frederikhoejgaard

Så du giver Chris Matensson ret i, at "each year new credit, or loans, must be made that at least equal the amount of outstanding interest payments that year. Without a continuous expansion of the money supply, past debts would not be able to be serviced, and defaults would ripple through and possibly destroy the entire system." ? Men du er uenig i, at det nødvendigvis betyder, at flere ressourcer skal omdannes til forbrugsgoder for at opretholde denne evige vækst? Det var det samme spørgsmål jeg stillede i det indlæg, Frakkel referer til. Hvis en udvidelse af pengemængden i de fleste tilfælde medfører inflation, så forbliver købekraften af den samlede pengemængde vel det samme?

Men er jeg korrekt i min antagelse, hvis jeg mener, at en regeringen med magt til at udstede sine egne penge og kontrollere værdien deraf i teorien kunne betyde en inflationsfri valuta, hvis denne regering altså opførte sig økonomisk ansvarligt? Hvorimod fractional reserve banking altid vil give inflation? Kan man så ikke med rimelighed argumentere for, at regeringerne burde kunne udstede og kontrollere penge uden om de private banker, fordi befolkningen så kan stille regeringen til ansvar for at skabe inflation, i det tilfælde at den gør. Vi kan straffe regeringen for at føre økonomisk uansvarligt politik ved folketingsvalgene, og i det tilfælde, at regeringen ikke fører uansvarlig økonomisk politik - ja, så har vi en inflationsfri valuta. Kan man ikke argumentere for, at det er et lidt 'gammeldags' synspunkt, at regeringer og statsoverhoveder overhovedet ikke kan være økonomisk ansvarlige, som muligivs kan føres tilbage til monarkitiden, hvor kongerne sjældent tog sig af befolkningens velbefindende. Vi stoler jo som udgangspunkt på vores folkevalgte repræsentanter i alle andre henseende, hvorefter vi så kan straffe dem senere, hvis de bryder vores tillid.

Jeg tror, at det oprindelige spørgsmål ("Jag har också sett den där filmen och det är ett spännande (och förvirrande) ämne, men min tanke är alltid - vad vill kritikerna ha istället?") henviste til filmen Money As Debt. I Money as Debt ér en af løsningsforslagene, at fractional reserve banking skal afskaffes, og magten til at udstede penge skal tilfalde regeringen. At vende tilbage til guldstandarden er et andet løsningsforslag. Personligt tror jeg ikke, at man kan vende tilbage til guldstandarden, fordi dens stabilitet ligger i, at folk siden Romerriget har haft en nogenlunde stabil ide om, hvad guld er værd (et sæt tøj, et bælte og et par sko for en guldmønt. Det holder stadig.) Men i vores nuværende samfund, er der simpelthen for mange værdier til, at de kan dækkes af guld i reserver. Tænk på, hvor meget bygningerne i New York og Shanghai er værd alene.

Jeg kan godt lide, at han ikke tager stilling, men bare konstaterer, at sådan ér systemet bare, uden at det er på en 'House-of-Rothschild-styrer-verden'-måde. Men der er en ting, jeg ikke helt forstår. Hvis eksponentiel vækst er påkrævet for, at systemet ikke bryder sammen, synes argumentet imod ofte at være, at det er uholdbart, når vi lever på en planet med begrænsede ressourcer, fordi eksponentiel vækst i mængden af penge må betyde, at flere og flere ressourcer skal omdannes til forbrugsgoder. Men hvis den selv samme eksponentielle vækst er årsagen til inflation, og hver eneste krone i cirkulation derfor bliver mindre og mindre værd - altså kan købe færre og færre goder og services - hvorfor skal en stigende mængde af ressourcer så omdannes til forbrugsgoder? Betyder faldet i værdi for hver enkelt krone ikke, at den mængde af goder og services, som den samlede pengemængde repræsenterer, forbliver det samme?

Jeg tror, at kritikerne ønsker, at magten til at udstede en nations penge skal tilfalde regeringen. Jeg tror også, at de fleste vil have fractional reserve banking afskaffet, så regeringen i stedet for kan regulere pengenes værdi. Altså en inflationsfri og gældsfri valuta.

wow, typos. Pengepolitikken, som *er Nationalbanks uden *indblandning. Men jeg håber da, at du har ret :) **

Okay, jeg har læst lovteksten nu. Det glæder mig da, at der sidder demokratisk valgte personer i repræsentantsskabet. Spørgsmålet er bare, hvor stor en forskel, det gør. "Nationalbankloven fastlægger blandt andet, at Nationalbankens formål er at opretholde et sikkert pengevæsen og at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning. Nationalbanken er uafhængig af Folketing og regering i udformningen af pengepolitikken." Pengepolitikken, som er Nationalbankens vigtigste redskab i den såkaldte 'stabilisering' af pengevæsnet sker altså uden indblanding fra vores folkevalgte repræsentanter. "Nationalbankens direktion har det fulde ansvar for pengepolitikken." - det vil altså sige, at selv ikke de folketingsmedlemmer, som sidder i repræsentatskabet, har indflydelse på pengepolitikken, fordi direktionen har det fulde ansvar. "I 2010 var Nationalbankens overskud 7,7 mia.kr, og der blev overført 2,2 mia.kr. til staten." (Nationalbanken.dk). Så 5,5 mia må altså fordeles mellem de få hundrede mennesker, Nationalbanken beskæftiger? Det lyder da meget rimeligt. Selvom min forståelse for det hele er ret mangelfuld, og jeg hellere end gerne vil tro det, når folk, som ved mere end mig, forsikrer mig om, at de private banker (inklusiv verdens centralbanker) arbejder i folkets bedste interesse, er det alligevel svært at tro, når man kender til historien bag Englands og senere USAs centralbank - i hvert fald hvis mine kilder er pålydende. Men jeg håber da, at du har ret :)