Frakkel

Nu kigger jeg rundt inde på lsb gebyrsider men kan ikke finde det kurstillæg. Men det må være årsagen at der er et højere gebyr på VISAkort indkøb i udlandet. Det eneste jeg kan finde er at det koster 30 kroner at hæve i en udenlandsk automat.

Det vil jeg ikke ubetinget give dig ret i.

Hej Jeg får overført et fast beløb en gang hver måned fra danmark til sverige via nordea. En ting forstår jeg dog ikke og det er den vekselkurs jeg får. Jeg overfører en dag til 79.75, samme dag køber jeg ind på mit visa kort som bliver bogført til 80.30. Nu er mit visakort dog tilknyttet til en anden bank men kursen er dog stadig den samme som den officielle hos nordea(der er ikke så meget konkurrence på valutaveksling, så at have et visakort hos den ene eller anden bank er underordnet). Hvorfor er de to kurser forskellige? Selvfølgelig er det da rart at den høje månedlige overførsel sker til så en lav kurs, men at forstå hvorfor vil da være rart. Nogen af jer der har et bud?

Hvad er det dog for noget hopus pokus vrøvl, om at en gps nødvendigvis må vise forkert, da den befinder sig 20000 km væk. Hvis folk vil forstå hvordan en GPS virker, burde de læser nogle af de mange bøger, der beskriver teorien om de forskellige målemetoder man bruger med en GPS. Jeg selv har kun fået et to timers introduktionskursus på DTU om GPS. Så jeg erkender straks at jeg ikke i stand til at forklare detaljerne, men jeg ved dog at med det rette hardware kan man bestemme ens position så præcist at man kan bruge det til missil systemer, fly og andet der bevæger sig med stor hastighed. At det hardware man køber til bilen så langt fra kan opnå dette resultat skyldes ikke 'fejl' på satelliterne men at producenterne ikke må/kan/vil sætte det nødvendige hardware i de gps'er der bliver solgt til almindelige brugere.

Jeg valgte at gå over til twonkymedia i stedet for tversity. Transcoding behøves praktisk taget ikke længere siden de nye opdateringer. Og af en eller anden grund så ser min ps3 altid twonkymedia med det samme, mens at tversity kun kommer frem engang imellem. Så derfor har jeg droppet tversity

jeps. det er korrekt. i følge en medarbejder fra skat skal du skrive dine danske renteudgifter, hvis du har sådan nogle, i felt 463. (Ja, de danske renteudgifter står også på selve selvangivelsen, men jeg fik fortalt at jeg også skulle skrive dem på supplement delen. Om dette er korrekt eller ej ved jeg ikke. Nogle af skats medarbejdere er desværre ikke helt klar over hvad de laver altid.)

Jeg fik denne besked: "Jag behöver en bekräftelse från er att ni vill gå kursen. Grundkursen kommer att pågå v. 15-20 måndagar och torsdagar kl. 18.00-20: Mån 7/4 kursintroduktion 18.00 Tors 10/4 18.00-20 (första träningen) Mån 14/4 18.00-20 Tors 17/4 18.00-20 Mån 21/4 18.00-20 Tors 24/4 18.00-20 Mån 28/4 18.00-20 Tors 1/5 Ingen träning Mån 5/5 18.00-20 Tors 8/5 18.00-20 Mån 12/5 18.00-20 Tors 15/5 18.00-20 (sista gången) Kostnaden för kursen är 450 kr. Kursavgiften dras av från träningsavgiften om ni väljer att fortsätta efter kursen. Bekräfta er anmälan till mig via e-post! Det går också bra att ringa 0734-308 706. Jag behöver era namn, personnummer, adress och telefonnummer. Inbetalning av kursavgiften sker till pg 39125-0, uppge namn och att det gäller grundkursen. Hör gärna av er om ni har några fågor! Vänliga hälsningar My Olsson" Jeg bekræfter i hvert fald her i weekenden. Det er jo ikke alverden det koster for at prøve det. edit: email er myolsson@yahoo.se

extrafilm virker dyre. Men det skyldes nok at jeg for det meste printer 13*18cm ud. Når man har digitale billeder, sortere man jo i dem og tager kun de bedste, derfor synes jeg det ser lidt bedre ud i 13*18 istedet for 10*15. Ulempen er dog at de fleste albums er i 10*15 format :/

http://www.digitalfotoonline.dk/fremkald.asp Jeg plejer at bruge pixum.

Du kan ikke logge på din skattemappe og udfylde? Jeg må erkende at jeg også var helt overrasket over at jeg kunne gøre det. Nu bliver det interesant at se om jeg kan ændre i den når jeg komme hjem. Personen fra skat øresund sagde at det kunne jeg......

Så vidt jeg kan se stiller Anton det som et spørgsmål. ´Jeg ringede til skat og de sagde så den anden kurs. Jeg kom med en plausibel forklaring hvorfor den er lavede en nationalbanken, da der er kun er banker der kan veksle til den kurs, privatpersoner kan ikke. Hvis du skriver nationalbankens kurs på får du et for stort fradrag.

Kommer vist an på hvilken regel du vil beskattes under. Det normale er vist grænsegænger regelen. På supplement til selvangivelsen http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=74402&vId=0 04.031 rubrik 462 skal der påføres udenlandske renteudgifter(husk at omregn til dkk, kursen jeg fik oplyst fra skat har jeg postet). Jeg har så i rubrik 463 skrevet mine samlede danske renteudgifter(ved dog ikke om det er nødvendigt hvis det er korrekt på selve selvangivelsen).

Ifølge skat er den noget mindre. Det kunne da godt være man skulle bruge nationalbankens kurs istedet! edit: Vekselkursen i bankerne er vist normalt 2% ved siden af nationalbanken, nok derfor denne afvigelse.

Hvilken vekselkurs har i brugt på de svenske lån? edit: fik den oplyst til at være 0,7892

6:31 fra svågertorp holder lidt mere end en ½ time lige før lufthavn ankommer til hovedbanegården 33 minuter for sent, dvs 7:30. Det var en køreledning der var faldet ned.

Mon ikke? Jeg kunne ikke lige finde et link til hjemmesiden herinde. Så derfor postede jeg det.

Sjove oplevelser fra svenskere i Danmark. Samt god ordbog. http://andrasidansundet.se/ som f.eks. http://andrasidansundet.se/sida.asp?adressID=13 Ett slag i huvudet vore bättre Som ekonom har jag ofta behov att beräkna saker och ting noggrant. Sedan den dagen jag blev ställd för det ultimatum att antingen räkna på räknedosan eller få ett slag på pungen har jag dock alltid miniräknaren i innerfickan. Dansken säger nämligen: ”Bruger du lommeregneren eller gir du et slag på tasken” Et slag på tasken betyder att ge ett ungefärligt svar.

Hej Jeg vil lige referere til en artikel fra Weekendavisen angående atomkraft i england. Det er fra d. 18/1 2008 Storbritannien: Brown med ny atom-energi Premierminister Brown vil bygge en stribe nye atomkraftværker for at imødegå energiafhængigheden af Rusland. Men er atomkraft den billigste og bedste løsning på briternes energi-hunger? Af Jakob Illeborg London - Det er ikke særlig mange år siden, man stadig kunne finde »Atomkraft ? Nej tak!«-klistermærker i bagruden på biler tilhørende ledende Labour-politikere. Så sent som i 2003 var den officielle Labour-linie, at atomkraft var en uattraktiv energiform. Sådan er det ikke længere. I Gordon Browns 2008-udgave er Labour blevet erklærede atomkraft -tilhængere, og efter årevis af retssager og protester fra organisationer som Greenpeace kunne erhvervsminister John Hutton i sidste uge annoncere, at Storbritannien nu siger ja tak til en stribe nye atomkraftværker, primært bygget på de grunde, hvor de 19 eksisterende og forældede a-kraftværker står i dag. De nye værker skal efter planen udelukkende finansieres af private investorer, og på papiret koster de derfor ikke offentligheden andet end den sikkerhedsrisiko, der altid er forbundet med atomkraft . Storbritannien har haft kernekraftværker i mere end et halvt århundrede, men efter en række mindre lokale uheld, og ikke mindst på grund af folkestemningen efter Tjernobyl-katastrofen, blev a-kraft en upopulær energiløsning - selv ikke Margaret Thatchers trussels-retorik om, at lysene ville gå ud i London, hvis ikke briterne byggede flere værker, overbeviste vælgerne. Lysene gik da heller ikke ud - i stedet startede naturgas-festen i Nordsøen. Men nu er naturgassen så småt ved at slippe op, og det er ikke mindst derfor, at Brown-regeringen handler nu. »Vi må sikre fremtidens energiforsyning, så vi ikke bliver afhængige af energitilførsler fra Rusland. Atomkraft vil bevirke, at vi også fremover er herrer over energiforsyningen,« sagde Gordon Brown i sidste uge. Med den igangværende kolde krig mellem Brown og Putin er det retorik, som tabloidpressen og derfor mange briter forstår. Kigger man Brown i kortene, er billedet noget mere grumset. I dag kommer mellem 18 og 19 procent af briternes elforsyning fra atomkraft , og eftersom næsten alle de eksisterende værker skal lukkes inden for de næste 10-15 år (det er kun Sizewell B anlægget, der holder over 20 år) er der umiddelbart god fornuft i at bygge nye anlæg, hvor de gamle står. Det vil sikre arbejdspladser for tusinder af familier i randområderne og ikke mindst reducere en fremtidig afhængighed af den utilregnelige russiske bjørn. El er ikke problemet Energiproblemet i Storbritannien er bare ikke i særlig høj grad el-tilførslen. De virkelige problemer ligger i energitilførsel til transport og opvarmning af folks huse, der stadig primært bruger gasanlæg. Hverken biler, både eller gas-varmere kan bruge atomkraften til noget, og udover at den reelle samlede energigevinst næppe bliver på mere end fire procent, er det altså heller ikke den mest efterspurgte form for energi. Derfor er der mange NGO'er og eksperter, der er dybt kritiske over for regeringens atom-satsning: »Regeringen erklærede i sidste uge, at to tredjedele af det såkaldte energi-hul, som lukningen af de gamle atomkraftværker og de svindende leverancer fra Nordsøen skaber, vil blive opfyldt af de kæmpemæssige vindmølleparker, der ifølge planen skal bygges de næste år ud for vore kyster. Gordon Brown har tidligere i år over for mig bekræftet, at disse anlæg bliver bygget, og hans regering har erklæret, at man vil levere mindst 40 procent af al elektricitet fra bæredygtige energikilder inden år 2020. Så hvis han holder ord, er der ingen energikrise,« siger John Sauven, Greenpeaces direktør i Storbritannien. Vil ændre fokus En række uvildige videnskabelige rapporter har de seneste år sat spørgsmålstegn ved, om atomkraft overhovedet er den billigste og bedste løsning på briternes energi-hunger. The Oxford Research Group offentliggjorde i 2007 en rapport, der konkluderede, at atomkraft er både relativt dyr, usikker og en alt for langsigtet løsning på en truende energikrise: »Efter at have studeret muligheden for anvendelse af atomkraft i Storbritannien i årevis og nøje opvejet fordele og ulemper, er vores konklusion, at der ikke er meget, der taler for en ny generation atomkraftværker. Vi er overraskede over den iver, hvormed Labour har skubbet på for at få nye atomkraftværker, men det er ingen hemmelighed, at storindustrien og atomlobbyisterne er tættere på inderkredsen af New Labour end kritiske videnskabsmænd og miljøaktivister,« siger Frank Barnaby fra The Oxford Research Group. Regeringen og atom-lobbyen ser ikke kernekraften som den eneste energikilde i fremtiden. Gordon Brown understregede i sidste uge, at regeringen forsat er indstillet på at udbygge den alternative energi, men at der er brug for en sikker og konstant leverance, og den skal atomkraftværkerne levere. Politiske modstandere frygter ligesom miljøbevægelserne, at den nye fokus på a-kraft vil forsinke og formindske indsatsen på områder som solenergi, vind- og vandkraft. De liberale demokraters talsmand, Steve Webb, siger: »Regeringens ry på miljøområdet er ikke just prangende. Resten af Europa investerer over dobbelt så meget i bæredygtig energi som briterne, og det tragikomiske er, at vi har alle forudsætninger for at kunne udnytte vand- og vindkraft.« Heller ikke i den konservative lejr er der udelt glæde ved beslutningen. Atomkraft er traditionelt en konservativ kæphest, men partiet har fået grønne fingre og erhvervsordfører Alan Duncan understreger, at atomkraft kun er en acceptabel mulighed, hvis den kan finansieres udelukkende af private energifirmaer. Selv om det også er planen, er der mange, der tvivler på, om det virkelig kan lade sig gøre. Storbritannien har i tidens løb måttet subsidiere atomkraftværkerne med store milliardbeløb, og David Camerons energiguru, The Ecologists chefredaktør Zac Goldsmith, har svært ved at tro på, at atomkraft udelukkende bliver et anliggende mellem forbrugerne og energifirmaerne: »Atomkraft er ikke særlig konkurrencedygtig. Der findes i verden i dag ikke et eneste kernekraftværk, der fungerer uden regeringssubsidier, så hvorfor skulle det ændre sig her i Storbritannien? Hvis man ser på USA, har det været muligt for private at bygge atomkraftværker i 20 år, men ikke et eneste er blevet bygget. Netop fordi de ikke er konkurrencedygtige uden regeringsstøtte.« Avisen The Guardians miljøredaktør, John Vidal, mener, at regeringen må have indgået langsigtede underhåndsaftaler med diverse energifirmaer: »Kun på den måde vil man kunne sikre investeringer i kernekraft. Man må love disse firmaer en vis pris og garantere en langsigtet købsaftale, ellers ville selskaberne slet ikke byde ind.« Ingen kortsigtet løsning Så hvorfor vælger Gordon Brown atom-løsningen? Det kan skyldes, at han på trods af, at han hævder at være blevet grøn, stadig ikke har den store fidus til alternative kilders evne til at levere energi nok til konkurrencedygtige priser - vindkraft er da også stadig cirka dobbelt så dyr som atomkraft , og få i Westminster ønsker afhængighed af andres energileverancer. Rusland har før lukket for forsyningerne af naturgas, og med det iskolde forhold de to stater imellem, vil energisikkerheden veje tungt for Brown. Selv siger han, at det er et eksempel på, at hans regering er villig til at tage upopulære langtidsbeslutninger, hvis det er det rigtige for nationen. Men både befolkningen, politikerne og eksperterne er delt på spørgsmålet om atomkraft , der ser ud til at bringe mindst lige så mange problemer med sig, som det bringer goder. Hvad gør man for eksempel med atomaffaldet? Skal det ligesom i Frankrig lægges i tønder og begraves til de kommende generationer? Og hvad gør man, når leverancerne af uran i fremtiden bliver sparsomme? Derudover løser atomkraften ikke briternes kortsigtede energiproblem. Selv om regeringen erklærer, at der allerede i 2017 vil stå en række atomanlæg klar til brug, mener de fleste eksperter snarere, at vi taler om 2021-25, før det er tilfældet. Både oppositionspolitikere og analytikere mener, at Brown burde skæve til Tyskland og Skandinavien, hvor kombinationen af langt renere fossilafbrænding og bæredygtig energi ses som vejen frem. Avedøreværket er i den seneste uge blevet fremhævet flere gange i den britiske presse, ligesom tyskernes store investeringer i solenergi ses som visionær. Men fremtidens elforsyning i Storbritannien bliver altså, i hvert fald delvis, atomdrevet - selv om betegnelsen Storbritannien nok er at tage munden for fuld. I Skotland, hvor SNP (Scottish National Party) er ved magten, har man tænkt sig at nedlægge forbud mod opførelse af nye a-kraftværker. Sidste sværdslag er næppe slået i den nu over 50 år lange strid mellem tilhængere og modstandere af kernekraft på De britiske Øer.

Hej Jeg vil lige höre om der er nogen af jer der er friske på noget roning. Der er begynderträning som starter i April, derefter kan man låne klubbens både, hvis man er medlem. Min ide med at ro er for at få noget kondi/motion, altså helst med sved på panden. Jeg ville dog foreträkke at have en at ro med, så hvis der er en af jer der er friske...... Skriv en besked. http://malmo.skanerodd.se/ro.htm mvh Jakob

Mit hovedkort går til min arbejdsgiver, da jeg tjener mere end jeg får i SU. Jeg bruger ikke hele mit fradrag, så resten går til SU. Fik det lavet ved at jeg har sagt hvor meget jeg kommer til at tjene, så fik jeg et frikort i stedet for skattekort da min indkomst var under mit fradag. Restbeløbet blev så overført til SU. Men det burde vel også virke den anden vej rundt. At du får et frikort på restbeløbet af det du ikke bruger på SU.

fredag eftermiddag i tog fra Danmark til Sverige Meget enig. Jeg tog toget fra Hellerup, der var det allerede forsinket. Jeg stiger på 1708 Toget har en langsom acceleration, som skyldes nogle af de utallige fejl som er på toget(det er et Canadisk tog, ikke Italiensk, åbenbart er der ingen der kan lave tog nu om dage). Det er altså kun 50% trækkraft af hvad der burde være, det overhører jeg den ene lokomotivfører siger til den anden på hovedbanen. Ok. Vi kommer så videre fra hovedbanen, toget er nu fyldt mere eller mindre til bristepunktet. Nu kører vi så fra hovedbanen, kommer ud forbi dybbølsmølle, og så stopper toget. Efter en rum tid hører vi så over højttaleranlægget at toget ikke har nok trækkraft til at komme over bakken, da der er for mange mennesker i toget. For dem der ikke ved det, er der åbenbart en bakke et eller andet sted mellem hovedbanen og ørestaden. Nu sidder vi altså der på vej op af bakken. Vi får af vide at vi bliver nødt til at vente på et andet tog, som kan skubbe os videre. Langt om længe kommer vi så ud til lufthavnen, hvor vi får beskeden om at alle skal af, da toget ikke kører videre pågrund af tekniske fejl. Så vi skal så vente på næste togsæt mod Malmö. Det første der kommer bliver så mere end fyldt, så vi er nogen der bliver på perronen. Dette skyldes i høj grad at jge ikke ligefrem havde lyst til at stå i noget opkast, som var ved en af indgangene. Folk bliver jo syge og dårligere af at stå så sammenpresset inde i toget. At folk så kaster op, er jo kun syndt for den enkelte passager og dem som er i den umiddelbare nærhed. Jeg ankommer langt om længe til Malmö, nu er klokken så blevet 1928. Det værste var at man kunne høre hvordan togpersonalet selv var blevet godt trætte af at kører i sådanne tog som bare ikke virker. Der er sikkert nogle af dem, der snart går over i et andet job, det ville jeg i hvert fald gøre.

Troede faktisk det var hurtigere med tog, under forudsætning at de kører til tiden.

Jeg tager til Lyngby alle dage pånær onsdag. Jeg oplever dog heldigvis sjældent den slags forsinkelser, når der sker plejer det kun lige at være 22-23 minutter. Hvor lang tid tager det i bil? Det tager ca. 55 minutter fra Svågertorp