Overskriften kan misforståes - og er egentlig også ment som en attention-grabber ;) - men jeg sad og blev nysgerrig over en ting.
Jeg synes (og det er min egen mening) at nytårsfesterne efterhånden er blevet pustet op på et plan, hvor snart kun adelige, Asschenfeldt´ske, ny-rige og underskuds-fornægtende mennesker kan være med. Ér det virkelig blevet bydende nødvendigt at arrangere det største og mest prangende party, bare fordi vi skal sige goddag til et nyt år!?
Jeg er ikke sippet eller nærig - men synes godtnok det er at stramme den, når invitationerne snakker om priser på 1800,- dkr og opefter...bare for mad, vin, kransekage og cham-put. Dertil skal jo så erlægges penge til nyt festligt kluns (hvis der ikke "bare" skal lejes), taxa, diverse cigarer, krudt (for en dels vedkommende), diverse sprut og drikkevarer igennem natten...og så de skopenge som man mener at skulle erlægge ;)
Jeg mener....det er jo noget der efterhånden skal spares op til. Eller er det kun mig der mener det har taget overhånd? Bevares - jeg elsker en go´ fest, og betaler gerne hvad ting koster. Men der skal ligesom være lidt mening med galskaben....hvis man spørger mig.
"Det nemmeste er at bruge penge. Det svære er at få noget for dem!"
Skyd endelig løs - jeg kan tænkes at trænge til et "wakeup-call" :o