Futz

så blev den lige en krone billigere http://www.euroinvestor.dk/nyheder/2013/10/10/valuta-sur-dag-for-den-svenske-krone/12529085

Riksbanken fastholder renten - svenske krone falder http://www.euroinvestor.dk/nyheder/2013/09/05/valuta-svensk-svaekkelse-og-dollar-paa-besoeg-over-100-yen/12484141 Og så har SWEDBANK åbenbart læst mit indlæg ovenfor :-) http://www.di.se/#!/artiklar/2013/9/5/banken-varnar-for-borantechock/

Optimismen stiger åbenbart og Nu går jeg Da også pt. Og glæder mig over at jeg fik omlagt vores lån i sommerhuset i DK til et 3 procents til kurs 99, 5 i maj og da renterne stiger så meget er det nede i kurs 92 nu og jeg tror det kommer til at forsætte. Denne renteudvikling er jo så måske lidt sur for andre og her tænker jeg specielt på folk i Stockholm med rørlige lån. Nogen af jer økonomer der kan uddybe hvad en forsat rentestigning vil indvirke på huspriser i skåne, valutakursen, og andre ting der vil have relevans for os.

Tak - det gør vi nu !

Bare lige sige hej Vi er netop flyttet hertil fra Indien. Før det boede vi I Blentarp (Sjøbo kommune) Vi er ego og fruen begge medio 40 og så vores datter som snart bliver 6. Dbh Futz

Min bedre halvdel vil per 1. sep. så hvis nogen har samme destination så giv lyd. Skiftende vagter.

Hvad med http://www.hackebergaslott.se/?pid=112⊂=1&sub2=55

2012 – ett förlorat år för svensk export http://www.svensktnaringsliv.se/fragor/konjunkturprognos/2012-ett-forlorat-ar-for-svensk-export_190939.html Er Svenskt Näringslivs ide om lavere lønudgifter af andre veje end via en svækkelse af valutaen ikke lettere politisk uspiseligt - hvilke alternativer er der og tør den svenske regering det/dem ?

Det må da være film trick/special effect eller hvad sådan noget hedder ?!

Part 2 - ikke så relevant for tråden - handler primært om udlændinge og integration. I bunden ligger somalierne. En ny rapport fra den såkaldte Framtidskommission om somaliere på arbejdsmarkedet angiver en beskæftigelsesfrekvens i 2010 på 21 procent for somaliere mod 73 procent for hele befolkningen. Regeringen, der nu er to år inde i sin anden valgperiode, har i det store og hele klaret sig pænt politisk, selv om de fire regeringspartier siden begyndelsen af 2012 tilsammen har ligget lavere end Socialdemokraterna, Miljöpartiet og Vänsterpartiet tilsammen. De indvandringskritiske Sverigedemokrater er tungen på vægtskålen ligesom i Riksdagen. Regeringens største problem for tiden er ikke så meget oppositionen, hvor Socialdemokraterna stadig mangler at blive et overbevisende alternativ, selv om partiet har fået en solid leder i Metalforbundets tidligere formand Stefan Löfven efter den veltalende, men utroværdige Håkan Juholt, som var formand et års tid. Löfvens handicap er, at han ikke er medlem af Riksdagen. Regeringens største problem er snarere, at to af de tre små regeringspartier, Kristdemokraterna og Centerpartiet ligger og balancerer omkring spærregrænsen på fire procent, og dermed står til at falde ud af Riksdagen ved næste valg om to år. Sverigedemokraterna Hvad der for tiden især optager de politiske kommentatorer og medierne i det hele taget er dog den stigende tilslutning til Sverigedemokraterna. SD, der har Dansk Folkeparti som forbillede, fik ved valget i september 2010 5,7 procent af stemmerne 340.000 stemmer og dermed 20 mandater i den 349 medlemmer store Riksdag. Partiet blev desuden på ny repræsenteret i en række kommuner og landsting, som det var sket i 2006. Efter at SD kom i Riksdagen har medierne herunder Sveriges TV og Radio været nødt til at omtale partiet og dets synspunkter på masseindvandringen, som formanden, Jimmie Åkeson altid formulerer det, når han bliver interviewet. For første gang er der kommet lidt debat om den store indvandring af flygtninge og familiesammenførte til Sverige, som målt i forhold til indbyggertallet er større end i noget andet land i Europa. At partiet kom i Riksdagen betød, at regeringen mistede sit absolutte flertal, men Reinfeldt sagde forud for valget, at han ikke under nogen omstændigheder ville samarbejde med Sverigedemokraterna, som betegnes som et racistisk og fremmedfjendsk parti. Forud for valget sagde Reinfeldt, at man risikerede en økonomisk krise og stigende renter, hvis SD kom i Riksdagen og blev tungen på vægtskålen, for så var der ikke noget stabilt flertal. Når regeringen fremlægger et forslag i Riksdagen, ved den altså ikke, om den kan komme igennem med forslaget, hvis den ikke har fået en aftale med et af de øvrige oppositionspartier. Indvandring For et par måneder siden havde svensk TV en partilederdebat, i hvilken man stillede spørgsmålet: Hvor meget indvandring tåler Sverige. Det kan være med til at forklare, at SD i de senere måneder har fået mærkbart stigende tilslutning. Partiet ligger nu på 8-9 procent og har endda været oppe på 11-12 procent i et par meningsmålinger. Den videofilmede skandale i forbindelse med tre-fire unge SD'eres optræden en sommernat i juni 2010, før de blev valgt til Riksdagen, som har spillet en meget stor rolle i svenske medier i anden halvdel af november, (læs reportagen side 4), har foreløbig ikke svækket partiets opinionstal. Mange af partiets vælgere er formentlig protestvælgere, som støtter partiets krav om at begrænse den store indvandring fra Mellemøsten og Afrika. Ingen andre partier tilbyder den samme politik. Men hvad protesterer de så over? Hvis man ser på antallet af asylansøgere, så regner Sverige med at få 44.000 (39.800 i de første 11 måneder) i år, Norge 9.500, Danmark 6.000 og Finland 3.400. I fjor fik Sverige i underkanten af 30.000 asylansøgere og den svenske udlændingestyrelse, Migrationsverket, har budgetteret med 54.000 til næste år. Der er ikke siden krigene på Balkan kommet så mange asylansøgere til Sverige. Ansøgerne kommer primært fra Syrien, Irak, Afghanistan, Somalia og Serbien (fortrinsvis romaer). Omkring en tredjedel får erfaringsmæssigt asyl. Men mange, der får afslag, undlader at rejse ud af Sverige igen. De betegnes i medierne som papirløse, og af dem er der mindst 20.000. Oven i asylansøgerne kommer familiesammenførte til personer, der har fået asyl. Migrationsverket ventede i sin prognose tidligere i år, at der i 2012 vil komme 59.500 familiesammenførte og 53.000 i 2013. En ændret praksis efter en dom i Migrationsöverdomstolen i januar bevirker, at det er blevet lettere for familiemedlemmer at komme til Sverige, selv om de ikke kan dokumentere deres identitet. Afgørelsen berører ikke kun somaliere, men de blev i særlig grad ramt af en afgørelse for et par år siden, som satte stop for familiesammenføring, hvis identiteten ikke kunne dokumenteres med et pas. Migrationsverket forventede tidligere i år, at de nye regler vil få 20.000 somaliere til at søge om familiesammenføring. For en måned siden var der indkommet 10.500 ansøgninger til svenske ambassader, og flere ventes i 2013. Den liberale svenske asylpolitik bevirker også, at Sverige modtager halvdelen af alle uledsagede børn og unge (fortrinsvis) mænd, der søger til EU. Hvad arbejdsindvandring angår kom der i 2011 41.103 personer til Sverige, heraf 17.877 personer fra lande uden for EU. Sverige har et af de mest åbne systemer for arbejdskraftindvandring. I forvejen er der et stort antal indvandrere i Sverige. Af den samlede befolkning på 9,5 millioner ved udgangen af 2011 var 1,4 millioner født i udlandet. Heraf kom 650.000 fra ikkeeuropæiske lande. Af de resterende 8,1 million var 430.000 født af to udenlandske forældre, mens 660.000 havde én udenlandsk forælder. Fjenden indeni Problemet lige nu er at få de mange asylansøgere og familiesammenførte indkvarteret. Den opgave står kommunerne for, men selv om staten dækker de to første års udgifter, er adskillige kommuner begyndt at sige nej til at modtage flere asylanter. Det tager i gennemsnit syv år, før de kommer i arbejde. Og desuden giver den store tilgang andre problemer, bl.a.i skolerne, når der kommer elever ind i klasserne, som ikke kan svensk. I befolkningen er der en latent støtte til en restriktiv indvandringspolitik. I det netop offentliggjorte mangfoldighedsbarometer fra sociologerne på Uppsala Universitet siger 40 procent, at de er enige i, at mange udlændinge kommer til Sverige for at udnytte vores sociale ydelser og 82 procent siger ja til, at indvandrere har pligt til at tilpasse sig vort lands vaner, og 66 procent svarer ja til, at der er grupper af indvandrere, som ikke klarer at integreres i vores kultur. Politikerne gør dog, hvad de kan for at bekæmpe negative holdninger til indvandringen. Senest er der kommet en betænkning fra Udvalget mod en effektivere indsats mod fremmedfjendtlighed (SOU 2012:74), der har haft den tidligere minister og Folkparti-formand Bengt Westerberg som formand. Betænkningen bærer titlen Främlingsfienden inom oss. I den bemærkelsesværdige rapport konstateres bl.a., at alle mennesker har deres oprindelse i Afrika for 60.000 år siden etniske grupper er en social konstruktion, hedder det og i svensk kultur findes ganske lidt som er unikt svensk, og den svenske nation har bare 100 år på bagen. Blandt betænkningens forslag er bl.a.at satse mindst 10 millioner kroner om året ideelt set 130 millioner kroner i fem år på at undervise lærerne i menneskerettigheder og metoder til at håndtere de svære kontroverser som lærerne angives at møde i klasseværelserne. Og i det hele taget skal skolerne arbejde mod intolerance og fremmedfjendskhed. Der skal også bevilges to millioner kroner om året til kampen mod islamofobi, ligesom der foreslås oprettet en upartisk institution, der hurtigt kan reagere, når der skrives olämpliga eller felaktiga saker om indvandrere, integration og fremmedfjendskhed i medierne. Den holdning, der her kommer til udtryk, har netop ramt den svenske oversættelse af Mikael Jalvings bog Absolut Sverige Et land i forandring. Selv om svenskerne ellers er stolte over deres trykkefrihedslov, som går tilbage til 1766, har Jalving ikke kunnet finde et svensk forlag, der ville udgive den. Han har derfor ladet den trykke i Polen. Et svensk forlag, der havde lovet at stå for den tekniske distribution, sprang i sidste uge fra en to måneder gammel aftale, et par dage før bogen skulle udsendes. Det vil sætte os i en situation, vi ikke er bekvemme ved, skrev forlaget til Mikael Jalving. Bogen er skrevet som et modstykke til svenske Lena Sundströms bog Verdens lykkeligste folk, der uden problemer blev udgivet i Danmark i 2009, selv om den udstiller danskerne som racister. Frygten for at blive udstillet som racist har somme tider uheldige konsekvenser. Et program i Sveriges Radio med undersøgende journalistik Kaliber forsøgte for nogle måneder siden at grave i, hvorfor politiet ikke rigtig havde efterforsket en række mord, hvor unge piger med indvandrerbaggrund var faldet ned fra en balkon og var blevet dræbt. En politimand, der blev interviewet, sagde, at disse sager var svære at behandle, bl.a.fordi man risikerede at blive betragtet som racist, hvis man gik for grundigt ind i sagen.

Saxet fra Weekendavisen part 1 Pippi-økonomien mister kraften Weekendavisen, 7 Dec 2012, 1. sektion side 1, 2, Journalist: Frede Vestergaard Den svenske økonomi er lige så stærk som Pippi Langstrømpe. OECD's mexicanske generalsekretær José Angel Gurria var åbenbart bekendt med bogen om Pippi Langstrømpe, da han i begyndelsen af 2011 var i Stockholm for at præsentere OECDrapporten om Sverige. På det tidspunkt syntes finanskrisen at være ovre. Væksten i BNP var stadig hele 6,3 procent i 1.kvartal 2011 efter en vækst på 6,6 procent i 2010. Man talte om det svenske mirakel. Og statsminister Fredrik Reinfeldt forventede dengang et stigende budgetoverskud, som kunne bruges til en femte skattesænkning oven i de cirka 20.000 kroner, som folk med arbejdsindkomst i fire trin havde fået sænket skatten med mellem 2007 og 2010. Det femte er siden aflyst. Hans finansminister Anders Borg regnede endnu i sin seneste budgetoversigt i september med et overskud på statsfinanserne på 30 milliarder kroner næste år, men svenske bankøkonomer venter nu et underskud af mindst samme størrelse. I Danmark har mange længe kigget misundeligt til svenskerne. Efter at være sakket pænt agterud i 1990erne, har svenskerne efter krisen overhalet Danmark i BNP pr.indbygger, mens dansk produktion og produktivitet er stagneret. Men temmelig upåagtet på denne side af Øresund, er det nu slut med den stærke Pippiøkonomi. Selv om prognoserne indtil for ganske nylig har været meget optimistiske, befinder den svenske økonomi sig nu i en kraftig konjunkturnedgang. Hvor eksempelvis Nordeas prognose for 2012 og 2013 for tre måneder siden lød på en svensk vækst på 1,2 procent i år og 1,8 procent næste år, lyder den helt aktuelle prognose nu på 0,8 procent for begge år. Til sammenligning lyder Nordeas prognose for Danmark på minus 0,5 i år og 1,5 procent i 2013.Årsagen til den lavere vækst er en svag eksportudvikling, som dels beror på, at eurolandene køber mindre, dels på, at den svenske krone er steget i værdi, i særdeleshed i forhold til euroen, som den i modsætning til den danske krone ikke er fast knyttet til. Det er ikke længere billigt at grænsehandle i Sverige. Oktober måned har været præget af et stort antal varslede opsigelser i alt omkring 10.000. Heriblandt på arbejdspladser som eksempelvis hvidevarefabrikken Asko i Vestsverige, hvis produktionsanlæg flytter til lavtlønslandet Slovenien. Hermed går 450 arbejdspladser for altid tabt i den lille by Vara, hvor en ung landmand i 1950 konstruerede en effektiv vaskemaskine til sin mor, og bagefter oprettede en fabrik, der i en årrække har lavet gedigne, men halvdyre vaskeog opvaskemaskiner. Kun udviklingsafdelingens 50 ansatte bliver tilbage. Stærk krone Under tidligere kriser blev svensk økonomi hjulpet af, at den svenske krone faldt ganske kraftigt. Både under Asien-krisen i slutningen af 1990erne og under IT-crash'et i begyndelsen af nullerne. Sidst skete det under finanskrisen i 2008-09, hvor man på et tidspunkt kunne købe en svensk krone for 63 øre, efter at den havde ligget på 70-75 øre i årene forinden. Faldet i kronekursen gjorde svenske eksportvarer billigere i forhold til andre landes, og importvarer dyrere, og det bidrog til at genoprette efterspørgslen og fastholde arbejdspladserne. Så efter et BNP-fald på 5 procent i 2009 kom svensk økonomi hurtigt op igen i 2010-11. Næppe noget andet land i den vestlige verden kom lige så hurtigt ud af krisen som Sverige. Det var denne hurtige vækst, der fik OECDs generalsekretær til at tale om, at økonomien var lige så stærk som Pippi Langstrømpe. Andre talte om den svenske tiger-økonomi med en allusion til vækstlandene i Sydøstasien. Men efter finanskrisen fulgte statsgældskrisen i euro-området. Og denne gang er det anderledes. I stedet for at falde er den svenske krone steget til 86-87 øre i dansk regning. Dermed er den stærkere end den har været i mange år. Problemet er, at det svækker svenske virksomheders konkurrenceevne, fremmer udflagning af virksomheder og forstærker den begyndende lavkonjunktur. Men kronestigningen holder også inflationen nede og giver svenskerne reallønsfremgang i modsætning til danskerne. Og svenskernes købelyst er ikke blevet bremset af en punkteret boligboble som i Danmark. Der er flere årsager til den stærke krone. Sverige har således længe haft et stort handelsbalanceoverskud. En anden årsag er, at investorer af frygt for usikre banker i euro-området har flyttet penge til lande med stærke offentlige finanser som Sverige (og Danmark, men her kan kronen ikke stige på grund af fastkurspolitikken). Arbejdsløshed Trods den hidtil pæne økonomiske vækst er arbejdsløsheden af helt samme størrelse som i Danmark, nemlig 7,7 procent i oktober ifølge Eurostat. Det er det store antal ikke-vestlige indvandrere uden arbejde, som trækker arbejdsløsheden op. Hvis man ser på etniska svenskar mitt i livet, så har vi en meget lav arbejdsløshed, som statsminister Fredrik Reinfeldt fra det konservative parti Moderaterna kom for skade at formulere sig i maj. Det vakte stor opstandelse og udløste raciststemplet i nogle af de sociale medier. Alle, der bor i Sverige, er svenskere, så der er ikke noget, der hedder etniske svenskere. Så dagen efter gentog Reinfeldt det på den politisk korrekte måde: Hvis man ser på indenrigsfødte midt i livet, altså fra 25-54 år, er arbejdsløsheden tre procent. Blandt udenrigsfødte i samme kategori er den næsten femten procent. Ser man bort fra vestlige indvandrere, der ikke adskiller sig væsentligt fra etniske svenskere, er arbejdsløsheden blandt indvandrerne dog noget højere. ..............

This doesn't look good This doesn't look good

Nu kommer den åbenbart til at dække hele Amager se http://ekstrabladet.dk/template/v3-0/direct/article/picProxy.jsp?url=http://multimedia.ekstrabladet.dk/archive/00755/BetalingsringStor-N_755594o.jpg&iw=925&ih=749&secid=2523 I øvrigt fremgår det at der skal faktureres på baggrund af fotos af nummerplader, hvilket vel bliver noget svært ved udenlandsk registrerede køretøjer Så måske slipper man for at betale hvis man bor i Skåne ?

He he Sherlock og Miss Marple - højst sandsynligt, men det er ikke helt sikkert :-) (Sorry for det sene svar - jeg er i et Ashram i Pune og har kun sporadisk adgang til PC.)

Nogen der har børn der - og kan give lidt feedback på den ? Send evt. en PM.

sød grafitti se vedh.

Monkey see - Monkey do

"SOS alarmering." "Jak heter Mammud. Koppla mig till polisen, dom skiter i trappan!" "Vad sa ni??" "Dom skiter i trappan." "Ja, men be dom ta upp det då." "FÖR HELVETE DOM SKITER MED PISTOL!"

Man kan vel, Fjams og Gat og andre små byer i Jylland undtaget , sige det samme om en lang række byer i DK. Hvorfor ikke lave en betalingsring rundt om Aalborg eller Næstved bymidte. Derudover hvorfor kun holde sig til byer - hvorfor ikke samme auto/miljø konsekvens pædagogik på vejstrækninger ? -f.eks. burde brugen Ring 3 - Roskildevej, Lyngbyvejen/Helsingør Motorvejen "reguleres" efter samme modus ?

Godt spørgsmål Hvordan virker systemet rent praktisk de andre steder - har man en brobizz ting /fotograferes nummerpladen, kaster man slanter ned i et net eller hur ?

ENIG ! tak til Bananas for mange gode indlæg.

Den er da på vej - idag VALUTAKURSER FASTSAT AF NATIONALBANKEN 84,27 Dato ISO kode 27-01-2011 26-01-2011 25-01-2011 24-01-2011 21-01-2011 Valuta Kurs Euro EUR 745,38 745,23 745,39 745,30 745,33 Amerikanske dollar USD 543,44 544,72 548,24 549,19 551,24 Britiske pund GBP 867,17 863,28 864,72 875,18 878,67 Svenske kroner SEK 84,27 84,13 83,68 83,25 83,19

Kunne man evt. putte en gammeldags musefælde i lommen/tasken - eller hvis man er mere hardcore - købe nogle brugte kanyler på Kbh. HBG inden afgang. Begge dele kræver nok at man ikke har suget sig helt i hegnet.