Jump to content

Typisk atypisk arbejdsliv


Recommended Posts

Skrevet

For moderne mennesker er et arbejdsliv, der er atypisk typisk. Jeg svarede "from the top of my head" på en PM om hvordan når man er freelancer og arbejder hjemme etc. etc. Andre der har kommentarer? Er jeg way off?: Jeg er ikke ekspert, heller ikke konsekvensekspert, men jeg har bare prøvet at forstå nogle regler. Jeg kender ingen eksperter at henvise til. Myndighederne selv er jo ret håbløse. Der spreder sig altid visse myter, men efter min bedste mening, er der ikke nogen skattefiduser at grave op. Og det kan godt være, du bliver dobbeltbeskattet, men så sker det på grund af en fejl, der vil blive rettet (af en dom i Landsskatteretten om 15 år) Det er mere et spørgsmål om at opnå en vis enkelhed og overskuelighed og undgå nogle meget ubehagelige faldgruber. Desuden vil man helst ikke udsætte sine arbejdsgivere for bureaukratisk "krångel". Derfor skal du vælge, hvilken butik, du vil have og så holde dig helt til den. Det er fint at være grænsegænger, men det er usmart at være et grænsetilfælde. Det nemmeste for alle parter ville være, hvis du kunne køre en dansk lønmodtagerbutik. Hvis du er en typisk freelance-journalist, så får du løn - altså a-indkomst - og dine skiftende arbejdsgivere trækker skatten, fikser feriepengene, indberetter til Skat og alting. Men hvis du ringer alting hjem og aldrig kommer til Danmark, så har du et problem, og dine arbejdsgivere har et problem, for der er ganske rigtigt en 50-procentsregel - der vel at mærke gælder for enhver given tremånedersperiode. Du skal hele tiden opfylde kravet for de seneste tre måneder. Man skal søge på særlig blanket hos Den Sociale Sikringsstyrelse om... ja hvad er det nu man skal søge om, fritagelse blabla? man skal søge om tilladelse til at passe sit arbejde uden at man selv og ens arbejdsgiver bliver forfulgt af demente anarkobureakrater. Det skulle dog undre mig om man virkelig kan knalde folk på sådan en formalitet, men det er hvad jeg har læst mig til. Du skal søge DSS om tilladelse til at arbejde hjemme. Og hvordan skal jeg udtrykke mig... hvis du drømmer om et parallelt univers med luftige arbejdsrejser og tænkte skrivebordshjørner hos dine arbejdsgivere, så bevæger du dig ind i det sorte felt, fordi så er du også nødt til at kræve befordringsfradrag for luftrejserne, og så er det ikke længere drengestreger. Hvis rejserne foregår i bil afleverer du jo dokumentationen fra Bron herfor for at få det særlige brofradrag, så Skat ved præcis, hvor mange gange, du har været i Danmark måned for måned. I det øjeblik, du kommer under de 50 procent arbejdstid i Danmark - og det bliver opdaget - vil dine danske arbejdsgivere blive stillet over for et krav om at betale svensk skat og sociale afgifter. Så det er bare at konstatere, at det er NOT AN OPTION. Så kan du også vælge at skifte til svensk butik og ALDRIG MERE få lønmodtagerløn fra en dansk arbejdsgiver, men i stedet få f-skattsedel, betale din egen skat og afgifter til Skatteverket og få betaling efter faktura af dine arbejdsgivere. Det er jo ikke fordi, der er så mange ben i det, og en ny verden af fradragsmuligheder åbner sig. Venlig hilsen Nils :)

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×
×
  • Tilføj...