Jump to content
vincent

Den mistede stemmeret ...

Recommended Posts

Jeg stillede i går et spørgsmål til EU-oplysningen: Hvorfor bliver danske statsborgere frataget deres mulighed for at stemme til folketingsvalg - f.eks ved flytning til udlandet, når de andre landes (f.eks Holland) borgere får deres stemmeret med til udlandet? - og kan man lægge sag an mod den danske stat ved menneskerettighedsdomstolen for denne mistede menneskeret? Svaret følger: Kære Nikolaj Det er et godt sprøgsmål, du stiller. Men for det første er det ikke EU, der regulerer de civile, borgerlige rettigheder, som du har når du stemmer. De reguleres nationalt og derfor er der forskelle mellem Danmark og Holland - eksempelvis. MEN når det er sagt, så findes der jo en europæisk menneskerettighedskonvention, - som de allerfleste europæiske lande har skrevet under, hvor der står følgende: http://www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/protokoller/p1/tillaeg1art3/ Hvis du føler din ret krænket kan du skrive til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som tager stilling til hvorvidt du har en sag eller ej. Se her hvordan du gør: http://www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/domstolen/saadanklage/ Endelig vil jeg vedlægge et link til Indenrigsministeriets rapport om den danske valgret: http://www.im.dk/publikationer/betaenkning_valgret/index.htm Jeg håber det besvarer din henvendelse, ellers er du velkommen til at vende tilbage. Med venlig hilsen Tina Bostrup .... Af første kildehenvisning kan det læses at: "Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin første dom om krænkelse af artikel 3 understreget at retten til demokratiske valg er en yderst vigtig menneskerettighed." Citat slut. Hvilket jo i sig selv ikke siger så meget fordi det ikke omhandler Statsborgere, men blot retten til at deltage i frie demokratiske valg. ... Sidstnævnte link er jo faktisk bare noget skod fordi den nævner at der i den danske grundlov fra 1915 blev indført bopælspligt i Riget (DK) for dem der vil gøre brug af valgretten (herunder stemmeretten). Citat: "Det konkluderes, at et bopælskrav i national lovgivning som betingelse for valgret til det nationale parlament, ikke er udtryk for en vilkårlig begrænsning af valgretten og dermed ikke er i strid med artikel 3 i 1. tillægsprotokol af 20. marts 1952 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der forpligter medlemsstaterne til med jævne mellemrum at virkeliggøre borgernes ret til at deltage i frie, lige og hemmelige valg. Det konkluderes endvidere, at grundlovens krav om fast bopæl som betingelse for valgret til Folketinget ikke kan anses for at være i strid med EU-retten. Regulering af valgretten til nationale parlamenter henhører under medlemsstaternes enekompetence, og betingelsen kan ikke anses for at være en ulovlig hindring i forhold til EF-traktatens regler om personers ret til fri bevægelighed." Citat slut. Jeg kan så personligt kun være delvist enig i at det hindrer arbejdskraftens frie bevægelighed. Vi kan godt oppebære arbejde i to forskellige medlemslande, men gør vi det mister vi den meget vigtige menneskeret det er at kunne deltage i frie og demokratiske valg (bortset fra kommunalvalget), idet vi IKKE med jævne mellemrum kan deltage i de frie, demokratiske hemmelige valg mv. Kort fortalt ... skal vi have lov at stemme i DK - så skal der en ændring af grundloven til. Og den ændring må alt andet lige være, at bopælspligten ophører og bliver erstattet af statsborgerskab.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Fint nok, Vincent, men hvis det afhænger af statsborgerskab, kan danske statsborgere, der er udvandret i skattely f.eks. jo også stemme, og det, mener jeg, er jo heller ikke retfærdigt, i.o.m., at de ikke bidrager til statskassen. Det gør vi pendlere trods alt. JEG har ikke løsningen, for svenske statsborgere, der arbejder i Danmark, bør jo heller ikke kunne stemme i DK, selvom de betaler skat i arbejdslandet. De kan jo allerede stemme i Sverige. Jeg har bestemt ikke noget nem løsning, men måske kunne man formulere det noget i denne retning: "Statsborgere, som betaler skat i DK qua deres job, bør kunne stemme til folketinget, med mindre de allerede har stemmeret i deres bopælsland." Men hvem træder vi så over tæerne??

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Guest palle

Jamen, der kan jo stemmes per brev.... Hvordan tror i Danida's medarbejdere klarer sådan et valg (kender kun til danida, da jeg har haft familie der arbejdede for dem) ? Jeg kunne også selv få tilsendt mine stemmesedler da jeg boede i Irland og Holland.... altså, brevstemmer skal bare være i landet inden valg-datoen, og så skulle den være klaret.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Palle: Så vidt jeg har kunnet læse mig til adskillige steder er undtagelsen: - hvis du er udstationeret, enten af det offentlige, eller en privat virksomhed, - hvis man er studerende, - hvis man af helbredsmæssige årsager ikke kan bo i DK, så kan man brevstemme uden indskrænkninger. ... og at der i andre tilfælde skulle gives dispensation af ambasaden. Denne dispensation varer så i 2 år hvorefter den skal fornyes. Dispensationen kan så vidt jeg ved gives til DK statsborgere ... hvadenten de er gået i skattely eller ej. Har selv overvejet at begrunde en evt brevstemmerettighed med at jeg ikke kan bo i DK uden at gå amok over systemet - ved dog ikke om det er grund nok happy.gif Psykisk uligevægtig måske? hehe

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Guest thomas

Ja, jeg flytter til Malmö 29/11 - og jeg har sådan set søgt om at få stemmeret på den blanket, der bruges, hvis man falder ind i en af Palles (UMs) kategorier (bemærk her, at der henvises til 'folketingsvalgloven', som altså giver stemmeret til udlandsdanskere under nærmere angivne forhold - en grundlovsændring har ikke været nødvendig HER!). Som årsag anførte jeg under 'andet', at jeg beholder mit job i DK - og dermed min tilknytning til fædrelandet. Venter spændt på svar...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Thomas H: Du lader lige os høre, hvad resultatet bliver ikk? :o) Jeg har tidligere (ikke så officielt som på en blanket) forespurgt mig om job i Danmark og bopæl i Sverige giver stemmeret på nationalt plan i Danmark, og svaret har altid været et klokkeklar nej :-( Så vidt jeg ved, er Danmark også blandt de eneste lande, som fratager landets statsborger stemmeret ved fraflytning. Sverige gør fx ikke, og derfor vil alle de svenske pendlere over Øresund fint kunne stemme til Rigsdagsvalget.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg udfyldte også den pågælende seddel da jeg flyttede herover af netop samme grund og påførte skattebetalingen til Danmark som grund og brugte også "andet" feltet. Afslaget kom efter et par uger... snøft.....

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Guest martin

Jeg kan fortælle at jeg prøvede at ansøge om det, men fik et pænt brev tilbage om at jeg ikke kunne gå under nogensomhelst af disse, men hvad jeg præcis skrev husker jeg ikke..

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg fik et opkald fra Indenrigsministeriet i dag, og de fortalte mig, at vi ikke har stemmeret til folketingsvalg. Der kan dog gives dispensation til at få stemmeret, hvis man på tro og love angiver, at man flytter tilbage til DK indenfor to år. Jeg er fortørnet, jeg betaler min skat i DK men har ingen indflydelse på den skat, jeg betaler til staten. Ergo bør man vel reelt set heller ikke betale statsskat (ja, jeg ved den er langt ude). mvh, Christian

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Guest stokholm

Jeg er chokeret! Jeg har ved at læse denne tråd først nu fundet ud af at jeg ikke kan stemme til næste folketingsvalg! Langt ude...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Guest palle

Jeg talte på et tidspunkt med Elsebeth Gerner Nielsen vedr. dette. Det kræver en ændring af grundloven, og det ved vi vist alle hvor svært det er. Derfor er der ikke udsigt til en ændring foreløbig. Jeg er (blandt andet) flyttet til Sverige fordi den nuværende regering ikke vil give opholdstilladelse til min kæreste, og jeg kan ikke få lov at stemme på nogle partier som gerne vil. Altså... man er rimelig sikker på ikke at få kritik af de mennesker der måtte flytte pga. deres politik. Heldigvis befinder vi os så godt, at ligegyldigt hvad, så kunne vi ikke drømme om at flytte tilbage til dk.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Fint nok - dette emne kan ikke tages op for tit. Jeg vil dog godt lige henvise til, at det har været behandlet her i debatten flere gange tidligere, så det havde måske været smart ;o) at bruge nogle af de tidligere tråde. F.eks. den allerførste under "fri debat" og der er også en senere fra "Dr.DK". Måske kan Webmaster samle trådene under et.?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jo-jo-jo, MEN der er altså nogle, der er endnu ældre. Det var bare lige det, jeg ville gøre opmærksom på. Bl.a. har Corrado-Steen på et tidspunkt kontaktet Lene Espersen å sånt - det kunne vel også være interessant at læse om, eller hur?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Guest victor

Hej Ulmus Som jeg før har gjort opmærksom på, har dine indlæg en tendens til at være meget negative. Du behøver ikke lege "watch dog", dine konstruktive indlæg er meget federe at læse!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Victor> jeg forstår simpelthen ikke, hvad det er, du finder så negativt. Jeg gjorde bare opmærksom på tidligere indlæg om vores manglende stemmeret. Som jeg også skrev - emnet kan ikke tages op ofte nok. Jeg mener jo også, at det kan være relevant for andre, nyere læsere, at læse de tidligere indlæg, bl.a. de svar vi har fået fra forskellige politikere. Da jeg skrev første gang, satte jeg også en smiley på - den er sq da ikke negativ. Tror du ikke snarere, det er dig, der læser alt, hvad jeg skriver, med negative briller. ;o)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Guest victor

Hej, happy.gif vi kan vel være enige om, at en tråd fra nov. sidste år er pænt gammel. Var der blevet skrevet i en af de andre gamle, var nye brugere går glip af, hvad der står i denne tråd - så det kommer vel i sidste ende ud på et?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Judith - når man som mig læser et par dages tråde på en gang, så optræder dine indlæg overordnet også i mine ører som lidt "watch - dog" agtige. Så nej, det er ikke kun Victor der opfatter det sådan. Jeg gør også :-)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Ulmus er et vrissent vrantent vrippent surt løg, som altid kan bidrage negativt, og sjældent misser en lejlighed til at gøre det. Nu kører hun igen, men det med stemmeretten er faktisk temmelig interessant, og gamle indlæg er (også) i denne sammenhæng inderligt og aldeles uinteressante, for nu har de i al stilhed ændret loven, så vi har stemmeret i to år efter vi er udrejst. Jeg synes personligt, at demokratiske rettigheder taber lidt ved at blive tidsbegrænsede - eller mere præcist: De bliver absurde. Det bliver pjat. Her er en ansøgning om at blive optaget på valglisten, og dermed kunne stemme. Print den ud, udfyld den og send den. De fleste af felterne er overflødige for sådan nogen som os, så den er hurtigt udfyldt. Hvis I vurderer, at I ikke opfylder kriterierne, som de er fastsat af Vore Folkevalgte Politikere - eller Vore af andre Folk Valgte Politikere - så send den alligevel. http://www.im.dk//imagesupload/dokument/Ansøgning%20om%20opt.737.730.pdf I Grundloven står der, at man skal have fast bopæl i riget for at kunne stemme til et folketingsvalg. Ikke desto mindre har politikerne via anden lovgivning givet stemmeret til danske statsborgere, der bor i udlandet men får løn fra den danske stat eller fra danske virksomheder eller organisationer. Hvis man er syg på den rigtige måde kan man også beholde sine borgerrettigheder. En fedtlever på Costa giver vist nok ikke stemmeret til Folketinget, prøv hellere en lille fin hoste i Pyrenæerne. Danskere, der tilbringer de fleste af deres vågne timer i Danmark og i øvrigt render ud og ind af riget i tide og utide, skulle man mene havde en tilknytning til Danmark, der i det mindste lå på linje med Udenrigsministeriets garvede medarbejder i Ulan Bator, der af og til kaster et adspredt blik i Politiken Weekly, eller FLS-ingeniøren i Kuwait eller Danidas fordrukne brøndbygger i Den Centralafrikanske Republik. Begrundelsen for, at disse mennesker i strid med Grundlovens ord om fast bopæl i riget beholder deres stemmeret, er, at de trods ophold i et andet land har en tilknytning til Danmark, men en person, der er i Danmark mindst hveranden dag for at arbejde i en dansk virksomhed og i øvrigt betaler det meste af sin løn i skat i samme land, og lægger en del af sin indtjening i samme land, mener man altså skal fortabe sine borgerrettigheder efter 24 måneder. At ens valgret ophører, fordi der er forløbet et bestemt stykke tid, er absurd. Enten opfylder man visse kriterier eller også opfylder man dem ikke. Rettigheder, der udløber, er ikke rettigheder, men pjat.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg læser mig til, at man kun har valgret hvis man vender tilbage indenfor 2 år. Er det den bestemmelse i mener man "bare" skal se igennem og fortælle at man regner med at være tilbage inden 2 år, selvom man ikke er det ? Skal man ikek dokumentere det iform af fx. en arbejdskontrakt eller udd. bevis ? Valget kommer jo nok snart, så en del af os kan jo "nå" det.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Guest kim

Ville det ikke være aldeles praktisk, hvis 1 person forsøgte sig med den opskrift som Nils har givet - det kunne jo være Nils selv. Når/hvis det så viser sig at være en farbar vej, kunne Nils melde tilbage - i en ny eller en gammel tråd - om resultatet af anstrengelserne. Så kunne vi andre følge trop ...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.


×
×
  • Tilføj...