larscph Skrevet July 29, 2005 Rapporter Skrevet July 29, 2005 Så har man møjsommeligt siddet og splittet indtægter og alting op i to dele - for det sagde Skat*Øresund jo at jeg skulle da jeg flyttede sidste år, så skulle man lave én selvangivelse for da jeg boede i DK og én for SE. I går kom årsopgørelsen - samme skatte-% og kirkeskat for hele året! Øv, for skatte-% var jo 34.1 hvor jeg boede før plus kirkeskat. Ringer til dem i formiddags: "nej, hvis du ringer efter 12 så får du fat i dem i København". Nå.. Venter til efter 12.. Og damen siger så at de har besluttet at gøre det sådan fordi der var for meget bøvl i at dele op i to dele. Så nu tog de udgangspunkt i hvad der forekom mest "rimeligt" ift hvornår man var flyttet. Men så var det da herligt at jeg brugte tid på at hente et ekstra sæt selvangivelser, dele alt op og hvad ved jeg... *GG* Men det går jo nok! Selv om det da ville være najs hvis det andet nu var gået... ;-)
Guest Trine Besvaret July 29, 2005 Rapporter Besvaret July 29, 2005 Ha! Jeg var gennem samme mølle, bare med den tvist at de havde "overset" et supplement, så de havde glemt alle de svenske fradrag for 3/4 af året!!!! Fik lige bitchet lidt over det latterlige i at jeg skulle bruge så meget tid på at opdele hele lortet når de bare lagde det samme igen.... (og det kunne de jo ikke engang magte.....) Kors!!! Til gengæld har de regnet med os som grænsegængere for hele året så vi er sluppet for kirkeskat og har fået en lavere kommuneskat for alle 12 måneder....
larscph Besvaret July 30, 2005 Forfatter Rapporter Besvaret July 30, 2005 Hvornår på året flytte I herover? Vi flyttede jo først 1/9 så jeg kan godt se rimeligheden i normal dansk beskatning når de nu ikke kan dele det... Selv om jeg jo helst ikke ville kunne se så klart.. hehe.. Nu kan jeg jo - i denne situation desværre - jo ikke bitche, men fik vist også gjort det klart for damen at jeg syntes de spilder min tid en smule. Til gengæld havde de så heldigvis da ikke overset noget - og jeg fik da stadig et par ører tilbage i skat så helt slemt var det ikke.
Kristian Rasmussen1 Besvaret July 30, 2005 Rapporter Besvaret July 30, 2005 Til Larscph: Kirkeskatten skal du klage over, du skal ikke betale kirkeskat når du bor i Sverige. Skriv til mig på oresund@skat.kk.dk att.: Kristian Rasmussen. mvh Kristian Rasmussen SkatØresund
Kristian Rasmussen1 Besvaret July 30, 2005 Rapporter Besvaret July 30, 2005 Tja, det var desværre sent i selvangivelsesforløbet, at vi fandt ud af vi ikke mere kunne behandle 2 skattepligtsperioder (fra og tilflyttersituationer) som vi ellers kunne tidligere og derved tage højde for de forskellige kommune- og amtsskatteprocenter for de to perioder. Nu ved jeg godt at Anton tidligere i en anden tråd har fortalt at det behøvede man heller ikke tage sig af pga af en meddelelse fra ToldSkat om netop behandlede den problematik. Kort betød den meddelese man bare betalt den kommune og amtsskat (kirkeskat) som man hidtid havde gjort året ud når man kunne være i grænsegængerordningen. Men vi har ikke syntes at det var det helt rigtige bare at lade som ingenting. Men for 2004 har vi været tvunget til at se på hvilken selvangivelse der er kommet retur fra jer og så har vi indberettet efter det, nogen har fået den almindelige selvangivelse (og i de fleste tilfælde har vi huske at periodisere kirkeskatten) og andre har fået selvangivelsen for begrænset skattepligt. Jeg skal da beklage, at I som er i grænsegængerordningen har brugt unødig tid på at udfylde to selvangivelser til ingen nytte. Men vi skal nok blive bedre. Vi arbejder pt. på at I fremover vil få tilsendt de oplysninger vi har om jer samme med selvangivelsen og forhåbentlig bliver der åbnet for tastselvordningen for jer også. Det vil dog ikke betyde, at I slipper for at lave en selvangivelse som hvis I boede i Danmark, men så kan I gøre det selv via nettet. Mvh Kristian Rasmussen
Guest Trine Besvaret July 30, 2005 Rapporter Besvaret July 30, 2005 Hej Kristian Tak for din seriøse deltagelse i skattetråden, selvom vi nogle gange er lidt hårde ved jer. Jeg forsøgte at få fat i dig, da der var fejl i vores fradrag, men det kunne man død pine ikke. Min sag skulle behandeles af den medarbejder der havde tastet den ind ( eller i dette tilfælde, ikke tastet den ind). Det er bare så frustrerende at man som udgangspunkt altid har begået en fejl, når man ringer. En anbefaling til SkatØresunds medarbejdere kunne være at lytte til hvad problemet er, inden man får standard smøren om "hvis du har indvendinger mod din årsopgørelse så skal det ske ved skriftlig henvendelse". Min stille bøn var bare at få tastet de oplysninger ind jeg havde selvangivet. Jeg synes helt ærligt det er mærkeligt at man som skattemedarbejder, ikke tænker over at der mangler et supplement.... også lige kigger bunken af bilag igennem igen. Hun fandt ret hurtigt supplementet som "jeg ikke havde sendt med" i bunken af bilag og "uha det er jo også fordi du har sendt så mange!!". Nej, jeg havde sendt de 2 selvangivelser SkatØresund havde instrueret mig i, vedlagt bilag for svenske renteudgifter (2 sider) og bilag fra Øresundsbroen (behændigt lagt i kronologisk rækkefølge og hæftet sammen) Men næste år er problemerne jo det mindre, der har vi jo boet her hele året. Og Larschp iøvrigt flyttede vi 1. april 2004 så vi har boet her mere end halvdelen af sidste skatteår.
anton Besvaret August 2, 2005 Rapporter Besvaret August 2, 2005 Hej Kristian Jeg tvivler stærkt på, at SkatØresund på noget tidspunkt har været i stand til at regne to skattepligtsperioder ud i én skatteberegning, som der jo ifølge meddelelsen fra ToldSkat kun skulle være. Det er for SkatØresund, eller nogen kommunal skattemynidghed i DK, ikke noget problem at udregne skatten for en person, der er fuldt skattepligtig i en periode og begrænset skattepligtig i en anden. Man beregner nemlig bare skatten i den ene periode, og så beregner man skatten i den anden periode, og så lægger man de to tal sammen, og vupti - så har man skatten for de to perioder. Hvis en person opfylder grænsegængerreglerne i fra-/tilflytningsåret, skal der ifølge meddelelsen fra ToldSkat kun være én skatteberegning. Set her fra kontorstolen i privaten ser det ud til, at SkatØresund bevidst har undladt at følge meddelelsen fra ToldSkat, der ellers er skrevet på ganske almindeligt dansk. Så kan man så spørge sig selv om årsagen til dette. Jeg tror (uden at have noget som helst at have det i) at SkatØresund simpelthen har manglet arbejdsopgaver til de ansatte, og at man så koldt og kynisk har krævet to selvangivelser af de folk, der i 2004 tog turen over Sundet. For at beregne skatten i to perioder er man nødt til at indtaste indkomster og fradrag for den ene periode og notere alle skatter, hvorefter man gør samme øvelse for den anden periode. Skulle man være så uheldig (eller heldig), at der er en stigning eller et fald i indkomsten, er man næsten pisket til at tage højde for helårsindkomsten. Når man så har lagt skatterne for de to perioder sammen, skal de indtastes, hvilket efter min vurdering tager længere tid end at indtaste én almindelig selvangivelse, så allerede dér er der tid at hente for SkatØresund. Endnu bedre bliver det jo, hvis man skal lære nogen op i at beregne de to perioder, og alt andet lige er der vel flere bilag at drøne rundt med, når folk indsender to selvangivelser, når de kun behøver at indsende én. Jeg gør nok en gang opmærksom på, at min "Tese om to selvangivelser - folk i arbejde" er det rene tankespind, men Kristian: du er velkommen til at begrunde SkatØresunds bevidste beslutning om to selvangivelser for de grænsegængere, der flyttede i 2004. Kristian, jeg er nødt til at spørge ind til din bemærkning "Tja, det var desværre sent i selvangivelsesforløbet, at vi fandt ud af vi ikke mere kunne behandle 2 skattepligtsperioder (fra og tilflyttersituationer) som vi ellers kunne tidligere og derved tage højde for de forskellige kommune- og amtsskatteprocenter for de to perioder." Er SkatØresund ikke i stand til at beregne skatten manuelt længere? Og til sidst: Har SkatØreund planer om i fremtiden at læse og forstå meddelelser fra højerestående myndigheder?
Kristian Rasmussen1 Besvaret August 2, 2005 Rapporter Besvaret August 2, 2005 Hej Anton Jeg er 110% enig med dig i at dem der opfylder grænsegængerregler, men kun dem, aldrig skulle have udfyldt to selvangivelser. Vi kunne have brugt tid på lave beregniner på kommune og amtskatter for hhv den ene og anden periode uden at involvere skatteyderen - ingen tvivl om det. Men den tid vi skulle have brugt på den øvelse har vi ikke haft, med mindre, at I gerne vil have vente endnu længere på jeres årsopgørelser. Så ud fra den betragtning besluttede vi at, indberette selvangivelserne og tage udgangspunkt i den skattepligtsomfang man stod med i systemet men vi kun indberettet "grænsegængerne" sådan. Alm. begrænsede skattepligtige burde være indberettet med to perioder - men jeg kan ikke tale for de 6 andre ligningspersoner i SkatØresund. Om hvorvidt vi ikke har nok at lave, ikke kan lave beregninger, ikke følger anvisninger fra ToldSkat osv kan jeg kun svare for mig selv og det er at jeg følger dem og jeg kan lave skatteberegninger og jeg har alt for meget arbejde i forvejen, men opgaven skal løses. mvh Kristian Rasmussen SkatØresund
Recommended Posts
Opret en konto eller log ind for at kommentere
Du skal være medlem for at skrive en kommentar
Opret en konto
Opret en konto på siden her. Det er nemt!
Opret en ny kontoLog ind
Har du allerede en konto? Log ind her.
Log ind nu