Taget fra et andet indlæg:
Nu har jeg talt med Tårnby Politi omkring klippekortsordningen for os svanskere med dansk kørekort. Han har skrevet følgende om de nye regler, håber det afhjælper lidt
Hej Trine.
Tak for din henvendelse.
Du er kommet til den rigtige!
Hvert klip giver en bøde.
Hvis du får 3 klip indenfor 3 år, så får du udover en bøde også en betinget frakendelse af førerretten. Hvis det er mindre end 3 år siden, at du fik kørekort, skal der kun 2 klip til et kørselsforbud.
En betinget frakendelse betyder, at man godt må fortsætte med at køre bil.
Hvis man i en prøvetid på 3 år efter den betingede frakendelse laver en forseelse, som i sig selv er til en betinget frakendelse, eller får et tredje klip, så udløser det en ubetinget frakendelse af førerretten, hvilket betyder, at man ikke må køre bil i en periode.
Ved en betinget frakendelse af førerretten skal man, hvis man bor i Danmark, op til en kontrollerende køreprøve, for at bevise, at man kender færdselsloven og kan køre bil. Da du bor i Sverige, skal du ikke op til en kontrollerende køreprøve, men hvis du indenfor prøvetiden på 3 år flytter tilbage til Danmark, kan du forvente at blive indkaldt til en kontrollerende køreprøve.
En betinget frakendelse har ingen betydning for din førerret i Sverige eller andre lande.
En ubetinget frakendelse kan få betydning for din førerret i Sverige, hvis forseelsen også ville have medført en ubetinget frakendelse i Sverige.
Du behøver ikke at ombytte dit danske kørekort til et svensk. Der er intet krav om, at du skal ombytte kørekortet, så længe du bor i et nordisk land eller indenfor EU.
Hvis du har yderligere spørgsmål, så kan du evt. ringe til mig på tlf. 32 48
14 48.
I øvrigt, så kan du hente en folder om klippekortordningen på enhver politistation i Danmark.
Med venlig hilsen
Bo Schødt Kluxen
politiassistent