Jeg skal for første gang udfylde selvangivelse for begrænset skattepligtig og grænsegænger og er nu endelig ved at være færdig. Dog er jeg i tvivl om rubrik 468, som er på selvangivelsen for grænsegængere, og som handler om Formue - ejendomsværdi af egne udenlandske ejendomme.
Jeg har talt med Skat Øresund, og har flere gange fået at vide, at jeg ikke skal betale ejendomsværdiskat i Danmark, så så langt er jeg med, men jeg forstår ikke helt, hvorfor denne rubrik så er med på selvangivelsen. Talte med Skat Øresund for et par uger siden og fik at vide, at jeg kunne lade rubrikken være blank, men damen jeg talte med lød ikke helt sikker på sin viden, så jeg er lidt i tvivl.
Er der nogen der ved, om rubrikken skal udfyldes eller ej, og hvis ja, hvad Skat så bruger den til?
Mvh
Henriette