Forhold mellem pris og avgift på bostadsret

[jonrs]

Hej, Jeg er igang med at sælge min lejlighed i Kbh og kigger på bostadsretter i Malmö. Jeg er ny her på debatten, men har læst en del tråde igennem og er blevet meget klogere af de informative indlæg. Der er dog stadig nogle ting, som jeg er i tvivl om. En af de bostadsretter jeg kigger på (har booket visning på søndag) har en dejlig lav avgift, men ser ud til at koste omkring 100 000 sek mere end andre tilsvarende i samme område. Er der nogen tommelfingerregel for hvor meget f.eks. 1 000 sek i lavere avgift er 'værd' set i forhold til prisen? På forhånd tak Jon

[spinner]

Personligt gik jeg efter en med lav avgift og høj pris, da det er der pengene er at hente igen den dag den skal sælges. Det jeg opdagede i den sammenhæng er, at avgiften ofte hænger sammen med alderen på foreningen. Mere direkte hænger den sammen med gælden i boligforeningen, som så indirekte afspejles af foreningens alder. Jo lavere avgift - Jo mindre gæld - jo ældre forening. Så spørgsmålet er måske ligesåmeget om man vil bo i noget helt nyt, eller kan leve med at bo i noget ældre, som i vores tilfælde er fra slut 60'erne. Ret mig endelig, hvis jeg har misforstået noget... (Ikke i tvivl om at det sker ;))

[Johan]

Da vi kiggede var det for det meste så jo dyre Andel jo billigere "husleje". Du kan gerne finde en andel inde i Malmö C. til 2,5 Mill. SEK også have en afgift på 2500,- SEK. Vi gav selv 445.000 SEK og har en "husleje" på 5875 SEK pr .mdr.

[Nils]

Teoretisk kunne man stille det op sådan, at hvis det koster - hvad-skal-vi-sige - 300 kr. om måneden at have et lån på 100.000 kr., så skal lejligheden være 300 kroner billigere i avgift for hver 100.000, den stiger i købspris. Man ved jo bare ikke, om BRF'en har for dyre lån, om den betaler fornuftigt af på lånene, eller om den kører friløb med afdragsfrie lån - så man kan faktisk ikke se, hvad man får for pengene, før man har regnskabet i hånden og kan gange foreningens gæld med lejlighedens andelstal. Det er ret uigennemsigtigt, så man skulle tro, at psykologi også spiller ind. Det er dyrt at være fattig, så måske er lejligheder med lav købspris og høj afgift dyrere end dem med høj pris og lav afgift. Bare spekulation. :)

[spinner]

hmm.. Så slet ikke Jons spørgsmål til sidst i indlægget ... Jeg kører bare derud af en tråd :) Men Nils teori lyder rigtig, hvis det han mener med 'koster' er renterne ... afdraget må jo anses for penge der ikke er tabt modsat renter og avgift.

[Guest Mogens]

hmm.. Så slet ikke Jons spørgsmål til sidst i indlægget ... Jeg kører bare derud af en tråd :) Men Nils teori lyder rigtig, hvis det han mener med 'koster' er renterne ... afdraget må jo anses for penge der ikke er tabt modsat renter og avgift.

Der er ingen sammenhæng - avgiften kan jo ændres "uden videre" året efter, hvorfor det ikke kan anvendes til noget. Dén forening, vi er medlem af, er 4 år gammel, og for året 2005 halverede man avgiftens størrelse...

[Nils]

Mit centrale budskab var: "Man ved jo bare ikke, om BRF'en har for dyre lån, om den betaler fornuftigt af på lånene, eller om den kører friløb med afdragsfrie lån - så man kan faktisk ikke se, hvad man får for pengene, før man har regnskabet i hånden og kan gange foreningens gæld med lejlighedens andelstal." Nu skrev jeg 300 kroner, 500 var nok bedre, for vi taler jo om, hvad det koster at sidde i boligen, så et gennemsnitligt lån med noget afdrag vil nok være det bedste sammenligningsgrundlag, når man skal sammenligne med en afgift, som man forudsætter, bygger på gennemsnitlige forhold. Og jeg gentager: Sådan en tommelfingerregel har stærkt begrænset anvendelsesområde; det vigtigste er at kende BRF'ens økonomi. :)

[jonrs]

Tak for alle jeres svar - jeg kan godt se at der ikke nødvendigvis er en direkte sammenhæng mellem de to tal, og at foreningens økonomi i det hele taget er en vigtig faktor. Og det bør ejendomsmægleren jo kunne hjælpe med at belyse.

[Guest carspar]

Du har ret Nils. Når man ser på en bostadsforenings regnskab skal man pröve selv at skelne mellem almindelig drift/vedligeholdelse og på den anden side den finansielle del fra foreningens side. Ved köb af en bostadsrätt så er der en pris for köberen og det kan väre måske 40% af kapitalbehovet for den andels man köber sig til. De andre 60% (i dette tilfälde) er så den del foreningen betaler af på. Den del er det bestyrelsen af bostadsrätteforeningen der forhandler på plads hver gang lånene udlöber. Bestyrelsen kan så väre bedre eller dårligere end en selv til at forhandle denne del af finansieringen. Men jeg har set en Bostadsrätteforening i Malmö der gav alle det fire valg ved at have et dobbelt regnskab, et på drift/vedligehold og et andet på finansieringen. Der på finansieringen blev brudt ned i til andelstallene for de enkelte lejligheder i foreningen og så kunne beboerne frit välge hvor meget de selv ville finansiere og hvor meget foreningens skulle stå for. Det var en smuk model syntes jeg, men jeg kan ikke huske eller finde ud af hvad denne forening hed, af hensyn til spörgsmål! Er der nogen der ved dette så smid lige navnet herinde.

[eingin]

Vores forening har en gæld på ca. 44 milioner, der består af 99 boliger. Hver år betaler de ca. 350.000 pr. lån.. Jeg synes det er skidt, istedet kan man lave boligerne om til eje-boliger og lade folk selv betale af deres lån.

[willerup]

Vores forening har en gæld på ca. 44 milioner, der består af 99 boliger. Hver år betaler de ca. 350.000 pr. lån.. Jeg synes det er skidt, istedet kan man lave boligerne om til eje-boliger og lade folk selv betale af deres lån.

Du har vel mulighed for at fremsætte dette som et forslag på den årlige generalforsamling?

[Nils]

Du har vel mulighed for at fremsætte dette som et forslag på den årlige generalforsamling?

Dur ikke, da ejerlejligheder er forbudt ved lov i Sverige. Men man kan da foreslå en mere kras amorteringspolitik. Ligefrem at vippe hele gælden over på beboerne i et hug kan der nok ikke blive flertal for. :)

[Guest carspar]

Ikke kun "bör" har han pligt til at hjälpe köber med at belyse alle forhold omkring köbet. En Mäklar her i Sverige har pligt til både at rådgive sälger og köber til forskel fra de Danske ejendomshälere.