Re:
Hejsa
Vi har en søn, som har været meget afhængig af det danske sygehusvæsen. Dengang vi flyttede til SE -i 2005- fik vi besked på at han selvfølgelig altid kan få det gule kort, så længe vi arbejder i DK. Nu er vi så efter 3 år blevet afvist. Ærgeligt med sådan er det jo. I den forbindelse har jeg været i dialog med en del vedr. dette emne.
nedenstående er et referat fra en mail:
-----------------------------------------------------------------------
Regsu.,j.nr. 2009-11413-196
I anledning af din mail kan Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vejledende oplyse følgende på baggrund af dansk lovgivning og reglerne i EF-forordning 1408/71 om vandrende arbejdstageres sociale sikring:
Efter dansk lovgivning har man ret til alle ydelser efter sundhedsloven, når man har bopæl i Danmark, dvs. er folkeregistret her. Når man flytter fra Danmark, mister man denne ret.
Efter reglerne i EF-forordning 1408/71 er en person socialt sikret, herunder syge(for)sikret i den medlemsstat, hvor han / hun er arbejdstager. Hvis man bor i en anden stat end beskæftigelsesstaten, har man ret til alle offentlige sundhedsydelser i både beskæftigelsesstaten og bopælsstaten - i princippet til udgift for beskæftigelsesstaten. Hvis man vender hjem til sit bopælsland hver dag eller mindst en gang om ugen, betragtes man som grænsearbejder.
En grænsearbejders familiemedlemmer, der ikke er selvstændigt sikret, fx på grundlag af beskæftigelse, har alene ret til alle offentlige sundhedsydelser i bopælsstaten og til akut nødvendig sygehjælp i ægtefællens beskæftigelsesstat.
Et familiemedlem til en dansk sikret grænsearbejder, der bor i Sverige, har således ikke ret til et særligt sundhedskort, og har ikke ret til ikke-akutte sundhedsydelser, fx kontrolundersøgelser, i Danmark.
Familiemedlemmet har derimod efter EF-forordning 1408/71, artikel 19, ret til alle offentlige sundhedsydelser i bopælslandet, her Sverige.
Ministeriet henviser dig derfor til Försäkringskassan på dit bopælssted med dit spørgsmål om, hvordan din søn kan få fortsat behandling og kontrol af sine medfødte misdannelser.
Med venlig hilsen
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Kontoret for Regional Sundhed
Slotsholmsgade 10 - 12
1216 København K------------------------------------------------------------------------
I denne forbindelse har jeg så fået bekræftet -fra forsikringskassen i SE- at vi fortsat skal anskaffe det blå kort til vores børn i DK.
:rolleye:
Vi trives godt i SE - men for satan hvor er det omstændigt....