Jump to content

DI: "Gavnlig skatteaftale for Øresundsregionens udvikling"


Recommended Posts

Skrevet

Pressemeddelse fra Dansk Industri: ----------------------------------- Den nye skatteaftale mellem Danmark og Sverige, som skatteminister Svend Erik Hovmand har offentliggjort i dag, gør det nemmere at håndtere skattereglerne i Øresundsregionen for en lang række virksomheder. - For virksomhederne i Øresundsregionen er det en stor gevinst, at det nu bliver lettere at ansætte medarbejdere, der bor i det ene land og arbejder i det andet land. Vi har peget på behovet for dette allerede før Øresundsbroen blev åbnet i 2000. Vi er derfor tilfredse med den nye skatteaftale, der fjerner den usikkerhed, vi har levet med indtil nu, siger adm. direktør Kjeld H. Petersen, formand for DI Storkøbenhavn og næstformand i Øresund Business Council. - Reglerne bliver mere enkle for de grænsegængere, der også arbejder hjemme, er på tjenesterejser eller bliver midlertidigt udstationeret, fordi medarbejderen nu kun skal betale skat til det land, hvor arbejdspladsen har til huse. Dette er væsentligt i takt med de nye måder, vi organiserer arbejdet på i virksomhederne, som ofte kræver at medarbejderne har en del rejseaktivitet over hele verden, siger Kjeld H. Petersen. - Det er også positivt, at der nu bliver samme fradragsmulighed for broafgiften over Øresundsbroen, som den der findes for Storebæltsbroen. Samtidig bliver der mulighed for at fratrække indbetalinger til pensionsordninger, der foretages i det andet land i forhold til det land, hvor der arbejdes og betales skat, siger formand Kjeld H. Petersen, DI Storkøbenhavn.

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×
×
  • Tilføj...