Da jeg har en højst besynderlig overbo der er af den opfattelse at man, fordi det er et flerfamiliehus man bor i, må larme lige så meget man vil, når man vil og så i øvrigt bare skide på alle andre i ejendommen og særligt mig som er den udsatte underbo, kunne jeg godt tænke mig at spørge om nogen her kender til regler omkring Bostadsrättsforeninger og hvor meget man må støje?
Min overbo kaster rundt med møbler hver eneste dag så hele min lejlighed hopper og danser... Derudover knalder hun sine høje hæle i gulvet og for det ikke skal være løgn, så sidder hun 3-5 dage om ugen i flere timer og syr på maskine hvilket giver vibrationer direkte ned i min lejlighed så lamper gynger og jeg bliver møg irriteret!
Jeg har selvfølgelig forsøgt at bede hende om at tage den lidt med ro, men ja, indstillingen er at når det er et flerfamilie hus så må man bare finde sig i at der er støj...
Men hallo, jeg mener jo så også at når det er et flerfamiliehus må man ligesom indstille sig på at vise hensyn til de andre i ejendommen, det gør jeg ihvertfald, men måske man skulle begynde at være pisse ligeglad også :D
Jeg har også kontaktet min bestyrelse, for at gøre opmærksom på problemet, og de skulle have givet hende en bemærkning om at nedsætte støjniveauet, men jeg tvivler på de har gjort det, for hun er ikke mindre forstyrrende. Måske har det noget at gøre med at hun er medlem af bestyrelsen?
Er der nogen som kender til regler for hvor meget man må forstyrre?
Jeg ville blive lykkelig hvis jeg kunne jorde hende og få hende til at forstå at hun ikke bare kan lade sin symaskine banke i gulvet kontinuerligt!