Peterjo

Tak for det præcise svar!

Ja, jeg fik ikke lige skaelnet mellem afkast og udbytte. Nu har jeg den paa plads :) Jeg er i udlandet p.t., men det kunne da taenkes jeg skulle tage nogle kurser og laese noget mere... Jeg taenkte paa, hvordan kan man finde ud af hvornaar et specifikt selskab (fx Novozymes el. Carlsberg) betaler deres aarlige udbytte? Jeg kan simpelthen ikke finde noget i deres kvartalsregnskab fra oktober 2008. Hvor skal man lede efter denne information? Mange tak for de gode svar indtil nu!

Ved du forresten om der betales et afkast til aktionærene af danske aktier som fx Carlsberg B? Hvordan finder man ud af hvornår der betales afkast? Jeg har ikke rigtig fundet noget info ang. dette nogen steder på nettet... Jeg tænkte også på noget andet; hvis jeg ønsker at investere i et firma som fx "Dalmose Trævare-industri A/S", hvordan kan jeg komme til det? Jeg kan ikke finde papiret på nogen børs. Da "A/S" betegner et aktieselskab, hvor er det så muligt at handle med disse værdipapirer? Jeg har læst noget med, at man også kan handle ikke-børsnoterede aktier, men aner ikke hvordan og hvor. Håber I har en idé?

Naar man saa hoere om at Nationalbanken saenker renten (som fx er tilfaeldet i dag, hvor man hoere at den saettes ned imorgen), kan man saa forvente, med stor sandsynlighed, at bankaktierne lyser groent(eller roedt?) paa aktiemarkedet i dag og imorgen? Et andet spoergsmaal, i tilfaelde af at Nationalbanken saetter renten op, hvorfor kommer det til at betyde noget for bankerne, naar de jo tilsvarende saetter deres rente op, og derved faar pengene fra kunderne?

Tak for tipsene ;) Lige et sidste spoergsmaal. Kan du med korte eller lange ord forklare mig hvad alt det her med saenkning af renten fra Nationalbanken og EU (eller lignende) betyder? Hvilke renter taler vi om: indlaansrenter som bankkunder faar nytte af, eller udlaansrenter som banken tjener paa? Paa forhaand tak for svarene og hjaelpen...

Tak for svarene og opklaringen. Men jeg kan ikke slippe jer så let ;) Jeg har nemlig undret mig over noget andet. På dette link (scroll ned til bunden af siden), der vil man kunne se de kurssprings-regler der er fastlagt. Men på det linket/diagrammet fra mit første indlæg for Vestas aktier i 2006 (genvej til diagram) der kan man se at kursspringet ikke overholder de regler, da der sker spring med 0,25 kr, og ikke 0,50 kr som er regelsat ifølge skemaet. Hvad er årsagen til dette? Har reglerne ændret sig? En anden ting, eksempel: Jeg ønsker at handle Vestas aktien (som fra diagrammet), og jeg fryser tiden, så der ikke sker nogle ændringer af kurs og kursspring. Samtidigt antager vi, at jeg har en krystalkugle der siger at aktien kun vil stige fra dette tidspunkt :) Er det så kke mest fordelagtige for mig, at købe aktien ved en "børshandel" (istedet for fx strakshandel) på 165,25 kr. (det laveste udbud iflg. diagrammet)? Grunden til at jeg spørger, er at spørgsmålet skal kædes sammen med at jeg ikke rigtig forstår hvad fordelen i en strakshandel kan være, udover at man er sikker på at handlen sker på sekundet. Men når aktierne i C20 handles i så store mænger (ud fra diagrammet kan man fx se at der er 7600 Vestas aktier til salg til den laveste kurs 166,25 kr), så betyder at den almindelige borger der fx køber 100 - 400 aktier i Vestas, altid bør bruge børshandel som handelsmetode, da han på denne måde er sikret den billigste pris, og han er da også sikret at handlet går igennem på sekundet, da der jo som sagt er 7600 aktier til rådighed til denne pris. Hvad vil resultat have været hvis jeg havde benyttet mig af en strakshandel? Det vil da altid være en dyrere løsning, hvis man altså stadig har forudsætningen for at vide at aktien kun vil stige efter købet. Eller hvad? Har jeg misforstået noget?

Hej alle! Mit spoergsmall er forbundet med foelgende diagram (se nedenstaaende link). Link til gif-billede. Hvordan skal dette diagram forstaaes? Kan det virkelig passe at aktien udelukkende oenskes koebt indenfor prisen 163,75 - 164,75 kr, og at den udelukkende saelges mellem 165,25 - 166,25 kr? Der maa da vaere nogle der saelger eller koeber til en pris udenfor disse pris-grupper. Og sikkert ogsaa mange mennesker. Eller hvad? Et andet mindre spoergsmaal er, hvordan kan man se hvor mange aktier der saa er koebt til fx 166,00 kr? Diagramet viser jo kun hvor mange der ikke er blevet solgt endnu, men oenskes solgt. Eller hvad? Nu stopper jeg med spoergsmaalene, men det er en lille ting jeg har taenkt over. :) Mvh. Peterjo