At du har den holdning til overvågning er du ganske velkommen til, men jeg synes det at den almindelige borger skal overvåges i sådan en grad minder mere om det gamle DDR end om et moderne samfund - men sådan ser vi jo nok forskelligt på det :p
Men nu tager du som eksempel CCTV overvågningen i England - hvor meget kriminalitet har den forhindret i forhold til den omkostning der ligger i at opbygge, drive og vedligeholde et sådant apparat og står den udgift til måls med udbyttet.
Men et sådant system er måske ikke den værste, jeg finder det langt værre at som loven er lige p.t. overvåges alle svenskeres kommunikation som passerer en landegrænse - og når næste udgave af loven vedtages (hvilket den har flertal til lige nu) vil alt indenlands også blive logget.
Denne del kan man så synes om hvad man vil - men adgangen til disse registre gives uden en domstols accept... Dvs. magtens tre-enighed bliver sat ud kraft i og med den dømmende magt fjernes - jeg ved ikke med dig, men det finder jeg ikke specielt tiltalende.
Jeg finder det en overtrædelse af mit privatliv at den udøvende magt (læs: politiet) eller plade-industrien (som også får mulighed for adgang til disse registre) kan sidde og følge med i hvad jeg foretager mig - hvordan ville du ha det med at politiet åbnede alle dine breve og læste dem, blot for at være sikker på du ikke lavede noget... Eller de satte mikrofoner op hjemme hos dig, blot for at være sikker på du ikke talte om noget du ikke måtte... Hvor går grænsen for hvor langt ind myndighederne må træde uden begrundet mistanke...
Med hensyn til patent-lovgivningen, så prøv at læse lidt her og de 3 undersider som der linkes til for at læse lidt mere om hvad det er helt præcist det går ud på.
Længere smøre... Men jeg synes også det er vigtigt at tage stilling til :th2: