Jeg sidder lige og læser berlingske. Der nævner de også foreningen ÖresundsBorger.
Er der allerede valgt bestyrelse? De nævner nemlig at Lars Hougaard er formand og at foreningen er dannet :th2:
Det er helt vildt godt at der er ved at komme lidt fokus på det.
Her er artiklen (jeg kunne ikke finde den på nettet)
Berlingske:
"Pendlere kræver politisk handling
For døve øren. Danskere bosat i Sydsverige er nu så utilfredse over de mange praktiske problemer ved at bo i Sverige og arbejde i Danmark, at de har dannet en forening.
En række danske pendlere bosat i Sydsverige har dannet en forening for at gøre opmærksom på det, de kalder en række massive barrierer for Øresundsintegrationen.
De er bl.a. utilfredse over at de næsten 20.000 danskere bosat i Skåne ikke har stemmeret til Folketinget. Det på trods af, at langt størsteparten af disse arbejder og betaler skat i Danmark. Den manglende stemmeret er efter deres mening grunden til, at politikerne vender det døve øre til emigranternes problemer.
Lars Hougaard, formand for den nydannede forening ÖresundsBorger er ved at være godt og grundigt træt af politikernes mange løfter om løsninger på de mange problemer, som danskere og svenskere der bor i Sverige men arbejder i Danmark, dagligt må kæmpe med.
Det er både økonomiske og administrative problemstillinger, foreningen vil have på dagsordenen. Er man svensk bosat med arbejde i Danmark, betaler man dansk a-kassebidrag - uden den store mening. For bliver man arbejdsløs, ryger man på svenske dagpenge til en meget lavere sats end den danske."