Jeg er simpelthen nødt til at bede om lidt hjælp, for jeg har snart ikke flere hår tilbage på hovedet
Købte et Samsung 50" plasma tv i lørdags (PS50A766T1) - kommer hjem og sætter antennestikket fra væggen i, søger efter kanaler, og der er kamp mellem alle farver på skærmen. Kan kun meget svagt ane, hvad der egentlig sker på skærmen.
Vi har Canal Digital kabel gennem vores forening.
Der er plads til CA modul i tv´et, så vi tænker, vi skal da ha´os sådan et modul og et programkort fra Canal Digital.
Vi kører til Mediamarkt, som ikke kan hjælpe os med andet end CA modulet. Vi kører til Expert i Jägersro, som meget arrogant henviser os til Expert i Mobilia. Dér kan vi endelig få hjælp. Sælgeren forklarer os, at vi skal have en digitalboks samt programkort fra CD. Vi fortæller, vi har investeret i et CA modul, men han forklarer os, at det er ikke sikkert, det vil virke på den måde.
Så vi tegner abb. på 4 favoritkanaler og får en boks med i købet ( man skal åbenbart tegen et abb. for at få sådan et kort).
Så skulle jeg hjem og lege med boks og kort, men det virker selvfølgelig ikke.
Vi bliver enige om at vente til dagen efter, da kortet jo nok lige skal aktiveres hos CD.
Da vi kommer hjem fra job ved 16.30 tiden, vil jeg prøve lykken igen, men bliver grueligt skuffet, for det virker ikke. Den siger 'fel kort' og 'ingen signal'.
Jeg ringer til CD´s tekniske support og får fat i en ung pige, som ikke kan finde mig i systemet på hverken det ene eller det andet. Hun kan dog finde frem til kortet via kortnr, og jeg spørger, om det er aktiveret. Det svarer hun ikke på, og hun starter med at læse op af en vejledning, jeg ikke kan bruge til en fis.
Jeg forsøger mig igen med boksen - piller den helt fra og nulstiller igen for at starte forfra. Stadig samme fejl.
Kæresten ringer så til CD, hvor han får at vide, kortet ikke er aktivt, og vi skal kontakte forhandleren. Vi pakker l**** sammen og fræser til Mobilia. Får fat i sælgeren og forklarer, og han ryster på hovedet og siger, det ikke passer.
Han ringer til CD, som selvfølgelig har lukket. Han får vores tlfnr samt personnummer, og han vil så ringe til dem dagen efter.
Sælgeren ringer så til os idag og siger, kortet er blevet aktiveret, og vi skulle kunne bruge det fuldt ud nu.
Jeg har siddet i 4 timer idag og forsøgt at få kanalerne frem, men uden held
Den kan godt finde kanalerne på kanallisten, men 'fel kort' og 'ingen signal' er meddelelserne igen - igen :
Jeg er lige på kanten til at smide møget i hovedet på dem igen, men vil lige sikre mig, at det ikke er mig, der har gjort noget forkert.
Antennen fra væggen er sat i boksens 'in' og antenne fra boksens 'out' er sat i tv´et. Scart fra boksen er også sat i tv´et.
Er der ikke en, der har bare lidt forstand på det, der kan hjælpe mig? Det er 3. dag, jeg sidder med det, og jeg gider ærlig talt ikke mere