Hej alle,
Jeg har haft min bil til check hos Bilgruppen i Lund, da den havde en fejl i form af at den brugte strøm i slukket/stille stående stand.
De checker den i værkstedet og informerer mig at de har fundet fejlen og at den ligger i noget som hedder "AUDIO GATEWAY", og at denne skal skiftes. Jeg gir grønt lys for reperationen, dog skal jeg vente en uges tid da reservedelen skal bestilles hjem fra tyskland.
Jeg får en fast pris på delen + montering (13.000 SEK). Der går lidt over en uge og jeg får et opkald fra værkstedet med beskeden om at "Audio Gateway'en" som de udskiftede alligevel ikke var fejlen og at de nu 100% sikkert har løsningen som ligger i udskiftningen af bluetooth Tlf mekanismen og at denne også skal bestilles og vil koste mig en yderligere formue, men at fordi de tænker på mine omkostninger, har de cuttet/skåret forbindelsen til bluetooth'en helt, og jeg nu kan hente min bil.
Regning for at have den på værkstedet, fejl diagnostisere og give mig bilen tilbage i samme tilstand som da de fik den, bortset fra at cutte bluetooth forbindelsen: 21.000 SEK
Efter en længere diskussion med værkstedet reducerer de prisen til 16.000 SEK
Bilen holder stadigt hos dem da denne episode er helt ny...
Jeg er selvfølgelig stærkt utilfreds over behandlingen og regningen..
Hvem kan man klage til i sådan en situation???