Jump to content

Recommended Posts

Skrevet

Er du ved at være træt af de evige forsinkelser, når du skal køre tog? Frygt ikke; i 2018 bliver alt godt igen. Måske. Igen i dag måtte en række danskere se sig kraftigt forsinket på A og E-linjen i København. Forsinkelsen skyldtes denne gang svigtende signaler, som medførte at togene kun kunne køre 25 km. i timen. Til stor frustration for de rejsende. Der er dog lys for enden af den meget lange tunnel. I 2018 skulle togdriften nemlig igen være stabil. Der er de antikvare signaler nemlig udskiftet - hvis alt går efter planen. Det oplyser den konservative trafikordfører Henriette Kjær. - At vi skal vente til 2018 skyldes hverken pengemangel eller slendrian. Det skyldes, at vi i øjeblikket venter på, at man i Tyskland og Østrig er ved at implementere systemet. Så vil vi gerne undgå alle børnesygdommene, når vi skal smide så mange penge efter det, siger hun. S: Uambitiøst I aftalen, der er indgået mellem K, V, DF og R, er det besluttet, at samtlige signaler i landet skal skiftes. Både hvad angår S-tog og regionaltog. - Vi vil gerne have det bedste. Grunden til, at signalerne fungerer så dårligt nu er, at de er mekaniske. Hvis der f.eks. går en pære, så går hele trafikken i stå indtil der kommer en mand frem og skifter pæren. De nye signaler vil slet ikke give de problemer, forsikrer Henriette Kjær. Socialdemokraternes trafikordfører Magnus Heunicke mener, at forslaget er uambitiøst, og derfor er hans parti ikke med i aftalen. Han taler samtidig for, at DSB skal sætte priserne ned, så længe driften er ustabil. Fra Ekstra Bladet

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×
×
  • Tilføj...