Jump to content

martin_–_grevie

Members
  • Antal indlæg

    81
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af martin_–_grevie

  1. Folkepension mm. Hej Nils og andre som lytter med… Så har jeg gravet lidt i vores pensionsrettigheder. Folkepension Først og fremmest står der på http://www.oresunddirekt.com/article.aspx?type=article&id=39672 , at man som hovedregel optjener folkepension fra DK når man har bopæl i DK. Fuld folkepension kræver 40 års anciennitet mellem det 15 og det 65. år Der står også, at man i visse tilfælde kan se bort fra kravet om bopæl i DK, eksempelvis hvis man bor i Sverige (eller andet EU-land). Så kan man nemlig optjene anciennitet på samme vilkår som hvis man har arbejdet i Danmark. Dette underbygges af konventionen mellem EØS-landene. Går man ind på www.dss.dk kan man læse alt omkring reglerne om social sikring ved bopæl i et EØS-land og arbejde i et andet. På dette link http://www.dss.dk/p_b/publikationer/dansk_pension_udl/docs/Dansk%20pension%20i%20udl%202003.pdf ses en folder om dansk pension i udlandet. Her fremgår det nederst side 5 og øverst side 6 at de formelle betingelser for pension er følgende: 1. at man har fast bopæl i et EØS-land 2. at man er statsborger i et EØS-land 3. at man sammenlagt i mindst 3 år har haft bopæl/beskæftigelse i et EØS-land, heraf 1 år i Danmark, og haft beskæftigelse i Danmark som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i en periode. I punkt 3 menes der netop at der optjenes folkepension ud fra de år man har arbejdet i DK. Har man således arbejdet i DK i sammenlagt 40 år fra alder 15 til 65 og er man DK statsborger (eller svensk for den sags skyld), så har man ret til folkepension, som om man havde haft bopæl i Danmark. Om folkepensionen så findes om 30-40 år i Danmark, som vi kender den i dag – det er en helt anden sag ;-) ATP ATP er tænkt som et supplement til folkepensionen og optjenes via skatten. ATP er lovmæssigt bestemt og administreres af staten (ATP-Huset). ATP er i modsætning til folkepension dog anbragt ud fra vores CPR nummer, hvilket sådan set gør den til den mest sikre offentlige pension vi har. ATP optjenes af alle der arbejder og skatter i DK mindst 8 timer om ugen, mellem alder 16 og 66. ATP udbetales automatisk hvis man bor i DK, bor man udenfor DK skal man selv kontakte ATP ved pensioneringen. Efterløn Efterløn udbetales mellem alder 60-65 og er, som mange sikkert ved, under kraftig kritik i disse år. Det er højst usandsynligt at personer under 30 i dag, nogensinde vil få efterløn - efter min mening. Efter gældende regler skal man i dag have 25 års anciennitet (eks. fra alder 35-60) for at være berettiget. Efterløn kan optjenes og udbetales selv om man bor i Sverige og arbejder i Danmark. Man skal blot indbetale til ordningen via en dansk a-kasse. Jeg håber med ovenstående at have skabt lidt mere klarhed over os grænsegængeres pensionssituation når det gælder det offentlige, et helt andet kapiter er jo så vores privatepensioner, firmapensioner og arbejdsmarkedspensioner. Håber i vil rette afsnittet under pendlerguiden til, da den nuværende tekst under folkepension ikke er helt korrekt. Hvis administrator føler behov for det, vil jeg gerne overvejer at præciserer de øvrige regler omkring beskatning af pensioner og sociale ydelser til pendler guiden. Mvh Martin Søgaard – Willis Danmark
  2. Det så jeg godt Nils, da jeg lige læste det igennem igen - så godt ord igen ;-) Jeg tror som sagt ikke du har ret i at vi ikke optjener folkepension i DK, heldigvis.... Jeg håber jeg i det nye år kan komme tilbage til jer med en henvisning til den konkrete konvention. /Martin
  3. Pension - fortsat Jeg er ret overbevist om at danskere bosidende i Sverige, der ikke betaler skat i Sverige, heller ikke optjener nogen form for svensk pension. Jeg skal ikke gøre mig klog på om man kan være berettiget til et eller andet minimumsbeløb fra Sverige, men generelt tilhører vi 100% det danske system og Danmarks sæt af sociale ydelser. /Martin
  4. Pension Hej med jer. Jeg har godt set dette emne debateret før herinde, og også set din (Nils) argumentation for at vi ikke kan modtage folkepension. Jeg tænkte at jeg på baggrund af mine ca. 10 års erfaring med pensioner i Danmark kunne give lidt input. Jeg er ret sikker (så sikker man nu kan blive) på, at vi herovre som arbejder og skatter i Danmark optjener folkepension og ATP på lige fod med alle øvrige danskere. Det gælder i øvrigt også hvis du som svensk statsborger arbejder i Danmark. Dette på grund af den konvention Danmark har indgået med Sverige (og resten af Norden i øvrigt). Det er noget tid siden jeg har været i dybden med sagen, men for cirka 3 år siden stod jeg for overflytning af ca. 100 svenskere fra et svensk medicinalfirma som skulle arbejde i Ørestaden. Her var der ingen tvivl om at de opsparede både folkepension og ATP i Danmark fra dag 1 de betalte skat i DK. De vil altså opleve at få pension fra både Danmark og Sverige engang. Artiklen ovenfor er rigtig nok meget usamhængende og uigennemsigtig, men jeg mener den handler om de private pensioner. Situationen i dag er at man som hovedregel har to typer pensioner, privat eller via arbejdsgiver, enten kapitalpension eller ratepension (offentlige samt få private virksomheder har alderspension eller livrenter, men de ligner raten og udbetales ligedan). Kapitalpensionen er afgifts baseret dvs. Danmark kan hæve 40% afgift mellem alder 60-70, uanset hvor man bor på udbetalingstidspunktet. Ratepension (og livrenter) udbetales mod alm. indkomst beskatning. Det betyder faktisk at man i henhold til nuværende EU lovgivning skal betale skat i det land man er bosiddende i ved pensioneringen. Det er et kæmpe problem for Danmark i det man giver massive fradrag for indbetalingen til ratepension (fuld topskat fradrag), og derfor meget gerne vil beskatte udbetalingen ved pensioneringen. Det har Danmark (under Stavad) rådet bod på, ved at ligge på sine grædende knæ rundt omkring i verden og indgå beskatningsaftaler som hiver indkomstskatten af ratepension hjem til Danmark. Det er lykkes med næsten alle lande også Sverige - undersøgte for en kunde for nylig Thailand og New Zealand - også aftaler her.... Dog findes der sjovt nok to lande i Europa som bogstavligtalt bad Stavad rende og hoppe, det er Spanien og Frankrig. Derfor er de i dag også yndet mål for danske pensionister. Frankrig er dog ved at vågne op og beskatter vist i dag hårdere på pensioner end for bare få år siden. Jeg tror EU generelt kigger på problemet med, at man ikke kan flytte en pensionsordning over landets grænser, til stor glæde for Danmark i øvrigt fordi der er pensionsafkastskat på 15% hvert år. Det siger sig selv at det i sær er et stort problem for folk der flytter rundt mellem landene og opspare 5 års pension i fem forskellige lande. Men jeg kan ikke se at artiklen har noget med folkepension at gøre og jeg mener meget sikkert at vi optjener folkepension og ATP som alle andre (men jeg skal dobbelttjekke efter nytår). Mvh Martin Søgaard Pensionsrådgiver - Willis Danmark
  5. Hej Brian Du bor i Vellinge, så vidt jeg husker. Lidt bag i Willys, du kan se det når du kører af motorvejen, ligger Svend Bilmalar. Han har Hököpinge billack. Har lige fået lakeret begge mine BMW'er hos ham, perfekt arbejde til en yderst fin pris. Jeg har hans nummer, men ellers kør ned forbi og hils fra Martin i Östra Grevie (han bor også i byen). Han er flink, dygtig og yderst rimelig. Mail mig på msoprivate@hotmail.com - så skal du få hans nummer. Mvh Martin
×
×
  • Tilføj...