Jump to content

Recommended Posts

Skrevet

Jeg ved godt at jeg nok har en anelse for meget olie på min MB CLK500, men jeg har ikke gidet tappe det af. Det drejer sig om under ½ l for 5000 km siden - troede faktisk at Merceren var normal og kunne bruge den sjat overskydende olie på et par hurtige ture til det jydske. Det har ikke voldt problemer udover at systemet siger "Reducer Oliestand" når jeg checker ved godt varm motor, aldrig ved kold. Ingen advarsels melding i displayet. For et par ugers tid siden, kom den røde advarsel lige inden toppen af broen på vej hjem fra KBH, og nu kommer den på samme sted hvergang jeg kører over!! Gad vide om den lille mand der sidder og styrer advarslerne er luftsyg? Men kun på vejen hjem fra KBH, aldrig den anden vej, altså. En og anden begavet vil nok sige at det er stigningen der får sensoren til at reagere - rumpen hælder jo nedad. MEN sådan er det ikke!! jeg har været på et par turer over stigninger der er større end Øresundsbroen i perioden. En og anden kunne osse finde på at sige at det er nationalt bestemt - for ikke at sige racistisk - når det kun sker på vejen til Sverige. Men det er jo trods alt en Preuserbil, så hvorfor skulle den være imod Sverige? Svenskerne henter jo trods alt godt dansk øl i Tyskland. Måske en tredie vil sige "Så tap dog det par dl olie af øsen og lad os blive fri for dit vrøvl" , men NEJ, nu skal mysteriet løses. Sidder der et spøgelse lige inden toppen på broen og driller mig?, Kan jeg anlægge sag mod broen eller køre med nysgerrige turister for at vise dem vidunderet ( mod kontant betaling selvsagt)? Jeg har set i TV at der er folk der udjager onde ånder af huse etc, skal jeg kontakte dem for at få min Mercer til at opføre sig anstændigt (hvilket den jo gør i alle andre forhold? Gode råd osse knap så gode råd efterlyses og vil blive værdsat efter fortjeneste. :rolleye: HYG JER Thage

Besvaret

Selvfølgelig er der ikke spøgelser på broen :) Men mon ikke det kræver at hældningen er konstant mere end en kortvarig lille stigning, for at sensorerne registrerer noget? Stigningen på broen er konstant i adskillelige minutter, og det gør at enten: 1: Sensorerne skal "trigges" i f.eks. 1 min før de giver udslag, så f.eks. et skvulp over et lille vejbump ikke trigger sensoren på en motor med normal oliestand (ville være et fejl udslag) 2: Olie er noget tykt stads, og derfor tager det noget tid før der løber nok olie til hvor sensorerne er placeret, så de andre korte stigninger du har prøvet ikke giver olien tid nok til at flytte sig. Eller måske en kombination af de to ting. Det er mit bud.

Besvaret
Tap den olie af.....Det ødelægger motoren....
Helt enig. Du ødelægger din motor, trykket bliver for stort. Tap det af inden det går galt. En motorcykelmotor vil derimod selv reducere oliestanden så den kommer ned på max.
Besvaret

Ja, men så tapper jeg en sjat olie af, men jeg kan stadig ikke forstå at Merceren ikke drikker lidt af og til- de fleste biler snupper da en sjat. Nå, nu er det jo ikke let for en korpulent ældre herre (let korpulent) at komme ned under dytten, fjerne hvad der sidder i vejen og finde bundproppen, så jeg havde håbet problemet løste sig selv. Biltema har nu läst mit problem. Formedels en devalueret hund har de solgt mig en oliepumpe til at suge olien op med. Let og elegant. Tak for alle gode råd mm Thage

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×
×
  • Tilføj...