anton

Hej Kristoffer Hvis du og din kæreste sælger jeres ejerlejlighed i Danmark, eller I udlejer den på en for jer bindende kontrakt i minimum tre år (dvs. I må ikke have mulighed for at opsige lejer i de minimum tre år), kan din og kærestens fulde danske skattepligt formentlig ophøre, og I vil være begrænset skattepligtige til Danmark af den eventuelle udlejning. SKAT har glimrende foldere om hvordan man opgør over-/underskud ved udlejning, men hvordan det ligger til med kapitalafkast-/virksomhedsordningen er lidt mere tvivlsomt, men led og du skal måske finde... Hvis I ikke udlejer på en bindende kontrakt i minimum tre år, er I som udgangspunkt stadig fuldt skattepligtige til Danmark, og I skal derfor som udgangspunkt fortsat oplyse indkomster og fradrag til SKAT. Så kan det være at I kan overbevise SKAT om at I er skattemæssigt hjemmehørende i Sverige (dvs. største personlige og økonomiske interesser i Sverige), og at I ad den vej kan undgå at oplyse den svenske indkomst til Danmark. På den måde vil I kunne forblive fuldt skattepligtige til Danmark og undgå at registrere den svenske ønindkomst i Danmark, hvilket for mig at se er den billigste måde at blive beskattet på af sit eventuelle overskud af dansk udlejning. Men Sverige vil nok også have sin del af kagen, når I har udlejning i Danmark, og den svenske opgørelse af overskud er ikke den samme som i Danmark. Måske vil det i sidste ende resultere i, at I ender med at betale svensk skat af den danske udlejning, og så er optimeringen af den danske skat af udlejningen jo fløjtende ligegyldig. For er den svenske skat 70, og I har betalt mindre end 70 i dansk skat, ender den samlede skat af udlejningen jo på 70, uanset hvor optimalt I har kørt tingene i Danmark.

Hvis den i Danmark skattefrie udbetaling skal beskattes i Sverige, er der jo mulighed for svensk personfradrag, brug af egne (og evt. sambos/ægtefælles renteudgifter) og brug af ROT-fradraget. Maksimalt bliver der tale om svensk skat af en indkomst på ca. 70.000 SEK. Ideelt set skulle Danmark have givet mulighed for udbetaling mellem fx 01.10.11 og 31.03.12, så Lillemor havde fået sin del i 11 og én selv pengene i 12 med brug af hinandens renteudgifter til minimering af skatten, men jeg tror ikke de danske politikere er indstillet på at indrette politik efter hvordan det skattemæssigt bedst kan betale sig for os 'svenskere'...

Der er fradrag på 2 kr./km fra 24-120, så der er altså 76 km fradrag for 24-100 km, hvilket giver 152 kr., og dermed har jeg jo regnet forkert. To gange hovedregning fordobler risikoen for at hovedregne forkert, men princippet er forhåbentlig klart for alle. 100 kr. bliver lagt oveni per dag for at krydse broen og selv betale udgiften, og så ender det på 252 kr. pr. dag. 22 dage bliver så 5.544 kr. (44 kr. mindre) og så fremdeles. Hvis man i stedet accepterer en lønnedgang på X antal kroner om måneden, mister man retten til at fradrage de 100 kr. per dag for selve broen. Samtidig får man mindre udbetalt om måneden. Heldigvis er gevinsten ved at slippe for at betale broen selv større end nedgangen i udbetalt løn hver måned. Betaler man ikke topskat, er der ca. 600 kr. at hente hver måned, mens topskatteyderen kan hente lige i underkanten af 1.000 kr. om måneden - mener jeg at kunne huske fra beregninger jeg har lavet i den forbindelse. Emnet er vist debatteret til genkendelighed herinde allerede :-)

En beregning på en lønindkomst på fx 800.000 kr. viser, at den skattemæssige værdi af et befordringsfradrag er på 31 %. Jeg har sammenlignet skatteberegningen med en lønindkomst på 800.000 kr. uden noget fradrag for befordring og en lønindkomst på 800.000 kr. med et befordringsfradrag på 10.000 kr. Forskellen mellem skattebetalingen for de to beregninger er 3.100 kr. Sundhedsbidraget bliver 700 kr. lavere, og kommuneskatten (indkomstskat på vores forskudsopgørelser) bliver 2.400 kr. lavere. Befordringsfradragets skattemæssige værdi har ingen sammenhæng med indkomstniveauet, og derfor vil et ligningsmæssigt fradrag, som det er nu, altid have en skatteværdi på (sundhedsbidragsprocenten + indkomstskatteprocenten). Eftersom sundhedsbidragsprocenten i 2012 og frem til og med 2019 sænkes med ét procentpoint om året, og bundskatteprocenten stiger tilsvarende de nævnte år, vil det ende med at den skattemæssige værdi af befordringsfradraget vil ende på indkomstskatteprocenten, der p.t. er på 24. Så i 2012 er skatteværdien af ligningsmæssige fradrag og rentefradrag på 31 %. Så i 2013 er skatteværdien af ligningsmæssige fradrag og rentefradrag på 30 %. Så i 2014 er skatteværdien af ligningsmæssige fradrag og rentefradrag på 29 %. Så i 2015 er skatteværdien af ligningsmæssige fradrag og rentefradrag på 28 %. Så i 2016 er skatteværdien af ligningsmæssige fradrag og rentefradrag på 27 %. Så i 2017 er skatteværdien af ligningsmæssige fradrag og rentefradrag på 26 %. Så i 2018 er skatteværdien af ligningsmæssige fradrag og rentefradrag på 25 %. Så i 2019 er skatteværdien af ligningsmæssige fradrag og rentefradrag på 24 %. Dette naturligvis forudsat at den gennemsnitlige danske kommuneskat nedrundet til nærmeste hele procent holder sig på 24 % i hele perioden. Så når man regner på hvad det rent faktisk koster at køre over Øresundsbroen per måned, kan man tage den månedlige udgift og trække 31 % af befordringsfradraget fra. Måske koster mine 44 ture over Øresund 3.928 SEK (3.300 DKK) - årsafgift ikke inkluderet. Mine 22 dage med bil over broen med 50 km hver vej giver mig et samlet befordringsfradrag på 254 kr. pr. dag og dermed 5.588 DKK for den måned. 31 % af de 5.588 DKK er 1.732 DKK, og dermed havner min samlede udgift på kørsel over Øresundbroen på 3.300 - 1.732 DKK = 1.568 DKK, hvortil jeg nok skal lægge brændstof, forsikring, værditab, service, vinter-/sommerdæk, reparationer, bilvask, sprinklervæske, motorolie og hvad vi nu ellers kan finde på at bruge til bilen. I 2019 ville det samme kørselsmønster og de samme priser samlet set koste mig 1.959 kr. om måneden, altså 391 kr. mere om måneden. De, der sidder med kuglerammen fremme, finder hurtigt ud af at de 391 kr. svarer til 7 % af mit månedlige befordringsfradrag. Den skattemæssige værdi er jo faldet fra 31 til 24 %. Så ud fra dette kan jeg altså konkludere: det er rasende dyrt at køre over broen, hvis man kører selv. Det er mindre rasende dyrt at køre over broen, når man er to om at dele regningen, og er man tre til at spytte i kassen, bliver det en mindre dårlig forretning end hvis man er to. Intet nyt under dén sol. Mon ikke vi vil se en prisændring på Broen fra 2012 til 2019? En stigende pris, uændrede skatteregler og samme kørselsmønster vil jo gøre mit månedlige regnestykke dyrere, så skal man regne på om Sverige er den fremtidige hjemadresse, skal man nok ikke regne med 31 % i skatteværdi af befordringsfradraget for at se om det hænger sammen økonomisk.

HrHansen, Da din kone ikke har nogen indkomst til beskatning i Sverige, kan du få overført hendes uudnyttede svenske personfradrag, og du kan fradrage hendes renteudgifter i Sverige ved at sætte hendes renteudgifter til nul på deklarationen og tilføje renteudgifterne til dine. Husk at renteudgifter nedsætter eventuel fastighetsavgift, så det skal tilpasses, hvis I ikke ønsker en skattegæld på fastighetsavgift.

Når man flytter til Sverige, og den fulde danske skattepligt ophører, men man fortsat har løn fra Danmark, bliver man begrænset skattepligtig. Så skal der i teorien være to perioder i indkomståret, nemlig en almindelig dansk og en periode med begrænset skattepligt. Som almindeligt begrænset skattepligtig skal man betale skat af ens løn, og der er fradrag for fagforening, A-kasse og befordring. Intet andet! Hvis man er begrænset skattepligtig og har minimum 75 % af årsindkomsten fra Danmark, kan man vælge at blive beskattet efter grænsegængerreglerne, hvor man fx kan få fradrag for renteudgifter. Når man bliver beskattet i henhold til grænsegængerreglerne, skal man for ægtefællen oplyse indkomster og fradrag, så der kan foretages en beregning af om man er berettiget til at få en del af eller hele ægtefællens personfradrag. Hvis ægtefællen ikke har nogen indkomster, der i Danmark ville være skattepligtige, kan hele ægtefællens danske uudnyttede personfradrag overføres til den ægtefælle, der har indkomst i Danmark. Det tidligere ægtefællefradrag var muligt at benytte sig af, bare ægtefællen ikke udnyttede noget dansk personfradrag. Her var SKAT ligeglad med om der var en mio. SEK i indkomst i Sverige - man var berettiget til fradraget alligevel, men kun som almindeligt begrænset skattepligtig. Så 'i gamle dage' kunne man ved arbejde i Danmark hele året som gift med en person uden dansk indkomst vælge at få ægtefællefradrag, men ikke fradrage renteudgifter eller fradrage renteudgifter og få behandlet ægtefællen som om hun var skattepligtig til Danmark i relation til eventuel overførsel af uudnyttet personfradrag. Så var der nogle, der havde 100 % af deres indkomst fra Danmark, men ingen eller få renteudgifter med en ægtefælle med almindelig svensk lønindkomst. Disse foretog ægtefællefradrag, da det var mere end de havde i renteudgifter. Andre havde mange renteudgifter, så de fratrak renteudgifterne som grænsegængere, men måtte så oplyse om ægtefællens indkomster og fradrag for at finde ud af om ægtefællen var penge værd. Men i dag er der altså ikke mulighed for ægtefællefradrag, så eneste mulighed for at gøre ægtefællen noget værd i den danske skatteberegning er at være grænsegængerbeskattet med en ægtefælle med lav eller ingen indkomst. Bliver man ikke grænsegængerbeskattet, er der ingen mulighed for at få glæde af konen (skattemæssigt set, i hvert fald). Jeg ved dette er klart som blæk, men 'At være eller ikke at være... grænsegænger' er det store spørgsmål på nuværende tidspunkt.

Marcello, Når man er almindeligt begrænset skattepligtig, og man ikke benytter sig af grænsegængerreglerne, kan man ikke få overført ægtefællens personfradrag. Så har du fx arbejdet halvdelen af 2011 i DK og tjent 200.000 kr., og resten af året i Sverige med samme indkomst, og din ægtefælle ikke har nogen indkomst, er det altså ikke muligt at få din ægtefælles personfradrag i den danske indkomst. Du kan dog i den svenske indkomst få glæde af ægtefællens manglende indkomst. Så har ægtefællen ingen indkomst, er skatteoptimeringen altså bedst ved 75 % dansk indkomst og 25 % svensk indkomst, da man så kan få glæde af en del af ægtefællens personfradrag i den danske skat. I den svenske skat kan man få sin ægtefælles svenske personfradrag. I Danmark kan man så fratrække sine renteudgifter (evt. 100 %), og de samme renteudgifter trækker man så fra i Sverige. Det giver jo så personfradrag for tiden med dansk indkomst både for dig selv og ægtfællen, samtidig med at der er to fulde svenske personfradrag OG fradrag på 200 % af renteudgifterne - altsammen fuldt lovligt.

Dén situation du gerne vil stå i er, at du bliver beskattet i Danmark som grænsegænger. Hvis du opfylder kravet til at blive beskattet som grænsegænger, og du er gift, skal du oplyse din ægtefælles samlede skattepligtige indkomst efter danske regler i grænsegængertillægget til din selvangivelse. Hvis din ægtefælles indkomst er på nul kroner, får du overført hele hans/hendes personfradrag. Det ægtefællefradrag, der er blevet afskaffet, var et ligningsmæssigt fradrag, som man havde ret til, hvis ens ægtefælle ikke udnyttede (en del af) sit danske personfradrag. Så kunne man fratrække et beløb, der beløbsmæssigt svarede til størrelsen på et dansk personfradrag. Skatteværdien af det ligningsmæssige fradrag var dog mindre end skatteværdien af et uudnyttet personfradrag. Det ligningsmæssige ægtefællefradrag kunne man altså drage nytte af selv om ægtefællen havde en svensk indkomst på fx 500.000 SEK om året. Er man grænsegænger, og ens ægtefælle kun arbejder uden for Danmark, og har en indkomst på 500.000 kr., er der ikke noget uudnyttet personfradrag at overføre til den dansk skattepligtige.

Når man på sin forskudsopgørelse oplyser, at befordringsfradraget er på 48.729 kr., at lønnen er 425.412 kr. og renteudgifterne er beregnet til 15.427 kr., er dette en forudsigelse om hvordan man tror 2011 kommer til at gå. Når man så skal lave sin selvangivelse, skal man selv angive hvor mange renteudgifter man har haft (der kan jo være kommet flere til, eller der kan være færre end man troede), og man skal udregne sin befordring i forhold til hvad man har haft af befordring. Det kan være man har ligget syg hjemme i de sidste tre måneder af året, eller også kan det være at man har mere i befordring end man gættede, da man lavede sin forskudsopgørelse. Så hvis man har styr på sin befordring og sine renteudgifter, er det altså muligt at forskudsregistrere sig med fx 80 % af disse beløb, og når man så selvangiver, kan man selvangive 100 % af beløbene. På den måde har man på rente- og befordringsfradrag selvangivet mere end forskudsregistreret, og så har man på den konto penge til gode. Jeg vil tro SkatØresund selv finder ud af på et tidspunkt at trække en liste over de årsopgørelser, der er stoppet pga. forkerte sambeskatningskoder, men jeg skal bruge dagen på et eller andet :-) Nogle har af praktiske årsager en længere hjemrejse end udrejse. Det kan være skæve arbejdstider, der sikrer nem adgang til den nordlige del af Kbh tidligt om morgenen, mens det om eftermiddagen er nemmest og hurtigst at tage rundt om Kbh for at komme hjem. Det er tilladt at trække sine daglige km fra, og hvis man om morgenen nulstiller triptæller eller noterer antallet af km på den store tæller, kan man notere antallet af km frem og tilbage, når man igen er hjemme. Når man så selvangiver, er det i første omgang et beløb, som skal selvangives, og hvis SKAT er nysgerrige, kan man jo afsløre sine 78 km pr. dag i 209 dage eller hvad man nu har haft. Har man argumenterne i orden for at køre uden om byen om eftermiddagen, plejer SKAT at være rimelige, men at ramme 20 km forbi på den samlede distance er nok ikke rimeligt.

Ved at trykke 'Ændre årsopgørelsen' i venstre kolonne, kan man uden problemer selvangive befordringsfradrag. Man trykker så næstnederst på indtastning af grænsegængerdata for at selvangive renteudgifter, hvorefter man gemmer og trykker retur. Når man er kommet retur, kan man trykke godkend, og så har man resultatet af sin årsopgørelse et par tryk senere. Jeg er dog så uheldig at være gift, og der går altid ged i den, når man i den ene skriver at man er gift, går ud og ind i den anden, hvor man giver udtryk for at være gift. Så jeg må pænt vente på at SkatØresund får rettet samebskatningskoderne til for mig og min kones vedkommende. Men så har jeg også noget at sidde i kø med mandag morgen :-)

Hej Thomas Han skal have sin kontrakt. Med denne kontrakt kan han på SkatØresund skaffe et kildeskattenummer (svarer til CPR-nummer) og en forskudsopgørelse. Det vil være en god idé hvis han hjemmefra har antal km fra hjem til arbejde med og antal arbejdsdage i 2012. Så kan han få et ganske almindeligt skattekort fra første arbejdsdag. Opfylder han så grænsegængerreglerne, kan han ved sit besøg hos SkatØresund blive forskudsregistreret med fx renteudgifter, hvis han har styr på dem for 2012. Når han har sin forskudsregistrering, har han også sit kildeskattenummer, og med dette kan han åbne en dansk bankkonto.

Hej Marcello Eftersom efterløn er en skattepligtig indkomst i Danmark, vil din kone i 2012 bruge sit eget personfradrag, og der er så ikke noget personfradrag at overføre til dig. Jeg vil tro efterløn i relation til den nordiske overenskomst er at betragte som pension, og derfor vil der skulle betales dansk skat af efterlønnen i første omgang. Efterlønnen og den indeholdte skat skal så selvangives i Sverige. Er den svenske skat af den danske efterløn højere end den danske skat, kommer din kone til at skulle betale forskellen mellem dansk og svensk skat. Hvis den danske skat af efterlønnen er højere end den svenske skat af efterlønnen, vil der ikke blive nogen yderligere skat til betaling i Sverige. Så hvis den svenske skat er højest, kommer man samlet set til at betale svensk skat, og hvis den danske skat er højest, kommer du samlet set af med dansk skat. Vh Anton

SKAT har den 5. marts en masse årsopgørelser klar til de danske skatteydere. Går det som sidste år, får mange kaffen galt i halsen, inden de indser at befordringsfradrag og svenske renteudgifter ikke er med på åropgørelsen. Så hav gerne befordringsfradraget for 2011 regnet ud på forhånd sammen med de svenske renteudgifter. Gennemsnitskursen på SEK for 2011 var 82,5205 i følge Nationalbanken. Sidste år gik der tre uger fra min indberetning af befordring og renteudgifter til den overskydende skat havnede på min konto. SKAT forventer sikkert heftig trafik på www.tastselv.skat.dk 5. marts, og det bliver spændende at se om serverne kan klare presset i år. God fornøjelse!

Vi skal desværre have repareret vores symaskine. Om det er et sted i Malmö eller København er ikke så vigtigt, bare de kan finde ud af hvad de laver. Det er en Brother symaskine. Vi kan sagtens selv finde steder, der kan reparere, men hellere få den repareret med det samme end at finde en dårlig reparatør, der koster meget for at reparere dårligt... På forhånd tak for hjælpen!

http://nationalbanken.statistikbank.dk/nbf/107314 Nationalbankens oversigt over ultimo måneden-kurser for 2011 er i hvert fald opdateret, så man må regne med årsgennemsnittet også er. Jeg betaler renteudgifter den sidste bankdag i måneden, og snittet for de 12 ultimo-kurser er 82,73. Har man 100.000 SEK i renteudgift for 2011, er det 210 DKK mere i fradrag, som sådan cirkus giver 70 kr. mere i tegnebogen i nutidskroner. For mit eget vedkommende kan jeg 'snyde' SKAT for ca. 30 DKK ved at bruge den høje gennemsnitskurs - jeg tror ikke de vil sætte store kræfter ind på at få kradset et så lille beløb ind. Hvis de dog vil, kan jeg nok også leve med at betale dag-til-dag-rente af 30 kr.

Ægtefællefradraget blev afskaffet, så man ikke længere kunne få et ligningsmæssigt fradrag for sin ægtefælle uanset at hun havde indkomst eller ej. (det var en del af finansieringen af en skattepakke, og så var der jo ikke tabte stemmer i at fratage nogen muligheden for et ligningsmæssigt fradrag, når nu vi ikke kan stemme...). Det kan fortsat lade sig gøre at få sin ægtefælles uudnyttede personfradrag, hvis ægtefællen ingen indkomst har. Du skal nok kontakte SkatØresund for at få fradraget og du skal nok igen dokumentere at du er gift og at ægtefællen ingen indkomst - det er dog heldigvis nemt, da et familiebevis og dit udsagn er alt rigeligt.

Mellemskat eksisterer slet ikke, hverken i 2011 eller 2012, så hvordan den kan være steget må være en læsefejl.

Uanset hvor mange I er i bilen, kan alle få befordringsfradrag for selve afstanden mellem hjem og arbejde. Brofradraget er kun for den, der har udgiften, så hvis konen har udgiften, og manden sidder bag rattet, får begge fradrag for selve afstanden, men konen skal desuden have brofradraget. Så er der selvfølgelig situationer, hvor konen er syg, og manden kører selv på arbejde. Jeg ville nok lade konen benytte brofradraget i dette tilfælde, da hun jo har udgiften. Men nu er konen sygemeldt i tre måneder, mens manden selv kører over. Udgiften ligger på konen, men mon ikke SKAT Øresund godkender, at manden foretager fradrag for bro disse tre måneder, hvis konen ikke har taget brofradrag for samme periode? Nu har ægteparret voksne børn, der benytter bil og brobizz en eller to gange om ugen. Hvad så? Så er de voksne nok til selv at få en BroBizz :-)

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1816670 Her står det beskrevet, at der fra 2012 er fradrag for den høje sats op til 120 km. Det er en del af Forårspakken 2.0: http://www.skm.dk/tal_statistik/skatteberegning/7747.html#Kilometergraensen

Husk at der i 2012 er fradrag med den høje sats for km mellem 24 og 120, mens den lave benyttes ved km over 120.

Det efterlyste klogere hovede meldte sig på banen :-) og tak for det! Jeg har regnet lidt på en 12-måneders ordning med en MacBook 13", som blev tilbudt i vores bruttolønsordning. Løntrækket pr. måned på en 12-måneders ordning er beregnet til at være 1/12 af 36 måneders gammelt løntræk. Værdien af PCen er sat til Apples pris, og der er beregnet AM-bidrag og skat af værdien. Efter de 12 måneder køber man så PCen for 1½ gang det månedlige løntræk. Beregningen viser, at man samlet set kommer af med 400 kr. mere for PCen, når man bruger bruttolønsordningen end når man går ned til Apple og beder om den samme PC. På en iPad kan man dog spare næsten 600 kr. på topmodellen via bruttolønsordningen frem for at skulle have 6.000 kr. op af lommen nu og her i butikken. Beregninger er lavet ud fra en topskatte-indkomst og ser værre ud for en bundskatte-indkomst.

Hej Pelle BroBizz'ere bliver ikke ramt. Regeringen foreslår at afskaffe multimedieskatten og erstatte den med skat af fri telefon. Samtidig vil man ændre beskatningen af PC, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed gennem en bruttolønsordning, så det nu bliver ret dyrt at anskaffe sig en PC over bruttolønnen. Jeg har regnet lidt på det og kommet frem til at det kan være op til 50 % dyrere over 36 måneder at få sig en PC over bruttolønsordningen fremfor at bare købe PCen med det samme. Der er selvfølgelig noget finansiering og support indbygget i prisen over de 36 måneder, men mange, og her er det rigtig mange, vil nok ikke udnytte muligheden, hvis man vinker farvel til en del af sin løn og skal beskattes af 150 % af PCens nypris. Så en 36 måneders ordning på PC er altså en død sild, hvis den bliver leveret i løbet af 2012. Om man kan købe en mobiltelefon over bruttolønnen er et godt spørgsmål, der skal klogere hoveder end mig til at svare på, da det ikke specifikt er nævnt i lovforslaget. Men BroBizz, erhvervskort, avis og andre småting bliver der altså ikke ændret ved. Måske kommer det senere, hvis de ordninger skulle blive meget mere populære end nu, men fremtiden er jo usikker.

Er der nogen, der kan anbefale en advokat til at få lavet et testamente? Er gift og den bedre halvdel har en datter, og vi har desuden en søn sammen. Så hvis én af os voksne dør, er der sikkert en masse bøvl, som vi nok skal skrive os ud af inden det bliver aktuelt...

Skatteministeriet har skrevet følgende om 2012 som følge af Forårspakken 2.0 - mest interessant er at befordringsfradragets høje sats nu er fra 24 km til 120 km: Det sker fra 2012 Aktieindkomstskattens lave sats nedsættes fra 28 pct. til 27 pct. Parallelt hermed nedsættes satsen for indeholdelse af udbytteskat. Sundhedsbidraget sænkes fra 8 til 7 pct. Sundhedsbidraget sænkes yderligere med 1 pct.enhed årligt fra 2013 til 2019, hvorefter sundhedsbidraget er helt ophævet. Bundskatten forhøjes fra 3,64 til 4,64 pct. Bundskatten forhøjes yderligere med 1 pct.enhed årligt fra 2013 til 2019, hvorefter den udgør 11,64 pct. Værdien af rentefradraget og ligningsmæssige fradrag reduceres med 1 pct.enhed i 2012 og yderligere med 1 pct. enhed årligt i 2013 til 2019. Der beregnes et nedslag i skatten for negativ nettokapitalindkomst, som er under 50.000 kr. for ugifte og 100.000 kr. for ægtepar, så fradragsværdien heraf fastholdes på en skatteværdi på ca. 33,5 pct. Beskæftigelsesfradraget forhøjes til 4,4 pct., dog maks. 14.100 kr. (2010-niveau). Fra 2013 til 2019 forhøjes beskæftigelsesfradraget yderligere gradvist til 5,6 pct., maks. 17.900 kr. (2010-niveau). Det særlige tillæg til befordringsfradraget for lavtlønnede forhøjes fra 25 pct., maks. 6.000 kr., til 29 pct., maks. 7.000 kr. Fra 2013 til 2019 forhøjes tillægget yderligere gradvist til 64 pct., maks. 15.400 kr. Standardfradraget for dagplejere forhøjes fra 46 pct. til 47 pct. af vederlaget. Fra 2013 til 2019 forhøjes standardfradraget yderligere gradvist til 60 pct. Ved ydelse af gaver til almenvelgørende foreninger ophæves bundgrænserne for gavefradraget, så der gives fradrag for den fulde donation på op til 14.500 kr. årligt (2010-niveau). Kilometergrænsen for daglig befordring mellem hjem og arbejde, hvor der gives befordrings*fradrag med normalsatsen forhøjes fra 100 km til 120 km. Den midlertidige ordning vedr. forhøjet befordringsfradrag i udkantskommuner forlænges med 5 år fra 2013 til 2018. Der indføres en generel skattekompensationsordning, for personer med særligt store rentefradrag og ligningsmæssige fradrag.

Så er forskudsopgørelsen for 2012 tilgængelig. Tallene bygger på de faktiske beløb fra årsopgørelsen for 2010, så hvis man forventer færre renteudgifter i 2012 end i 2010, er det en god idé at få ændret beløbet. Det samme gælder fx befordring. Kigger man på skatteberegningen vil man bemærke, at AM-bidraget nu er en del af skatteberegningen, da AM-bidraget nu helt ofg holdent er en skat. Et nærmere kig og en sammenligning med 2011 afslører for mit eget vedkommende en skattelettelse på 0,03 %-point, når man lægger skattesatserne sammen. Jeg tror jeg investerer det hele i en mindre bunke papirclips og derefter gearer investeringen. Bor man i Sverige hele 2012 (eller forventer det), skal der under skattekommune stå 'Begrænset skattepligtig'. Spørgsmål og kommentarer for 2012 er hermed sat officielt i gang. Gio: bed om sticky.