Guest Trine Besvaret June 14, 2005 Rapporter Besvaret June 14, 2005 Ok nu kan jeg ikke lige finde den tråd jeg ledte efter men nu kommer den i denne her.. Jeg skrev for en del måneder siden til arbejdsdirektoratet ang. dagpenge og A-kasse. Mit argument var at jeg som ansat i den finansielle branche (ikke eksisterende i Skåne), ikke svensk talende og bosat under 40 min fra København, var mere til rådighed for det danske arbejdsmarked end det svenske, og at jeg derfor mente jeg var berettiget til danske dagpenge i tilfælde af ledighed. Her er svaret: Kære ... Som svar på Deres henvendelse vedr. Deres eventuelle mulighed for at stille Dem til rådighed for det danske arbejdsmarkes i tilfælde af ledighed, skal direktoratet oplyse følgende: Indledningsvist skal oplyses, at der ikke kan træffes afgørelse om Deres eventuelle ret til at få arbejdsløshedsdagpenge i Danmark, idet De ikke aktuelt er ledig. Direktoratet kan imidlertid vejledende oplyse, at det fremgår af artikel 13, stk. 2, litra a og b, i forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, at man som altovervejende hovedregel skal være omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det land, hvor man arbejder. De skal derfor være forsikret i Danmark, hvor De arbejder. Det er imidlertid en grundlæggende betingelse for at kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge under ledighed i Danmark, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Heri ligger bl.a., at man har bopæl og ophold i landet. Se § 4 i direktoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed. Der findes dog undtagelser fra hovedreglen om ophold og bopæl i Danmark, hvis man er grænsearbejder. En grænsearbejder defineres som en person, der arbejder i ét land og bor i et andet, hvortil pågældende som hovedregel vender tilbage mindst én gang om ugen. En helt ledig grænsearbejder skal have udbetalt ydelser i bopælslandet. Det er udgangspunktet i artikel 71, stk. 1, litra a) ii), i forordningen. En grænsearbejder, der er delvis eller periodisk ledig, skal dog have udbetalt ydelser i beskæftigelseslandet, jf. artikel 71, stk. 1, litra a) i) i forordningen. En grænsearbejder, der ikke vender tilbage til sin bopæl mindst én gang om ugen er "anden arbejdstager end grænsearbejder". Sådanne har ved fuld ledighed ret til at vælge, om de vil stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det tidligere beskæftigelsesland eller bopælslandet, jf. artikel 71, stk. 1, litra b), i) og ii), i forordningen. Det følger af EF-domstolens dom af 27. februar 1986, sag 1/85 ("Miethe-sagen"), at en helt arbejdsløs grænsearbejder skal anses for at være omfattet af begrebet “andre arbejdstagere end grænsearbejdere”, hvis personen har opretholdt en personlig og faglig tilknytning til det tidligere beskæftigelsesland af en sådan art, der gør, at pågældende må anses for at have størst mulighed for på ny at opnå beskæftigelse dér. Afgørelsen fra domstolen skal efter direktoratets opfattelse fortolkes således, at en person, der ønsker en anden retsstilling, end den artikel 71 i forordning 1408/71 giver, skal godtgøre, at de har opretholdt en personlig og faglig tilknytning til Danmark (beskæftigelseslandet), der gør, at de må anses for at have en væsentlig større mulighed for at finde arbejde i Danmark end i bopælslandet. I den forbindelse skal der navnlig lægges vægt på medlemmets uddannelses- og arbejdsmæssige baggrund. Eksempelvis vil en ufaglært, der hidtil har arbejdet i Danmark, og som bor i Sverige, kun meget sjældent have en væsentlig større mulighed for at finde arbejde i Danmark end i Sverige. Det er imidlertid Deres a-kasse, der som 1. instans skal træffe afgørelse om Deres dagpengeret i tilfælde af ledighed, herunder om Deres rådighed for arbejdsmarkedet. Et eventuelt afslag på dagpenge vil kunne ankes til direktoratet, som i den forbindelse som 1. instans træffer afgørelse om, hvorvidt den fornødne personlige og faglige tilknytning til Danmark foreligger i den konkrete sag. Jeg håber, dette besvarer Deres spørgsmål og beklager den lange sagsbehandlingstid. Med venlig hilsen Pia Wedebye overassistent Som jeg læser det så vil vi grænsegængere i særlige tilfælde kunne få status som "til rådighed for det danske arbejdsmarket", og derved dansk dagpengeret... men som hun jo siger.. da jeg ikke er ledig kan hun ikke svare specifikt på min sag...
Recommended Posts
Opret en konto eller log ind for at kommentere
Du skal være medlem for at skrive en kommentar
Opret en konto
Opret en konto på siden her. Det er nemt!
Opret en ny kontoLog ind
Har du allerede en konto? Log ind her.
Log ind nu