Jump to content

Salgspris og bud - generelle erfaringer


Recommended Posts

Skrevet

Hej Jeg har søgt her efter information om, hvordan det fungerer i Sverige, når man byder på en bolig. Er der nogen steder, jeg kan læse om, hvor meget den endelige salgspris generelt afviger fra prisen på salgsopstillingen? Bydes der generelt over eller under, første gang man byder, og hvor stor forskel er der på buddene, eksempelvis på en bolig sat til en million? Hvis der betales kontant, er det så en faktor der kan hjælpe til at presse prisen lidt ned? Hvor lang tid er boligerne generelt til salg? (jeg søger i Trelleborg kommune) Og så et tillægsspørgsmål. Hvad mener i når i skriver "svenske kvadratmeter" ved omtale af boligstørrelse? Ser de anderledes ud på den anden side af sundet :) ??? En masse spørgsmål fra en ny boligsøger. Har allerede fået rigtig meget nyttig viden, ved søge rundt i det her knald gode forum. Så tak for det! Venlig hilsen Line :new:

Guest Trine
Besvaret

Hej Line, og velkommen til. Jeg kan nuppe et par af dine spm.... Mht budene så er det utrolig forskelligt, men svenske mæglere kører med åbent bud, så du ved altså hvad andre har budt. Derfor start et sted du har altid muligheden for at byde op. Kender ikke noget specifikt til Trelleborg, men hvor jeg bor bydes der oftest over prisen. En svensk kvadratmeter er jo helt det samme som en dansk.. en gange en meter. Så vidt så godt;) men man måler ikke op efter samme normer herovre. Et boligareal dækker typisk reel gulvplads. Dvs. at mure, trapper, køkken (der hvor de faste skabe står) o.lign ikke regnes med. Derfor vil en svensk lejlighed på 47 kvadratmeter være større i praksis end en dansk på samme kvadratmetertal. Vores 3 v i 2 plan er opgivet til 92,5. Jeg vil skyde den til ca 110 efter danske forhold.

Besvaret

www.sis.se - Standardiseringen i Sverige - kan du finde de helt rigtige og standardiserede regler for opmåling af en svensk bolig. Det falder ind under købers undersøgelsespligt at måle boligen op. Der er en brochure på www.sis.se/upload/632107901998187500.pdf Man kan næppe påvirke købsprisen ved at betale kontant, for det gør alle købere. Sælger får provenuet i hånden uanset om pengene kommer fra banken eller fra kistebunden. Hvor længe en bolig er til salg og forholdet mellem udbudspris og den endelige pris kan man vist ikke sige noget generelt om, men det er altid nyttigt at vide, hvor længe en bolig har været til salg.

Besvaret

Tak for hjælpen og tak for links! Det kan godt gå hen at blive rigtigt sjovt at prøve at byde de første par gange.. Når man har givet et bud - hvor lang tid kan der så gå, før man ved om det er godtaget?

Besvaret

Min erfering er at hvis du byder under kan sælger jo vælge at vente med at sige OK til buddet for at se om der er andre der vil byde med. Men har boligen været til salg længe er der en god chance for at de siger ok hvis det ikke er et skambud. Dog kan sælger også sagtens sige at de som minimum vil ha salgsprisen. Er der andre der byder med, så hæver man typisk med 25K som minimum. Dog er jeg af den overbevisning at det bedre kan svare sig at "hugge lidt til" så man får vist den anden køber at man er seriøs. Det har jeg tidligere haft success med.

Besvaret

Pligt og pligt. Det er et meget naturligt spørgsmål, hvor længe boligen har været til salg. En mægler, der nægter at svare på det, vil gøre et meget dårligt indtryk. Husk at mægler også formelt er købers mand i Sverige.

Besvaret

okay, ja man kan jo ikke sige at mæglerne i danmark tager både køber og sælgers parti, ja, de tager jo egentlig mest deres eget parti... Men jeg kan forstå at man ikke behøver at være så skeptisk med de svenske mæglere - rigtigt rart at høre

Besvaret
Men jeg kan forstå at man ikke behøver at være så skeptisk med de svenske mæglere - rigtigt rart at høre
Man skal være "lagom" skeptisk, selv over for svenske ejendomsmæglere, og så skal man udnytte, at de også varetager ens interesser til at fremskaffe svar på indviklede og besværlige spørgsmål, så man kan få en oplyst handel.

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×
×
  • Tilføj...