Først lige en forkortelse: forsikringsselskab; FS
For at gøre en meget lang historie kort, så har vi fået en vandskade på vores badeværelse i forbindelse med overboens istandsættelse af sit badeværelse.
Overboen benyttede en håndværker, som har påtaget sig ansvaret.
Herfra burde resten jo så være rimeligt nemt, men det er vist gået helt i hårdknude i stedet.
Håndværkeren siger først at vores FS skal kontakte hans (det har vi lidt svært ved at forstå, men nuvel). Vores FS siger det er BRF'ens FS der skal kontakte håndværkerens FS, da ejendommen jo tilhører BRF'en og ikke os. Vores bestyrelse siger at det må vi selv klare med overboen, da det jo er ham der har forårsaget skaden?!! (hmm...det er jo ikke ham, men håndværkeren...). Nå, men overboen snakkede da også lige med sit FS, bare for lige at se om de kunne gøre noget, men de siger samme sag: netop at det er BRF'ens FS. Vi har haft mange mailudvekslinger med BRF'ens bestyrelse, som nu enten kommer med uforskammede og direkte nedladende svar eller helt undlader at svare på vores henvendelser.
Vandskaden opstod i april måned og endnu har der ikke været en eneste forsikringsmand eller håndværker ude og kigge på det.
Nogen gode råd?