bluee Skrevet September 9, 2005 Rapporter Skrevet September 9, 2005 Man er da bondefanget af det Svenske/Danske system ved salg af bolig. Ja det er ikke nogen nyhed - jeg har læst diskussionerne herinde om det. Jeg overtager en lejlighed i Sverige i næste måned, men kan ikke inden da nå at sælge min ejerlejlighed i Danmark. Så ergo - jeg kan jo ikke flytte før den er solgt - og det kan jo i nogle tilfælde godt tage 6mdr! Selvom jeg flytter derover uden at skifte adresse - så kan jeg ikke købe bil uden at blive stoppet i DK. Dejligt system vi har her. Jeg har overvejet at ændre min adresse til Australien (jeg tager derned 1md snart og har boet der før) så kan jeg da ikke blive fanget af hverken det svenske eller danske system og så derefter flytte min adresse tilbage til DK. Nogen der har 'omgået' dette system på en anden måde? Det er jo ikke fordi man vil gøre noget ulovligt - men bare gerne flytte nu når man har en bolig på den anden side af sundet.
Guest Anonym Besvaret September 10, 2005 Rapporter Besvaret September 10, 2005 For en gangs skyld skyldes denne bondefangning dog ikke de danske skattemyndigheder, men udelukkende de svenske (i.e. Skatteverket). Det er faktisk sjældent, at man lægger hindringer i vejen for formuende/velbeslåede personer, som er på vej IND i landet. Der er heller ikke helt klart endnu, om svenskerne har ret til at beskatte hele gevinsten eller kun den del, som hidrører en værdistigning fra den officielle flyttedato frem til salgsdatoen. Sidsnævnte vil jo nok i de fleste tilfælde ende med at være nul, men hvis huset/lejligheden ender i en budrunde og bliver solgt til et højere beløb end den annoncerede kontantpris så kan man godt argumentere for at der er en skattepligtig gevinst. Der er tvivl om hvorvidt en svensk beskatning af en gevinst fra en dansk ejendom (med bopælspligt) vil være i strid med den dobeltbeskatningsaftale, som eksisterer mellem Danmark, Sverige og de andre Nordiske lande. Jeg har hørt om nogen som flyttede fra Kbh til Skåne for et par år siden, og først fik solgt deres danske ejerlejlighed kort efter at de var flyttet - med pæn gevinst. Det var før nogen havde gjort opmærksom på, at svenskerne kunne finde på at beskatte gevinsten, så det anede de simpelthen ikke. Derfor oplyste de heller ikke noget om gevinsten til de svenske skattemyndigheder fordi de aldrig havde drømt om, at de (måske) var skattepligtige af den. Skatteverket har aldrig kommet efter dem, og det gør de nok formentlig heller ikke i fremtiden. Told & Skat i Danmark registrerer jo ikke gevinster på privat ejendomshandel, så det vil i praksis være uhyre besværligt for Skatteverket, at konstatere om man har haft en gevinst på salg af fast ejendom. De danske tinglysningskontorer må ganske vist i teorien ligge inde med disse oplysninger, men siden de knap nok har indført EDB i deres sagsgang, og konstant er flere uger bagefter med en simpel tinglysning er det nok ikke så sandsynligt, at de vil ofre den megen tid det kræver at grave både købs og salgspris på en ejendom frem til et andet lands skattemyndigheder, som forsøger at beskatte en dansk gevinst ud fra et åbenlyst urimeligt princip. En ting er næsten sikker - der bliver ikke lavet noget rutinemæssigt database-krydscheck for at se "om nogen er gået i fælden", ved at skrive den forkerte dato på flyttebeviset - der er simpelthen ikke en database på den danske side at krydscheke op imod. Men dette betyder selvfølgelig ikke, at det er lovligt, etisk eller moralsk forsvarlig osv. at undlade at oplyse om gevinsten og bare spille dum. Men der må være en grund til at ingen har hørt om nogen, der rent faktisk har betalt svensk skat af en dansk ejendomsgevinst i forbindelse med flytning. P.S. Du kan da umuligt bruge 6 måneder på at sælge en lejlighed i Københavnsområdet - p.t. går de jo som varmt brød og stiger nærmest med en 50k-100k om måneden.
Recommended Posts
Opret en konto eller log ind for at kommentere
Du skal være medlem for at skrive en kommentar
Opret en konto
Opret en konto på siden her. Det er nemt!
Opret en ny kontoLog ind
Har du allerede en konto? Log ind her.
Log ind nu