Hej og velkommen til :)
For at svare på dine spørgsmål:
De fleste større banker har fin erfaring med at håndtere kunder over sundet. Så reglen om 1-3 års ventetid er nok mere en vejledning end en faktisk regel. Danske Bank, Nordea, Swedbank og Handelsbanken er dem som direkte har tilbud til pendlere. Så har du Danske Bank idag, så tal med din rådgiver og få en henvisning til en svensk filial der kan hjælpe dig.
Ang. hvilken bank der er mest attraktiv afhænger det jo af hvad du har behov for. De ovenfor nævnte banker gør det nemt, men også en smule dyrere end hvis man klarer tingene selv.
Kreditværdighed i Sverige er som du har bemærket en lidt svær størrelse, da det bygger på at de kan trække indkomst informationer på dig. Den bedste måde som "ny" i Sverige er at tale direkte dem man ønsker at lave forretning med og gøre dem opmærksom på den manglende indkomst i Sverige, men at man arbejder i Danmark og gerne dokumenterer det med lønsedler, ansættelseskontrakt, RKI udskrift, skattepapirer eller hvad de nu synes de har behov for når de skal vurdere dig.
Håber det gav de svar du søger, ellers spørger du bare igen :)
//Anders