Nu er det jo næsten lidt fjollet, at min første post på dette fremragende forum skal handle om biler... når der er 1000 ting jeg bude spørge om istedet, men det skal nok komme :)
Jeg har da lidt erfaring med (lidt ældre) stationcars, som jeg da gerne vil dele:
VW Passat 2.0 TDi aut. 2006:
Først og fremmest, har jeg stemt på VW i afstemningen. Jeg har kørt en del i en Passat fra 2006, som jeg er MEGET imponeret af:
140 HK, 320 Nm. Den har det sygeste bundtræk, fuldt ud på højde med Mercedes, og kører 200 km/t i løbet af et øjeblik. Masser af udstyr, også ting jeg aldrig har set før, parkeringsbremsen er f.eks. en trykknap og ikke et håndgreb, dvs. mere plads imellem forsæderne, nøglen er en kodet sender, man bare stikker ind i tændingslåsen og trykker på - den skal ikke drejes, 2 afkølede bokse osv. Og så er den MEGET større, end den ser ud til. Når jeg i nær fremtid formodentlig flytter hinsidan, kunne jeg godt finde på at købe sådan en. Dog med forbehold i, at bilen jeg har erfaring med er rimelig ny, og ikke har haft problemer endnu.
Mercedes C220 CDi aut. 2003:
Kører naturligvis lækkert og har et stort bundtræk, hurtig osv... men: den er ALT for lille. Servoen er alt for følsom, speederen for hård, og bremserne er svære at dosere. På trods af, at den model jeg har kørt i har elektrisk indstilling af sædet samt oppustelig lænde-og sidestøtte, er det aldrig lykkedes mig at finde en god siddestilling - jeg får simpelthen ondt i mine lår efter noget tid. Efter ca. 150.000 km knirkede undervognen værre end en 4 år gammel barnevogn. Kan IKKE anbefale den.
Citroen C5 2.0 HDi aut. 2001:
Denne har jeg kørt omkring 200.000 km i. Den har naturligvis hydroactiv affjedring, og det er MEGET lækkert at køre med - de fleste vejbump mærker man dårligt man kører over. Den er ikke skide hurtig, hverken på toppen eller i optræk, men heller ikke langsom - dog har den en forholdsvis stor turbotøven ift. de andre nævnte. Sæderne er rene sofaer, og man bliver ikke træt af selv mange timer bag rattet. Den er GIGA - virkelig dejlig rummelig. og da den ikke har nogen kardantunnel gennem kabinen, får man 3 ÆGTE siddepladser på bagsædet. Det er så tilgengæld også, hvad jeg har af positive ting at sige om den... for den ER fransk! Og i Frankrig kan de lave mad og vin, men ikke elektronik, og SLET ikke elektronik til biler. Jeg har ALDRIG oplevet en bil, som der har været SÅ mange elektriske problemer med: kørecomputer, sprinkleranlæg, lygter, låse.... og desuden har den verdens dummeste regnsensor. Og det var kun det elektriske - aut. gearkassen kunne kun lave kickdown de første 100.000 km, derefter skulle den til reparation. Når den er kold, skifter den til højeste gear, inden du kører 60 - det er sådan ca. ved 1000 omdrejninger, og det KAN den ikke - ergo er man nødt til at skifte gear manuelt de første 5 minutters tid.
Jeg kan mange mærklige historier om denne bil, og kan ABSOLUT ikke anbefale den, men kun håbe på at 2. generation af C5'erne er blevet væsentligt bedre, for det er en dejlig bil, hvis det hele ellers bare virker.
Er ikke i tvivl om, at både BMW, Audi, Volvo og Mercedes laver nogle lækre nye stationcars, men har altså ikke prøvet dem alle! :)