Nils

Ja, efter ti år skal lånet genforhandles, hvis man har bundet det i ti år, og så må man jo betale den rente, der gælder til den tid. Som jeg skrev for nogle dage siden i en anden tråd: Den danske egnsret "fast rente i lånets løbetid" er ikke på menuen, så boligkøbere i Sverige kan vælge, om de vil tage en generel rentestigning som mange små rentesmæk, eller (mod merpris) som ét stort rentesmæld. Man kan også dele lånet i to, så man får begge dele i let afsvækket form. Eftersom man ikke kan gardere sig alligevel, synes jeg, man skal vælge rörlig rente og så måske amortere med det, man sparer.

Jeg tror, at SBAB har en generel regel om, at man skal amortere mindst 500 kroner, når man kommer over 85 procent. De har i øvrigt lige sænket renten i dag.

Undskyld, Sten, men nogle gange vinder naturen over optugtelsen...

Hej Sten Den store sorte firkant, som der står Centralstationen ved, er Centralstationen. Den bydel, der står Kirseberg ved er Kirseberg. De bydele, der står noget andet ved, er andre bydele. Man kan måle afstanden mellem de to punkter med en lineal eller med en passer, men en passer kan godt være farlig for en... ja altså for dig, så du skal være forsigtig. Men kort kan tit være lavet sådan, at de er mindre end virkeligheden. Det er for at ellers ville de blive alt for store at have med i lommen. Så hvis der er fem centimeter mellem to steder, kan det godt være, at der er længere ude på gaden. Måske en hel kilometer! På kortet er der en lille sjov aflang fætter med tal på. Det er målestokken. Hvis du måler for eksempel fem centimeter på den, kan du se på tallene, hvor meget fem centimeter er ude i virkelilgheden. Én kilometer er sådan, at man bliver en lillebitte smule træt. To kilometer er sådan, at man bliver rigtig godt træt, og tre kilometer er sådan, at man bliver helt umulig. Håber det hjalp, ellers må du vende tilbage. PS: Filds? er det ude ved siden af Fields'?

Hvis der i præsentationen står, at vand og varme er med i afgiften, så er det jo det, der gælder. Når man bruger "boendekostnad"-knappen på hemnet, kan det være svært at se, hvilke forudsætninger, der er anvendt. Eftersom bankerne her kun konkurrerer om laveste pris, så er det jo nok kort binding og lang løbetid, som Lassie altid sagde, der gælder. Man kan ikke sige generelt, hvad et lån på 800.000 koster, for det afhænger af, hvor meget du vil amortere (afdrage), og hvor lang eller hvor kort tid, du vil binde renten. Du må altså tage stilling til, hvor meget du vil spare op i boligen, og hvor stor vægt du lægger på, at have f.eks. fem år, hvor renten ikke ændres. Den danske egnsret "fast rente i lånets løbetid" er ikke på menuen, så boligkøbere i Sverige kan vælge, om de vil tage en generel rentestigning som mange små rentesmæk, eller (mod merpris) som ét stort rentesmæld. Man kan også dele lånet i to, så man får begge dele i let afsvækket form. Eftersom man ikke kan gardere sig alligevel, synes jeg, man skal vælge rörlig rente og så måske amortere med det, man sparer. Du er usikker på, hvilke udgifter du får, men to af dem er nemme: Du skal betale 1) den månedlige afgift, der står på boligpræsentationen - et par tusindlapper eller syv - plus 2) renter og afdrag på de lån, du optager for at kunne købe boligen. Det usikre er, 3) hvad der kommer derudover. I dit eksempel er der både vand og varme med, men så er det måske bare lidt el, du skal lægge oveni?

Skattemyndigheten.

Nej. Tænk på alle de danskere, der har ødegård i Sverige.

Man sparer jo kun en - i mange tilfælde forsvindende - del af sin boligkrone ved at leje, så investeringen af den besparelse, du taler om, skal ikke bare gå lige op med fast ejendom, men skal være flere gange bedre. Har du et forslag til en investering, der giver flere gange mere i afkast end fast ejendom og har samme lave risiko? Jeg kender ikke den fidus. Og nu siger du fleksibilitet, men en ejerbolig er mere fleksibel end en lejebolig. I en ejet bolig kan du bygge til og lave om og øge værdien, hvis du vil - du kan endda leje den ud, og du kan flytte fra den med kort varsel; i lejeboligen lever du på ejerens nåde og barmhjertighed, han kan renovere den helt efter sit eget hoved og endda smide dig ud. Den eneste rigtig gode begrundelse for at bo til leje er, at man ikke har råd til at købe. En halvgod grund kunne selvfølgelig være, at man har så mange penge, at man er ligeglad med, om der er en mindre del af dem, der ligger og driver den af i MKB's store kasse.

En fordel ved hvide håndværkere er - ud over god samvittighed, hvis man går op i det - at man kan trække en del af udgiften til deres løn fra i skat, hvis man altså har noget svensk indtægt at trække fra i. Det kaldes ROT-avdrag og er tidsbegrænset indtil 30. (15?) juni i denne omgang.

Og Göte Børge? Han er kosher!

Et landsting er jo en kæmpe virksomhed med formentlig flere tusind ansatte, da det er dem, der står for det meste af sundhedsvæsnet ligesom et dansk amt. Det skulle undre mig meget om Göran Bergdahl er politiker, selv om tanken er interessant.

Enig Kim, uden svensk skattepligtig indkomst kan man max. komme til at betale de 2.800. For mit eget vedkommende fungerer det endda i praksis. Men Louise, det med ejendomsskat behøver I ikke at tænke på de næste fem år. Er det ikke bare skånt?

Hej Plesner - Prøv at spørge den kvikke bankrådgiver, hvordan det så fungerer, når den svenske begrænsningsregel tages i anvendelse, hvorefter max. fem procent af svensk skattepligtig indkomst - dog minimum de berømte 2.800 - kan opkræves i fastighetsskatt, for slet ikke at tale om dæmpningsreglen, der fordeler effekten af en stigning i taxeringen over flere år. Og prøv at spørge, hvilken vurdering, der skal lægges til grund i Danmark, da det svenske skattevæsens "marknadsvärde" jo ikke i egentlig forstand er en markedsværdi, men angives at være en tilnærmelse til 75 procent af salgsværdien for to år siden, og i praksis er en arbitrært fastsat regneenhed uden ret megen sammenhæng med ejendommens værdi. Og hvilken effekt har det danske skattestop på regnestykket? Det må vel etableres med tilbagevirkende kraft? Det kunne du jo godt spørge om, bare for sjov, for at se, hvad bankrådgiveren ellers har af gode råd i sig... Jeg har ikke lige nogen skriftsteder at belægge med, men jeg betaler svensk ejendomsskat af min svenske ejendom til Sverige og dansk af min danske til Danmark, og det tror jeg sådan set er sådan, det foregår.

Enig med Mette, det er individuelt, hvad man bruger og hvordan. På den pågældende kommunes hjemmeside kan I finde takster for vand, vandafledning og renovation plus tilslutningsafgifter. Nu ved jeg heller ikke, hvad og hvordan I bygger, men det er for en dansker overraskende dyrt, at få byggetilladelse - bygglov. Til gengæld betaler man ikke ejendoms(værdi)skat - fastighetsskatt - de første fem år på et nyt hus, og kun halv skat (0,5 pct.) de efterfølgende fem år.

Nu har jeg endelig registreret mig, og så skal man hånes: "Nybegynder"!?, jeg er den ondefergeme ikke nybegynder, men det er vel bare med at komme igang med at poste, så man ad åre kan blive firestjernet debatgeneral med bronzeret papsværd og ret til at slå med samme, og ens ord atter kan få et minimum af vægt. Der er kommet lidt dagis over debatten efter ansigtsløftningen (blev der ikke strammet lidt for meget i nakken?), men det er vel udviklingen, som man siger. Og angående den gule fare, så er det vel bare at hejse det hvide flag - inden for de nærmeste 50 år vil en smiley blive valgt til præsident for Amerikas Forenede Stater. Nåmen, den famlende og ubehjælpsomme nybegynder vil i sit allerførste indlæg argumentere for, at forum skal være åbent for alle uden registrering. Don't mend it when it ain't broken. Nogle gange er der antydningen af lidt støj herinde, når en båtnakke slår en provokativ prut, men hellere støj end stilhed. Og det meste støj stammer fra gamle, registrerede (og mere eller mindre forbitrede) samfundsstøtter, der mener, at hvert pip fra en båtnakke skal kontres med mindst 50 opbragte indlæg med sikke-dog-en-båtnakke og krav om registrering, og jeg skal komme efter dig. En vis selvpålagt tilbageholdenhed med dumme-båtnakke- og det-haaaaaaar-vi-svaret-på-indlæg vil formentlig være til større gavn for forum end adgangsrestriktioner over for folk, der endnu ikke har opsøgt forummet. Krav om registrering er et kedeligt signal. Hvis der havde været registreringskrav, da jeg stødte på Øresundsdebatten første gang for nogle år siden, så var bekendtskabet blevet meget kort. Modargumentet "det er jo ikke noget særligt, at registrere sig" holder ikke. Det er en væsentlig barriere, at skulle registrere sig. Jeg går ind på sitet og mødes af mistillid, men jeg skal selv vise blind tillid ved at opgive mine data, og i øvrigt underkaste mig sitets nykker og særheder. Det er altsammen på sitets præmisser, og meddelelsen er, at man ikke er velkommen, med mindre man næsegrus underkaster sig nogle ikke nærmere definerede spilleregler. Fri adgang til "Fri Debat" ændrer ikke noget i det billede, det er bare med til at understrege eksklusiviteten, hvis den skulle have en særlig status. Der er IMHO ikke noget behov for at gøre det mindre tiltrækkende for folk at bidrage til Øresundsdebatten. Nu kan vi jo se, hvad der er af trafik - det er jo ikke, så man går bagover. Så hellere netop understrege, at enhver diskussion er velkommen og at forummet er, ja, åbent.

Hvis du med ydelse mener avgift, så er svaret ja. Du er sikkert havnet på hemnets "boendekalkyl" eller "boendekostnad", eller hvad de kalder den, hvor bankerne og SBAB byder sig lidligt til med deres allerbilligste lån, dvs. kort binding og lang løbetid. Tjek www.comboloan.se , der kan man bedre sammenligne og ændre forudsætningerne.

Når huset engang er færdigt kan du få det vurderet af en vurderingsmand - det kan være en ejendomsmægler eller en anden hus-specialist - som din bank har på sin godkendt-liste. På baggrund af den vurdering kan du efter almindelig praksis låne op til 85-90 procent, hvis du ellers er et godt papir. Dream on!

450.000 er det tal, der går igen. Det fremgår også af den officielle pressemeddelelse. En voldsom bøde, når man sammenligner med, hvad små og store skurkestreger i øvrigt koster. Men når vor bilglade skurk har betalt afgiften, så må bilen jo kunne indregistreres og sælges i Danmark, eller hur? Dommen bliver jo nok anket. Så kan han fortælle dommeren, at han er sygeligt tiltrukket af store biler og ikke er strafegnet, men har behov for behandling. Minnesota-modellen måske.

En brochuretekst fra Den Sociale Sikringsstyrelse kan vist kun i begrænset omfang kaste lys over problemstillingen. For den, der er særligt interesseret i at se regler og bestemmelser i første hånd, er Arbejdsdirektoratet www.adir.dk nok et mere naturligt valg, da det er den myndighed, der har det øverste administrative ansvar for området. For lige at rekapitulere, så er reglerne sådan, at hr. og fr. Gränsegænger efter tre måneders ledighed ikke længere kan få danske dagpenge, men "overgår til Sverige", som min egen a-kasse dystert formulerer det. Hvad det indebærer at overgå til Sverige vides ikke i "nuläget", da ingen tilsyneladende er vendt tilbage fra det svenske a-kassesystem i live og i stand til at udtrykke sig sammenhængende. Hvis man modtager supplerende dagpenge, kan man blive i det danske system. Hvordan det er med barsel etc. ved jeg ikke, men slisken klapper vel ned efter tre måneder, så emigrantsvinet kurer på røven ind i det svenske maskineri... Det er absolut på sin plads med nye regler, og jeg håber da rygterne taler sandt, for som det er nu, er grænsegængere b-medlemmer i deres a-kasser med pligt til at betale fuldt kontingent og med ret til straks at blive strittet ud i tilfælde af ledighed. Gad vist hvor efterlønnen "tar vägen" i den forvirring. Nogen der ved?

Selvangivelserne udsendes fra medio marts til medio april, så man bør vel spare sin vrede gråd et par uger til...

Hej Maria - Sagde du "kloge hoveder"? Du må have ment kludderhoveder. Nuvel: Den mystiske formulering, som tilmed er gået noget i kage, er såmænd bare en understregning af købers undersøgelsespligt, der er en grundpille i svensk bolighandel. Pligt er jo så meget sagt - det er mest en pligt over for dig selv - men du kan ikke komme efter handlen og klage over fejl og mangler ved boligen, som du burde have opdaget, hvis du havde undersøgt tingene grundigt. Du køber lejligheden som beset med de skrammer, den nu har, herunder de skrammer, pletter og huller, der p.t. er skjult af sælgers møbler og gardiner. Ejerforeningen skal IKKE besigtige den, og du skal IKKE betale en vvs-mand (6.000 kroner for at konstatere, at hanen ikke drypper). Det er begrænset, hvad der kan være af tekniske problemer med en typisk Malmö-bostadsrätt, men mange, der køber hus, får en sagkyndig til at gennemgå det først. Vigtigere for dig er at vurdere bostadsrättsföreningens økonomi, planer og forhold i øvrigt, for det vil påvirke din egen økonomi i fremtiden, og hører også under undersøgelsespligten. Mægleren skal hjælpe dig med det, for han varetager også købers interesser. Kort sagt: Du vil gerne have lejligheden, så skynd dig over og køb den. Husk penge!

Hej Jeppe og Thomas, det lyder som reglerne for at rejse til udlandet og søge arbejde på "egne" danske dagpenge i tre måneder, og de regler er ikke beregnet på grænsegængere, der bliver ledige, for man skal bo i Danmark, når man søger, og have fire ugers ledighed op til. Hvis man ikke har en dansk dagpengeret, har man ikke noget at tage med til udlandet. Undskyld, hvis jeg er for hurtig på aftrækkeren, jeg vil naturligvis gerne belæres om nye regler.

Thomas - Mon ikke din kæreste har ret til at melde sig ind i den danske a-kasse? Det skulle man tro, for our average grænsegænger har jo ret til at STÅ i dansk a-kasse, så har man vel også ret til at melde sig ind. Det er interessant for jer at vide, at man først bliver smidt ud efter tre måneder, så det kan måske redde sommeren. Desuden kan man få supplerende dagpenge fra den danske a-kasse på ubestemt tid, hvis man får deltidsarbejde (og i øvrigt er berettiget).

Hej Louise - Kalkylen bygger på kortest mulige bindingstid (tre måneder vel), og det er jo ikke sikkert, I vil leve med den usikkerhed. På et eller andet tidspunkt stiger renten igen, så tallet er under alle omstændigheder for lavt sat. På den anden side behøver I måske ikke at amortere 3.000 kroner om måneden. Ejendomsskatten er sat til 900 - uden svenske indtægter, skal I kun betale ca. 250, men det er jo ligegyldigt i det store billede. Husk at I skal betale halvanden procent af købsprisen for at få lagfart, altså blive registreret som ejere. Det bliver jo en klat i sådan et hus.

Anders, har du overvejet at gå op til den svenske jagtprøve. Det er jo det samme, man skal kunne, selv om der selvfølgelig kan være et sprogligt problem. Du kan jo få jagttegn i Danmark på baggrund af en svensk licens.