lillen

haha den var god :D Mange svenskere er ellers af den opfattelse af skåninge taler en slags dansk. I København mener man jo ellers bornholmere taler en slags halvsvensk :) Det minder mig om denne noget overdrevne svenske parodi på skånsk "også kendt som dansk": Angående dronningen er der vel ikke den store grund til at nævne et mindretal, der på nuværende tidspunkt måske samlet set består af omkring 100 gamle mennesker. Hvis det skulle være sket, så burde det vel have været mens der endnu fandtes et mere substansielt mindretal - altså før 1930'erne. Man kan vel i grunden godt sammenligne med mindretallet i Slesvig, mon ikke de også var forsvundet hvis ikke det var for dansk støtte til kulturhuse, fritidsaktiviteter og skole- og sprogundervisning med dansk i centrum?, såfremt der havde været noget lignende i Skåne, kan det da godt være osv ... men der er nok ikke meget grund til at gå ind og hilse på vores afdøde mindretal. Derimod kan man vel godt argumentere for at mange skåninge stadig er "stolte" af eller i alle fald betegner sig som havende danske rødder i en eller anden grad, at de vel har lige så meget lov til at blive nævnt som mindretallet i Slesvig, så fremt de selv havde lyst til det. Spørgsmålet om hvorfor det ikke er sket er måske fordi det ville virke uhøfligt overfor Sverige? Det er da vist også pænt ødelæggende for debatten, at det er sådan nogle Dannebrogs-svingende DF-tilhængere, der lader til at have taget patent på debatten og hos dem lyder det nærmest som om de er parate til at indlemme Skåne i det stordanske rige igen, og det er jo ikke ligefrem et sådan signal man ville ønske at sende ved at dronningen sendte skåningene en lille hilsen nytårsaften.

Det er vist svært i dag at danne sig et overblik over hvor og hvormange skåninge, der har holdt fast i dansk sprog. På Bornholm anses det som en selvfølgelighed, mens dem på Sjælland virker som om de aldrig har hørt om fænomenet. Jeg kender en skåning, der kun har været i Danmark et par enkelte gange i sit liv, men næsten taler flydende dansk og hans bedstefar kunne dansk (født og opvokset i Skåne), dernæst en af mine bornholmske bekendte stammer fra Skåne og han har en gammel tante på nogen og 90 som i al fald tilhører et dansk mindretal, for hendes familie talte dansk hjemme og svensk ude. Det var forbudt i skånske skoler at tale dansk, og det stod faktisk i skoleordensreglerne at børnene ikke måtte tale dansk indbyrdes frem til 1930'erne. Hun stammer fra en 100% skånsk familie, som har bevaret det danske sprog i generationer, og tilhører den der type, der har et billede af den danske kongefamilie stående på kommoden osv. Hun har også fortalt at da det var forbudt at tale dansk i skånske skoler, valgte mange i Helsingborg at sende deres børn i skole i Helsingør. Hvis man læser Sydsvenska Dagbladet fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, så er det ret tydeligt at den dansktalende del stadig eksisterede i betydeligt omfang, i al fald er avisen skrevet på svensk (som det var påbudt) men indholdet handler hovedsageligt om Skåne og Danmark, men meget lidt om Sverige. Der er flere omtaler af det danske kongepars gøren og laden, reklamer for danske forretninger, boganmeldelser af danske bøger men ingen svenske (danske bøger var forbudt i Skåne indtil 1850'erne men blev populære da forbudet blev ophævet), omtale af de nyeste danske skuespil osv. Jeg var tror det var almindeligt antaget i Danmark (undtagen Bornholm, hvor der stadig kom mange skåninge) fra 1700-tallet og frem at Skånes befolkning var 100% svenske, som en morsomhed kan f.eks. nævnes den fynske H.C. Andersen, der skriver om sin store "Sverigesrejse" (der gik til Skåne) og hans store forbavselse over at børnene talte dansk. Så vidt jeg har forstået fandtes der et ret alment kendt dansk mindretal i Skåne frem til i al fald 1930'erne som var velkendt i Sverige, men ikke i Danmark, men at det var en politisk beslutning fra rigsdagen i Sverige at da man begyndte at kigge på mindretallene i Sverige, besluttede kun at acceptere det finske mindretal men ikke det danske. Hvorfor ved jeg dog ikke, på det tidspunkt havde Danmark og Sverige ikke haft nogen udeståender i århundreder. I 1950'erne kom der en ny mere "nationaldyrkende" bølge af landbrugsidyl i Sverige og man siger generelt at det var i den tid at skåningene blev svenske for alvor og dansk forsvandt. Man havde i grunden samme introverte nationalisme i Danmark efter krigen, her var Morten Korch idyl i takt med at landbrugene nedlagdes og folk flyttede til byen og med fremkomsten af tv og radio i Skåne (på svensk), fraflytning fra landet til byerne, og at man generelt blev mere flyttelystne, så forsvandt også de mest danskprægede dialekter og dansk. Det er vel samme udvikling (afvikling) af dialekter, der har været i Danmark.

Det virker helt absurd at folk der er flyttet over broen ikke kan stemme, hvis Dk og Sverige kan finde ud af at lave en pasunion så burde man vel også kunne finde ud af at lave en aftale om at danske, norske og svenske statsborgere kunne stemme selvom de boede i et af nabolandene. Seriøst hvad ville det reelt kræve?? Jeg tror der er generelt langt større opbakning i den brede befolkning end blandt politikerne der åbenbart ikke helt kan følge med udviklingen. Slog Frank Jensen sig ikke i øvrigt op på i sit valgprogram at forbedre situationen i Øresundsregionen? Så må vi se hvad der sker. (bor ikke selv i Skåne, men er fra Bornholm, så vi på Bornholm satser på jer i Øresundsregionen - og det går allerede fremad. I skulle bare vide hvor besværligt det var før i tiden, man skulle tro man skulle gennem en anden verdensdel og ikke bare over lidt vand og henad en motorvej for at komme fra og til Bornholm)

I politikken havde de op til nytårsaften en artikel i Politikken om at man burde boycotte dronningens nytårstale fordi hun altid husker at nævne det danske mindretal i Slesvig men ikke i Skåne http://politiken.dk/debat/article870793.ece Det er da vist lidt en overdrivelse at tale om "et dansk mindretal" i Skåne, de enkelte gamle mennesker der er tilbage som talte dansk hjemme og svensk ude, kan vist ikke tælle mange mere (de fandtes frem til 1930'erne i alle fald da det stadig var forbudt i ordensreglementet i skånske skoler for eleverne at tale dansk indbyrdes, men selv da var de vel få) og selvom man selvfølgelig kan sige at skåninge har danske rødder på samme måde som mindretallet i Slesvig, så tvivler jeg lidt på mange skåninge ville mene det var ønskværdigt at blive nævnt af dronningen i nytårstalen. Der er ganske vist nogle kommenterende skåninge der mener det er påkrævet, men lige nu ser det ud til at debatten er temmelig useriøs eftrsom der pt er et lille flertal for at bytte med Sverige så de får Jylland og Dk får Skåne. Men så er der jo de nytilflyttede danske skåninge, vil I gerne nævnes i dronningens nytårstale som et dansk mindretal i Sverige - eller ville det bare være uhørt nationalchauvinistisk overfor Sverige? I øvrigt udtalte Suzanne Brøgger samtidigt i Information at 00'erne var årtiet hvor Øresundsbroen åbnede og Skåne vendte hjem til Danmark - men provokerede ingen på samme måde som artiklen i Politiken, der har fået over hundrede kommentarer.