Jump to content

Nils

Members
  • Antal indlæg

    3.264
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Nils

  1. Nils

    Flytta till Köbenhavn?

    Moerke, det med afdragsprofilen er jo kun et spøgrsmål om psykologi. Nedbringelse af gæld er en form for opsparing blandt andre former for opsparing, som man kan vælge eller fravælge. "En boble er ikke en boble, hvis den ikke springer" - interessant filosofisk spørgsmål, som jeg straks vil gå i gang med at tænke over;-)
  2. Nils

    Flytta till Köbenhavn?

    Moerke, du mener vel SKATTEprocent... Nuvel, jeg var slet ikke ude på at problematisere eller polemisere - det er godt at eje en bolig i øjeblikket, i Danmark eller i Sverige, især hvis boblen holder. Men: Det koster penge at sælge en lejlighed både i Danmark og i Sverige, så det er vel neutralt. Og: Angående ejendomsskat, så betaler man som bostadsrätts-indehaver ejendomsskat via bostadsrätts-foreningen. Desuden betaler man formueskat i Sverige, når man altså bliver rig nok. Et minuspoint til Sverige. Boligfinansiering er billigere i Danmark end i Sverige: man kan låne et højere beløb til samme pris og dermed få et bedre afkast i kroner og øre. Det koster måske det samme pr. måned i Sverige at låne en million, som det koster i Danmark at låne 1,5 millioner. Med samme værdistigning i procent vil man så tjene halvanden gang mere i Danmark. Jo dyrere lejligheden er, jo mere tjener man, og da de er dyrest i Danmark, tjener man mest der - og skattefrit, hvis man vil hjem til Malmö med plånboken struttende af danske dollars.
  3. Nils

    Flytta till Köbenhavn?

    Palle - det er en meget god månedsløn, men ikke - helt - skattefri som i DK. Det er forskellen.
  4. Nils

    Flytta till Köbenhavn?

    Men husk at lejligheden på 45 kvadratmeter stiger 10.000 kroner om måneden - skattefrit!!! - så længe boblen holder i hvert fald...
  5. Nils

    "Utgångspris"???

    Anders - Udgangsprisen er ikke noget helligt tal. Hvis boligen har været til salg et stykke tid og ingen har budt på den, kan det jo tyde på, at prisen er sat for højt, og så er det bare at byde den pris, man vil betale - eller under. Meningen med en udgangspris er selvfølgelig, at den skal være så lav, at den lokker et passende antal interesserede frem på banen, så udgangsprisen ligger et godt stykke under, hvad man kan forvente, at boligen indbringer. Det virker vel inde i byerne, men især ældre ejendomme på landet kan være svære at prissætte. Om det er en "trevlig hästgård" eller en voldrenoveret muggen knaldhytte afhænger af øjenene, der ser. Her i det område, jeg kender, er der ofte ejendomme til salg, som er prissat way for højt, og som står og rådner på hemnet i halve år. For eksempel den jeg kalder "Barbiegården" ved Kungshult til 3,8 og det store skrummel uden for Gamla Bo til 3,5 - de kunne ligeså godt koste en million mindre. Da jeg købte min egen voldrenoverede mugne knaldhytte, eller hvad det nu var, jeg købte, skrev jeg først en lang sønderlemmende rapport om de mange fejl og usikkerhedsmomenter - "problemkomplekset" og jeg skal komme efter dig - og især om det store "investeringsbehov" og bød lidt over halvdelen af den forlangte pris for ligesom at understrege argumenterne. Det var "alldeles för lite", mente sælger, og det havde han ret i, og så bød jeg noget mere og så kom sælger med et modbud, der lå 50.000 over mit og så slog jeg til. 12,5 procent rabat blev det til, og huset var ikke dyrt fra starten.
  6. Nils

    Nogen der ved....

    En mäklare el. en fastighetsmäklare hvis det skal være helt rigtigt.
  7. Nils

    Ny bilskat

    Sådan lidt cafesnaksfinurligt kan man konstatere, at vi fra nytår på en måde også betaler indkomstskat til Sverige, for afgiftsforhøjelserne er, som det nævnes i artiklen, led i den såkaldte grønne "skatteväxling", som sosserne har aftalt med de røde og de grønne, og som går ud på, at skat på løn "omveksles" til afgifter, så det går lige op for den enkelte gennemsnitsskatteyder. Svenskerne får altså skattelettelser samtidig med og til gengæld for afgiftsforhøjelserne. Vi andre kan få Poul Schlüters gamle aflagte at trutte i. Stillet over for så knusende uretfærdige livsvilkår må mennesket enten søge trøst i religionen eller på bilpriser.dk
  8. Det betyder ikke noget i forhold til myndigheder etc., at man har fast ejendom i Danmark.
  9. Nils

    Tomträttsavgäld

    Det betyder bare, at man bliver ejer til grunden, hvis man køber huset. I Sverige er lejede grunde mere udbredt, så derfor er det ved visse typer af ejendomme relevant at understrege, at der er tale om en "ejergrund".
  10. I Grundloven står der helt entydigt, at man skal have fast bopæl i riget for at kunne stemme, men det forhindrer ikke, at en lang række personer, som helt entydigt ikke har fast bopæl i riget "anses at have fast bopæl" og dermed kan stemme alligevel. De har fået stemmeret uden at Grundloven er ændret. Lovgiverne har blot ændret Lov om Valg til Folketinget, så sådan kan man altså gøre. Valgretsalderen er i øvrigt ikke fastsat i Grundloven. Lovgiverne har for nylig igen demonstreret, at de kan give stemmeret til hvem de vil uanset Grundloven. De kan endda skride hen over Grundloven og lade afrivningskalenderen være mere afgørende for tildeling af valgret til Folketinget, sådan at visse mennesker uden fast bopæl i riget bevarer deres valgret, indtil der er forløbet 24 måneder. (Jeg har ikke set nogen steder, at skattepligten også udløber efter 24 måneder.) Der er således ingen grænser for, hvordan lovgiverne kan pjatte rundt med folks borgerlige rettigheder uden at ændre et komma i Grundloven. De kunne såmænd også teoretisk set lave fornuftig lovgivning uden at ændre Grundloven. Almindelige mennesker har tit bøvl med Biblen, fordi der står ting som at de rige ikke kan komme ind i Himlen, og at onde mennesker ryger til Helvede, hvilket kan sprede en negativ stemning, men præster kan et trick med, at man skal læse bibelteksterne ind i den moderne virkelighed, og så er de rige ikke rigtig rige og de onde ikke rigtig onde og hyggen reddet endnu en søndag. På samme måde burde man genlæse Grundloven: Man skal - ud over at have indfødsret og være gammel nok - have fast bopæl i riget, siger Grundloven i 1953, men hvad er riget i moderne forstand? Findes Øresundsregionen? Ja, Øresundsregionen findes, den er en såkaldt realitet. Hører Øresundsregionen til riget? Ja, Øresundsregionen hører til riget, så hvis man bor i Øresundsregionen, bor man også i riget. Riget i moderne forstand er altså blandt andet Øresundsregionen. Hvor svært kan det være. Ulmus synes at være nået et stadium, hvor det ikke er hende der svinger med håndtasken, men håndtasken, der svinger med hende, så jeg vil gå let hen over formen og tonen, men blot understrege, at det ikke er noget "forslag" fra min side, at man skulle flytte frem og tilbage for at bevare stemmeretten, men en overvejelse, jeg selv har, da jeg har en bolig i København. Her er teksten fra Lov om Valg til Folketinget med undtagelserne. Stk. 3 er den allerseneste tilføjelse: ”§ 2. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget. Stk. 2. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget: 1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening. 2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem. 3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation. 4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed. 5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde. 6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5. Stk. 3. Personer, der opholder sig i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen.”
  11. "Stk. 3. Personer, der opholder sig i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen," står der nu i reglerne, og man skal afgive en hensigtserklæring ved at sætte et kryds. Senere at ændre hensigter og alligevel blive boende er der jo ikke noget ondt endsige kriminelt i. Hvilke længsler, man huser i sit hjerte, og om disse følelser er dybe og ægte, bliver det altså lidt svært for kommunen eller Indenrigsministeriet at få et klart billede af, for det kan jo være svært nok for en selv! Man kan jo også se det på den måde, at man agter at vende tilbage til riget ca. 220 gange om året. Selv har jeg boet i Sverige i tre et halvt år, så jeg falder uden for reglerne, men jeg kunne da overveje at flytte til København et smut, hvis det er det, der skal til for at bevare sin valgret.
  12. Nils

    Tomträttsavgäld

    Det er jo noget med at eje, men hvad er sammenhængen?
  13. Ulmus er et vrissent vrantent vrippent surt løg, som altid kan bidrage negativt, og sjældent misser en lejlighed til at gøre det. Nu kører hun igen, men det med stemmeretten er faktisk temmelig interessant, og gamle indlæg er (også) i denne sammenhæng inderligt og aldeles uinteressante, for nu har de i al stilhed ændret loven, så vi har stemmeret i to år efter vi er udrejst. Jeg synes personligt, at demokratiske rettigheder taber lidt ved at blive tidsbegrænsede - eller mere præcist: De bliver absurde. Det bliver pjat. Her er en ansøgning om at blive optaget på valglisten, og dermed kunne stemme. Print den ud, udfyld den og send den. De fleste af felterne er overflødige for sådan nogen som os, så den er hurtigt udfyldt. Hvis I vurderer, at I ikke opfylder kriterierne, som de er fastsat af Vore Folkevalgte Politikere - eller Vore af andre Folk Valgte Politikere - så send den alligevel. http://www.im.dk//imagesupload/dokument/Ansøgning%20om%20opt.737.730.pdf I Grundloven står der, at man skal have fast bopæl i riget for at kunne stemme til et folketingsvalg. Ikke desto mindre har politikerne via anden lovgivning givet stemmeret til danske statsborgere, der bor i udlandet men får løn fra den danske stat eller fra danske virksomheder eller organisationer. Hvis man er syg på den rigtige måde kan man også beholde sine borgerrettigheder. En fedtlever på Costa giver vist nok ikke stemmeret til Folketinget, prøv hellere en lille fin hoste i Pyrenæerne. Danskere, der tilbringer de fleste af deres vågne timer i Danmark og i øvrigt render ud og ind af riget i tide og utide, skulle man mene havde en tilknytning til Danmark, der i det mindste lå på linje med Udenrigsministeriets garvede medarbejder i Ulan Bator, der af og til kaster et adspredt blik i Politiken Weekly, eller FLS-ingeniøren i Kuwait eller Danidas fordrukne brøndbygger i Den Centralafrikanske Republik. Begrundelsen for, at disse mennesker i strid med Grundlovens ord om fast bopæl i riget beholder deres stemmeret, er, at de trods ophold i et andet land har en tilknytning til Danmark, men en person, der er i Danmark mindst hveranden dag for at arbejde i en dansk virksomhed og i øvrigt betaler det meste af sin løn i skat i samme land, og lægger en del af sin indtjening i samme land, mener man altså skal fortabe sine borgerrettigheder efter 24 måneder. At ens valgret ophører, fordi der er forløbet et bestemt stykke tid, er absurd. Enten opfylder man visse kriterier eller også opfylder man dem ikke. Rettigheder, der udløber, er ikke rettigheder, men pjat.
  14. Den svenske jobbetegnelse er ortopedingenjör - fint skal det være.
  15. Nils

    Parkeringsbøde

    Tak Moerke for oplysningen om, at man i Sverige kan blive dømt for fejlparkering af særlig rå eller hensynsløs karakter.
  16. Nils

    Parkeringsbøde

    Jack - Dr. Elisabeth Kübler-Ross, der i øvrigt for nylig selv har stillet sundhedssandalerne (efter alle kunstens regler, må man formode) har formuleret de fem trin, som mennesker, der får at vide, at de har en livstruende sygdom, skal gennemleve: Benægtelse, vrede, depression, forhandling, accept. De samme fem trin gennemlever mennesker, der får en parkeringsbøde. Du skal igennem alle fem og ender på accept. Du kan køre forlæns og baglæns gennem stadierne og gennemleve flere samtidig, men ender på accept. Så spring besværet over og betal. Hvis du nægter at betale, kommer du til at betale mere. Så betal bøden, og hvis der er noget at klage over, så klag. Du står ikke dårligere, fordi du har betalt. Men klag ikke over overdreven nidkærhed eller lignende, men kun over klare og beviselige brud på gældende regler. Inddrag ikke menneskerettighedskonventionerne. Masser af mennesker har gennemgået det samme, som du gennemgår i disse dage, og mange af dem er nået frem til vished om, at der findes et liv efter bøden.
  17. Nils

    El - låglast og höglast

    Hej Lars - Hvis man betaler det samme hele døgnet kaldes det, at man betaler efter enkeltarif - hvis man betaler en særlig lav takst om natten kaldes det tidstarif. For almindelige forbrugere er der jo ikke så meget sjov ved at kunne få billigere strøm på den tid af døgnet, hvor det stort set kun er vækkeuret, der trækker lidt, så det er nok mere interessant for erhvervskunder at kunne differentiere, men nogen har altså alligevel fundet det umagen værd at sætte en dobbelt måler op på jeres gård. Låglast (egentlig lavbelastning(speriode)) kan oversættes til nattakst, og höglast (egentlig højbelastning(speriode)) kan oversættes til dagtakst. Prøv at lægge mærke til en aften om ikke den ene måler stopper og den anden går i gang f.eks. klokken 22. Er det Creep Energy www.kreab-energi.se , I bruger? Husk at maile jeres målertal løbende, ellers får de vilde fantasier om jeres forbrug.
  18. Miriam - Det er næppe helt korrekt, hvad din bank skriver. Selv de fattigste pensionister betaler mindstebeløbet på de 2800 - men det er selvfølgelig også næsten ingenting. Helt ingenting betaler man til gengæld de første fem år i et nyt (altså nybygget) hus.
  19. Nils

    Drift..

    Hvad "drift" dækker er dækket ind i de tidligere indlæg - el, varme, vand, vandafledning, skorstensfejning, renovation og måske vedligeholdelse af en privat vej. Jeg vil blot føje til, at det helt klart falder ind under købers undersøgelsespligt at tage rede på, hvad de faktiske udgifter er, og at den opgivne "driftskostnad" derfor kan være henkastet med meget løs hånd fra sælgers side. Man skal undersøge til eget brug, hvad det koster rigtigt, og det, der står på opstillingen fra mægleren, skal man bruge i banken.
  20. Nils

    Boligkøb

    Hej Lena - Du er ikke alene Lena. Vi er rigtig mange efterhånden, der hader folk, der hader folk. Der er ikke noget mere modbydeligt end mennesker, der ikke kan fordrage andre, og hvor er det fint, du tager emnet op. Hader du forresten også folk, der hader folk, der hader folk? Personligt elsker jeg dem vildt! Men folk, der hader folk, der hader folk, der hader folk, hader jeg, og de hader sikkert også mig eller i hvert fald hader de de folk, der hader folk, der hader mig.
  21. Henning - Læs tidligere indlæg i denne tråd. Du kan med fordel springe dine egne bidrag over.
  22. Taxerings- och förmögenhetskalendern kan du låne på biblioteket - spørg efter Taxeringskalendern - eller købe på nettet via www.kalenderforlaget.se .
  23. Til almindelig oplysning, så er artiklen rent vås. Skatteverket i Skåne har haft en kampagne igang mod såkaldte nolltaxerare, altså folk der opgiver nul i skattepligtig indkomst. De har samkørt bilregisteret med skatteoplysningerne og fundet frem til en liste med nolltaxerare, der trods de angiveligt manglende indtægter er i stand til at holde sig med en dyr bil. I den forbindelse er de stødt på danskerne, der jo, som vi ved, i vidt omfang er nolltaxerare, eftersom vi betaler vores skat i Danmark. Desuden har en del af os købt dyre biler. Listen med 600 danske nolltaxerare med dyr bil har Skatteverket stolt overrakt til Told og Skat, som har takket venligt. Desuden har Skatteverket talt med en journalist eller i hvert fald en form for medarbejder på Dagbladet Den Blafrende Roelygte også kendt som Sydsvenska Dagbladet, og så har vi balladen.
  24. Nils

    Löddeköpinge?

    Jan - Vi holder bare tråden varm. Carsten - Er Sverige nu begyndt at lave atomvåben? Det er måske derfor, man ikke vil give asyl til Vanunu? Nej Sverige laver ikke atomvåben, og prisen på el stiger ikke "enormt", fordi der med Barsebäck 2 forsvinder tre procent af landets produktionskapacitet. Elprisen er jo heller ikke steget enormt, fordi reaktoren har været lukket for inspektion og reparation - det er huspriserne så heller ikke, må jeg medgive. Det er rigtigt, at svenskerne ikke er bange for atomkraft. Måske savner de fantasi på det område ligesom i trafikken. Jeg ved i øvrigt ikke, hvor meget styr man har på atomkraften, når man efter et halvt århundrede stadig ikke har fundet en løsning på, hvordan man slipper af med det højradioaktive affald. En kendsgerning som de menige svenskere hverken kan eller vil bryde deres små lyskrøllede hoveder med - den slags bekymringer har man statslige myndigheder til at tage sig af. De frygtsomme og forandringsangste danskere stolede mindre på fremsynede myndigheder og ingeniører. Vi lærte i stedet at holde hus med energien og fik fjernvarme og en verdensledende vindmølleindustri. Sådan kan det gå. Ingen ville i dag drømme om at lægge et atomkraftværk, der hvor Barsebäck ligger. Det værst tænkelige scenario ville kunne få Danmark til at bryde sammen som nation. En risiko, som jeg godt synes, man kan ofre nogle vindmøller på at undgå.
  25. Nils

    Löddeköpinge?

    Men når den sidste reaktor lukker, så stiger boligpriserne enormt!
×
×
  • Tilføj...