Jump to content

BMW M5 vedligeholdelse


Recommended Posts

Guest PeterK
Skrevet

Kender flere som har haft konkurrenten RS6 og de er nærmest blevet ruineret i service omkostninger/reperationer og desuden var bilen umulig at komme af med!! Kan man sige noget generalt om M5 (nyeste version), som efterhånden er kommet ned i fornuftige priser og har kørt nogle år på landevejene? Påregnet serviceudgifter 0-100.000km (import-udgave)? Km/l ved lange stræk? Har hørt den har gear-problemer - Er det en and?

Besvaret

Hejsa. Regn som udgangspunkt med at det koster en formue at holde en bil af den caliber kørende. uanset om det er M5, RS6 eller noget AMG-halløj. Så kan du blive positivt overrasket hvis det kun koster en halv:D Jeg har ikke oplevet så mange problemer med E60 M5. Det med koblingen og gearkasser tror jeg er et lidt for flittigt brug af Launch-control. Man skal bare huske at computeren registrere hver gang man bruger det og efter 5 gang ryger garantien på koblingen:) Og så er SMG gearkasserne lidt hårdere ved koblingen. De ekstremt hurtige gearskift er noget der er hårdt ved mekaniken og personligt har jeg aldrig brudt mig om deres skiftemåde ved alt andet kørsel end lammeprygl. Jeg tror ikke du skal regne med at den er økonomisk ved lange ture, jeg ville satse på 5-6 km/l og så blive glædeligt overrasket hvis den kørte længere. Og så skal man helst ikke se på den lange pedal i højre side. Men uanset hvad så koster det at være med i toppen af poppen. Bremser er dyre, dæk er dyre, olieskift er dyre (skal have castrol tws 10-60) og det koster uha mange penge, M-modellerne har som de enste skifte-intervaller på gear og bagtøjsolier og det er heller ikke billigt. Og så få indført som fast punkt i din aftenbøn at be til skidtet ikke går i stykker. Jeg mener en koblingsudskiftning ligger på den pæne side af 25 kg, og en ny maskine lå for nogle år siden på en halv mill. uden arbejdsløn selvfølgelig:D Det kan du snakke med Jan Nygård på amager om da en af hans medarbejder smadrede BMW-danmarks pressebil:laugh:

Guest Trinity
Besvaret
Jeg har ikke oplevet så mange problemer med E60 M5. Det med koblingen og gearkasser tror jeg er et lidt for flittigt brug af Launch-control. Man skal bare huske at computeren registrere hver gang man bruger det og efter 5 gang ryger garantien på koblingen:)
Må lige kommentere her for det der er noget sludder. Jeg havde selv en M5 da den lige var blevet introduceret. Lavede vel en 13-14 Launch Control med den inden koblingen røg første gang på ca. 13.000 km. Byttet på garanti uden problemer. Dog blev det nævnt at jeg havde brugt Lanch Controllen "flittigt" men jeg mente jo, at jeg havde købt en M5 og ikke en 520 og at den derfor skulle bruges. Desuden stod der jo ingensteder at man ikke måtte bruge det "for meget". Dette var jos Jan Nygaard på Amager. 2 gang den røg fik jeg den skiftet hos Förenade Bil i Malmö - også på nybilsgarantien. En ven til mig havde en M6 og her røg koblingen uden at have brugt Launch Control synderligt meget på ca. 18.000 km. På min M6 som jeg fik senere var det lignende oplevelser og jeg har mange flere konkrete eksempler. Dog kan det siges meget kort og præcist: Er der garanti på bilen bliver koblingen skiftet uden beregning. Det værende sagt så er en M5 der er blevet billig og altså ikke længere har garanti ikke det mest fornuftige køb hvis man er bange for en masse voldsomme udgifter. De har ofte været kørt hårdt og så kan der være problemer med både kobling, bagtøj og gearkasser. Forholdsvis dyre dele. Jeg kørte ca. 4-6 km/l i snit med henholdsvis både min M5 og M6, men de fik da også lidt at leve af.
Besvaret
Det værende sagt så er en M5 der er blevet billig og altså ikke længere har garanti ikke det mest fornuftige køb hvis man er bange for en masse voldsomme udgifter. De har ofte været kørt hårdt og så kan der være problemer med både kobling, bagtøj og gearkasser. Forholdsvis dyre dele.
host*tysk kvalitet*host :rolleyes:
Besvaret

Jeg er da ked af hvis jeg har taget fejl andgående garanti og Launchkontrol. Jeg ved bare vores tekniker var på kursus i M5/M6, og der fik de fortalt at efter de 5 gange røg garantien. Så jeg tror mere at den er blevet skiftet for at holde deres gode ry og rygte i stedet for deres pligt. For jeg er temlig sikker i min sag, men vil da lige forhøre mig når jeg kommer tilbage på arbejdet på mandag For en ting er hvad der bliver skiftet på garanti og kulance, noget andet er hvad man har ret til.

Besvaret

Vi skal lige slå én ting fast...... Sælger man en bil med std. features vil de ALTID tabe en sag på det, såfremt kunden sagsøger dem. Man kan ikke lave visse undtagelser for specifikke dele i bilen.....Den er konstrueret til at blive brugt og dermed er det det....... Kan den ikke holde, er det fordi det er dårlig kvalitet.

Besvaret
Kan den ikke holde, er det fordi det er dårlig kvalitet.
Og derfor dækker BMW ofte for fejl ud over garantien - det handler blot om at overholde serviceeftersynene. Er dette gjort, betaler BMW gerne kulance - det har såvel Miriam som undertegnede oplevet...
Guest Trinity
Besvaret

Jeg kan tilslutte mig Mogens. Har jeg også oplevet. Fin service! Jakob: Det blev sågar undersøgt med den danske hovedimportør første gang da min M5'ers kobling blev skiftet på garanti. Så tror næppe det var for deres rygtes skyld. Præcis som Brian skriver det så er en eventuel sag TABT på forhånd når man fra BMW's side har puttet Launch Control i bilerne der ikke har nogen øvre begrænsing for hvor mange gange dette kan anvendes.

Besvaret

Rigtig mange gode input, tak!! Bare lige et kort tillægsspørgsmål: Nogle der har erfaring med 650/550 bilerne? Det er IKKE V10, men alligevel ret god power for pengene og det lader til de er mere "stabile" end M5/M6!?!

Guest Trinity
Besvaret

BMW 550/650 er rigtigt fine biler ligesom 545/645 var det inden de kom. Det er dog en HELT anden fornemmelse at køre end M-modellerne. Det er jo ikke kun motoreffekten (hk) der er til forskel, men også styring, bremser, downforce, undervogn, aerodynamik, styling, lyd etc. Det værende sagt så kørte jeg personligt hellere end 50'er med automatgearkasse hvis jeg havde kørselsbehov der indvolverede pendling over broen samt meget kørsel i "byen". Brændstoføkonomien er tillige langt bedre end i M5/M6.

Besvaret
BMW 550/650 er rigtigt fine biler ligesom 545/645 var det inden de kom. Det er dog en HELT anden fornemmelse at køre end M-modellerne. Det er jo ikke kun motoreffekten (hk) der er til forskel, men også styring, bremser, downforce, undervogn, aerodynamik, styling, lyd etc. Det værende sagt så kørte jeg personligt hellere end 50'er med automatgearkasse hvis jeg havde kørselsbehov der indvolverede pendling over broen samt meget kørsel i "byen". Brændstoføkonomien er tillige langt bedre end i M5/M6.
Og jeg går ud fra at man kan sige det samme omkring AMG 63 modeller og den forholdsvis nye V8/388HK som sidder i 500-serien, som er forbavsende meget økonomisk og trækker stadig pænt!? "Desværre" har min genbo lige fået en cremefarvet ny C63 AMG, og prøvede den lige her for et par timer siden.......Den er godt nok dynamisk og den bedste AMG jeg har prøvet (dog har jeg kun prøvet E 55 AMG, C 32 AMG og CLS 63 AMG)
Guest Trinity
Besvaret

Ja, AMG modellerne (både de tidligere 55'ere og de nye 63'ere) er knap så raceprægede eller ultra sporty som M modellerne. På godt og ondt. Som pendlerbil er de dog nok at foretrække i det lange løb da de byder på lidt mere komfort og en rigtig automatgearkasse. Afgøres "kampene" på motorvejen så er der ikke meget der kan hænge på. Voldsomt med både power og moment! En god beskrivelse af dem må være; en luxusdagligstue med en jet-motor.

Besvaret

Fin tråd :th2: Jeg er ved at forhandle mig til en BMW M5 E60 fra 2007 og det er glædeligt, at høre BMW skifter dele/kobling/hvad der nu uheldigvis måtte være, så længe garantien er gyldig :) Har da også kun haft positive oplevelser med Förenade Bil, Malmö mht. sælger, kundeservice, prøvture osv. (modsat Audi Malmö, der virkede ubehageligt snobbede). Har læst mig til, at M5'erne fra 2005 skulle have lidt skavanker med koblingen men det skulle, efter hvad jeg også har læst og hørt, være blevet rettet ved 2006 modellerne. At garantien skulle ryge pga. brug af 'Launch Control'en' har jeg dog ikke hørt noget om - og som I skriver ville det da være en smule underligt og imod princippet i en garanti...

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×
×
  • Tilføj...