http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-48211650:kr%C3%A6ver-fradrag-for-betalingsringen.html
LO-fagforeninger kræver nu, at pendlere og virksomheder får et skattefradrag for de udgifter de får, når betalingsringen bliver indført. Kravet fra flere LO-fagforeninger kommer inden regeringen fremlægger en endelig model for den omstridte betalingsring. Skattefradraget skal ligne det som allerede i dag findes for pendlere, der benytter Storebæltsbroen, skriver Berlingske.
Hverken transportminister, Henrik Dam Kristensen (S) eller finansminister Bjarne Corydon (S) ville udtale sig om fradragsmulighederne til avisen.
Betalingsringen er et skatteinstrument. Derfor må der også gælde helt normale fradragsregler," siger konsulent i Dansk Metal Henrik Keinicke.