. Vi er fortsat halve borgere, der også fremover er frataget den fundamentale rettighed, som stemmeretten er – både i Danmark og i vores bopælsland. Vi er halve borgere i både fædreland og bopælsland. Mange af os ser dagligt vores karrieremuligheder begrænset , og vi lever i den utryghed, enhver ny lov om immigration i vores bopælsland medfører. Positivt er det at høre, at både Socialdemokratiet og Venstre udtaler, at de ikke har de store ”kvababbelser” ved at give danskere, der flytter til udlandet dobbelt statsborgerskab. Men partierne lukker samtidig straks debatten ved at fastslå: muligheden for dobbelt statsborgerskab bør gælde alle, hvis det indføres. Få – og grundløse – bekymringer bliver dermed på en dybt betænkelig måde brugt som kollektiv afstraffelse af tusinder af lovlydige danske borgere. www.statsborger.dk opfordrer endnu en gang de tvivlende danske politikere til at læse eksperternes vurderinger og til at konsultere de 21 andre EU-landes positive erfaringer med dobbelt statsborgerskab. Kære danske politikkere: Send Jeres grundløse ”kvababbelser” i skammekrogen og gøre den danske lovgivning tidssvarende, så danskere i udlandet og udlændinge i Danmark kan leve et HELT liv med samme rettigheder som over 90 % af Europas befolkning. Arrivederci, Charlotte - Milano Læs mere på www.statsborger.dk
  2. Undskyld - der røg en sætning - nemlig den der forklarer, hvor Helle Thorning-Schmidts og Sørens Espersens børn må være dobbelte statsborgere: Undtagelserne er en stadig voksende gruppe af børn født af forældre med forskellig nationalitet og personer, der ikke kan frasige sig deres oprindelige statsborgerskab. Hej, Charlotte - Milano
  3. 90 % AF EUROPÆERNE MÅ DET! DANSKERE MÅ IKKE! Helle Thorning-Scmidts børn må det. Søren Espersens børn må det. 90,5 % af Europas befolkning må det., men tusinder af danskere bosat i udlandet og udlændinge bosat i Danmark må det ikke. Danmark tilhører et stadig voksende mindretal af lande, der forbyder dobbelt statsborgerskab. Regeringens officielle holdning er at globalisering er et gode, og at netop danskerne i udlandet er gode ambassadører både for danske erhvervsliv og for dansk kultur. Det kan man læse på www.globalisering.dk. Danskerne i udlandet er i dag frataget deres borgerrettigheder. Vi har ingen stemmeret hverken i Danmark eller i vores valgte land, vores retssikkerhed er usikker i disse år, hvor mange lande strammer voldsomt op for indvandringen, også i det EU, der ellers bryster sig af den såkaldte fri bevægelighed. Folketinget afholder i dag en intern høring om Dobbelt Statsborgerskab. Sverige, Island, Finland og Tyskland har siden år 2000 tilladt dobbelt statsborgerskab, og specielt den omfattende dokumentation fra Sverige viser, at der ikke er hverken nævneværdige problemer eller udgifter ved at tillade dobbelt statsborgerskab. Vi udedanskere ønsker ”blot” at bliver hele borgere i vore nye hjemlande uden at være tvunget til at ”amputere” vores oprindelige identitet. Vi ønsker at være ligestillede med over 90 % af Europas befolkning.. Vi ønsker ikke at blæse og have mel i munden samtidig. Vi ved, at pensioner, sociale ydelser og stemmeret i Danmark KRÆVER bopæl i Danmark, og de få udedanskere, der kommer tilbage uden noget, får ikke ”foræret” andet fra deres fædreland end starthjælp. Vi synes naturligvis også, at velintegrerede udlændinge i Danmark, der opfylder kravene om sprogfærdigheder, ikke har gæld til det offentlige, er selvforsørgende og har en ren straffeattest skal kunne blive hele borgere i Danmark uden af de også skal ”amputere” deres oprindelige identitet. I tidligere blogs kan du læse mere om argumenterne for dobbelt statsborgerskab. På vores hjemmeside www.statsborger.dk kan du også downloade vores rapport til Indfødsretsudvalget. Du kan også støtte vores sag ved at skrive under på http://www.dobbelt-statsborgerskab.skrivunder.dk/ - det har 11.626 gjort indtil nu. Hvordan det danske forbud gør livet sværere for udedanskere –professionelt og privat – kan du læse om her i Lone Aagesens historie: FORSKER PÅ LÅNT TID I ARGENTINA Mit navn er Lone Aagesen Jeg er forskeruddannet med en Phd. i Biologi fra Københavns Universitet samt en to-årig PostDoc. fra Statens Forskningsråd udført ved American Museum of Natural History, New York. Jeg har været gift med min argentiske mand siden 1989. Vi har været fast bosat i Buenos Aires i Argentina siden 1993 og har en søn på 8 år. Siden 2000 har jeg været tilknyttet et af Argentinas og Sydamerikas førende botaniske institutter: Istituto de Botanico Darwinion. Der er ikke flere muligheder for Post.Doc. stipendier på mit nuværende karrieretrin. Det argentinske forskningsinstitut fastansætter kun forskere med argentinsk nationalitet. Jeg har pt. en toårig forskningskontrakt for udlændinge fra den argentiske stats forskningsinstitut CONICET. De har opfordret mig til at gennemtænke min situation fordi disse kontrakter ikke kan forlænges i det uendelige, og fordi der ikke er nogen garanti for at disse kontrakter fortsat vil eksistere. Min nuværende midlertidige kontrakt indeholder hverken sygesikring eller pensionsordning. CONICET har fastansat flere udlændinge, der alle har kunnet beholde deres oprindelige nationalitet (f.eks. USA, Australien, Uruguay), mens jeg står alene med min problemstilling. Jeg har intet praktisk problem med at opnå argentinsk statsborgerskab, men oplever det som et stort problem at være tvunget til at fraskrive mig mit (og min søns!) danske statsborgerskab. Jeg har overvejet at skifte nationalitet for at kunne fortsætte min forskning, men KUN HVIS jeg og/eller min søn kan komme tilbage til Danmark, hvis jeg og/eller han ønsker det. Skulle jeg af en eller anden grund opgive min nuværende tilværelse i Argentina er Danmark klart det første valg. Hele min familie inkl. forældre er bosiddende i Danmark, og jeg har stadig kontakt med Københavns Universitet. En vigtig prioritering for fremtiden er også at arrangere en ét til toårig periode i Danmark inden min søn fylder 18 år, så han kan lære sin danske side bedre at kende, og for at jeg kan holde kontakten til det danske forskningsmiljø ved lige. Jeg har kontaktet Indfødsretskontoret om, hvad der vil ske, hvis jeg som argentiner gerne vil tilbage til Danmark. Jeg har fået følgende svar (af d. 07/07/2006): "Udlændingestyrelsen kan oplyse, at såfremt du opgiver dit danske statsborgerskab og erhverver argentinsk statsborgerskab i stedet, og da din søn i så fald tidligere har haft afledt statsborgerskab af dit danske statsborgerskab, vil han som 15-årig eller ældre skulle søge opholdstilladelse på eget grundlag, jf. udlændingelovens § 9 c. Det vil bero på en konkret vurdering, om han kan få opholdstilladelse og dermed kunne følge dig til Danmark. Heri indgår bl.a. hans tidligere ophold i Danmark, henholdsvis Argentina." Det vil sige, at der ikke er garanti for noget som helst, og jeg tør simpelthen ikke skifte nationalitet, fordi jeg ikke kan gennemskue, hvad der sker i fremtiden, og jeg har intet ønske om at afskære forbindelsen til Danmark. Det er værd at bemærke, at vi på nuværende tidspunkt er afskåret fra at komme til Danmark, da vi i dag langt fra opfylder kravene for at min argentinske mand kan komme med os. Med venlig hilsen Lone Aagesen - Buenos Aires - Argentina
  4. Dobbelt statsborgerskab på vej! Støt underskriftindsamlingen! 7.643 HAR SKREVET UNDER FOR DOBBELT STATSBORGERSKAB http://www.dobbelt-statsborgerskab.skrivunder.dk/ LIDT FAKTA OM DOBBELT STATSBORGERSKAB: Kun 9 ud af Europas 46 stater tillader ikke dobbelt statsborgerskab. Kun 6 ud af 27 EU-lande tillader ikke dobbelt statsborgerskab. SVERIGE tillod dobbelt statsborgerskab i 2002, Island og Finland i 2003 og Tyskland i 2007. Pension er afhængig af antal år, man i løbet af sit arbejdsliv har boet i DK. Ret til sociale ydelser kræver bopæl i DK. Dobbelt statsborgerskab vil give danskere ret til at stemme i deres NYE hjemlande. Retten til at stemme i DK falder i følge nuværende lovgivning bort efter to år med adresse i et andet land. Mandlige "dobbelte statsborgere" aftjener deres værnepligt - der hvor dette endnu er en pligt! - i deres bopælsland. ENDNU IKKE OVERBEVIST? 8 GODE ARGUMENTER FOR DOBBELT STATSBORGERSKAB http://www.statsborger.dk/gode_argumenter.doc ...jamen, så giver eg op: Vidste du, at der pr. 31.12.2005 boede 32.885 danske statsborgere i Sverige? Medregner man de borgere, der har fået svensk statsborgerskab er tallet 42.602. 9.717 har altså opgivet deres danske statsborgerskab
×
×
  • Tilføj...