anton
Members-
Antal indlæg
297 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Galleri
Kalender
Alt der er opslået af anton
-
Ja, så har jeg altså valgt at oprette en tråd, hvor titlen ligesom giver sig selv... Jeg har selv skrevet til Skatteverket for at høre om de kunne regne den svenske skat ud, når jeg nu oplyste et udbetalt SP-beløb på 9.750 DKK og en renteudgift på 30.000 SEK sammen med min svenske kommune, så de kunne ramme den korrekte svenske skat. Jeg håber at kunne holde tråden fri for indlæg med holdninger, så vi ender med en tråd, der hurtigt kan rendes igennem og folk kan se hvor meget andre skal betale i svensk skat af en given SP-udbetaling. Kan vi holde tråden i et 'SP-saldo: [beløb] DKK Afgift: [beløb] DKK Udbetalt: [beløb] DKK Svensk skat: [beløb] SEK' -format kan folk jo selv brygge deres eget regneark sammen og regne afgift og skat sammen til en procentsats, der anskueliggør forskellen mellem dansk afgift og (dansk afgift + svensk skat). Jeg har i mit kommende indlæg tænkt mig kort at tilføje, at jeg har oplyst 30.000 i renteudgifter sammen med SP-beløbet til Skatteverket. På den måde kan vi forhåbentlig få et repæsentativt udsnit af debattørerne/SP-modtagerne og så råbe op i samlet flok, hvis vi synes den er helt gal. Jeg vender selv tilbage, når jeg har svar fra Skatteverket.
-
Udbetaling og svensk beskatning af SP-opsparing
anton replied to bananas's topic in Banker og økonomi
For at skulle kunne overgå til svensk social sikring (og derfor få sin arbejdsgiver til at skulle betale 30 % i svenske sociale bidrag), skal der udføres arbejde i Sverige. Da ingen dansk-arbejdende SP-udbetalingsmodtagere udfører arbejde for den udbetaling, der finder sted, er det ikke aktuelt at arbejdsgiverne bliver tvunget til at betale svenske sociale afgifter for en (eller flere) af deres ansatte, der med svensk bopæl har fået udbetalt SP i 2009. Lovligheden i at Sverige anser SP-udbetalingen som indkomst er jo lovfæstet i svensk lovgivning, og det ville da overraske mig noget, hvis det svenske globalindkomstprincip er ulovligt. Selv om det i utallige medier og i udtalelser fra ATP er angivet som 'beskatning', 'skat' og andre forvanskninger, ændrer det ikke på det faktum, at der af SP-saldoen betales en afgift af pensionsudbetalingen i henhold til dansk lovgivning. Jeg vil gerne have en dobbeltafgiftsoverenskomst mellem Danmark og Sverige, for jeg betaler ganske mange penge i svensk moms. Det ville da være rart at kunne nedsætte sin svenske moms med den moms jeg betaler af de varer, som jeg betaler i Danmark. Jeg vil også gerne have en dobbeltbeskatnings-/afgiftsoverenskomst de to lande imellem, så vi slap for disse diskussioner, men den eksisterer heller ikke. Derfor: kæmp for at Riksdagen laver en lov, der siger, at dansk SP-udbetalingen skal beskattes fuldt og helt i Sverige, men at der er fradrag for betalt dansk afgift. På den måde forsvinder den svenske skat helt. I kan jo skifte det danske statsborgerskab ud med et svensk, så I kan vælges ind i Riksdagen og kæmpe for sagen. Hvor hele partier kraftigt profilerer sig på fx miljø, vil det dog være en meget smal profilering af hin ambitiøse politiker at lægge sig fast på mærkesagen 'Svensk-danska gränshinder' og håbe på valgsucces. Men vis mig sunddebattøren, der stiller op med denne mærkesag og jeg skal fluks konvertere til svenskdommen og sætte mit kryds ved partiet med bogstavet 'Ö'... Men lad os nu lige vente og se hvor mange, der rent faktisk kan prale med at skulle betale svensk skat af sin SP-udbetaling... -
Udbetaling og svensk beskatning af SP-opsparing
anton replied to bananas's topic in Banker og økonomi
De svensk bosiddende, der har fået udbetalt SP-penge i år (undertegnede inklusive), skal sætte deres lid til, at Sverige indfører en lov, der giver fradrag for dansk betalt afgift af SP-udbetalingen. Derved vil der, med forbehold for at man tjener ganske mange penge, der skal beskattes i Sverige, ikke blive tale om nogen faktisk skat til betaling i Sverige, og alle kan så få blodtrykket ned igen. Alternativt må man sætte sig ned med Skatteverket og bede om en beregning af hvor meget man rent faktisk skal betale i svensk skat. Med denne beregning i hånden kan man så overveje om man skal udnytte muligheden for at få forbedret sin bolig eller få udført tjenester i hjemmet for at kunne få nedsættelse af skatten via ROT-avdraget. Har man allerede nu svensk indkomst til beskatning, vil SP-udbetalingen sandsynligvis betyde, at det udbetalte SP-bidrag skal reduceres med svensk skat. Også her kan man overveje at udnytte ROT-avdraget. Måske skal vi starte en tråd, hvor de folk, der har fået lavet en skatteberegning med hjælp fra Skatteverkets medarbejdere, stiller sig op og bekender, at de skal betale X antal svenske kroner i skat udover de 35 (+) % i afgift til den danske stat. Så kan vi med egne øjne vurdere om vi skal sidde med livstruende blodtryksniveauer... Rejser du fra Danmark ud i verden til et velbetalt arbejde, der beskattes lokalt, og du bevarer din fulde danske skattepligt, og du inden for seks måneder vender hjem til Danmark, får du i langt de fleste tilfælde lov til at betale forskellen mellem udenlandsk betalt skat og dansk skat til det danske skattevæsen. Den dansk-bosiddende person, der fra fx 1. august 2009 begynder at modtage svensk pension efter et langt svensk arbejdsliv, får trukket 25 % i svensk SINK-skat af pensionen, og vedkommende får så lov til at betale forskellen op til den danske skat efterfølgende. Ellers havde pensionisten jo bare siddet på sin flade, set Boxen med Hilda Heick og nasset på det danske samfund. Nu får pensionisten da i det mindste lov til at finansiere det danske velfærdssamfund... Bare et par bolde i luften til in-/konspiration... -
Udbetaling og svensk beskatning af SP-opsparing
anton replied to bananas's topic in Banker og økonomi
Personfradrag knytter sig til fx løn, pension o.l. Fastighetsavgift, renteindtægter og aktieindkomst er der i Sverige en fast procentsats for, og der gives ikke rabat med et personfradrag. Vi kender samme system i Danmark, hvor der er faste procentsatser for fx udbytte, ejendomsværdiskat, arbejdsudleje og ekspertbeskatning. Jeg undrer mig lidt, når jeg hører, at ATP vil tage fat i Skatteverket... Skal ATP så også tage fat i Tysklands, Spaniens, Frankrigs osv. respektive skattemyndigheder for at klarlægge beskatningen i hvert enkelt land, så de kan informere om det på ATPs hjemmeside? Skal Sikringsstyrelsen også informere om lokale skatteregler til en australier, der efter mange år skal have dansk pension? Og en tibetaner? En mauretaner? Hvis kontakt skal etableres mellem Danmark og Sverige, skal det vel være skattemyndighederne, der taler sammen og reder trådene ud. DK forklarer S hvad SP er, og hvordan der betales en sum til den danske statskasse. Så må S tage det til efterretning og måske indføre, at det er det fulde SP-beløb, der kommer til beskatning i Sverige, men at der så er fradrag for den i Danmark betalte afgift. På den måde bliver der helt sikkert ikke svensk skat at betale... -
Udbetaling og svensk beskatning af SP-opsparing
anton replied to bananas's topic in Banker og økonomi
Du er globalindkomstskattepligtig til Sverige, hvis du bor i Sverige. Hvis du modtager pensioner fra Danmark, skal det svenske Skatteverk have beløbet at vide, så de kan få en del af kagen, hvis det viser sig, at den danske skat af pensionerne er lavere end den svenske skat af pensionerne. Det bevirker, at pensionister i Norden, der bor i et land, men som modtager pension fra et andet, altid vil komme til at betale den højeste af de to landes skattesatser. Bor man i Danmark og modtager pension fra Sverige, betaler man lidt skat i Sverige, og man betaler så differencen op til dansk skat i Danmark. Er det den omvendte situation, betaler man skat i Danmark og finder så ud af om man skal betale yderligere svensk skat. Da skatten i Danmark p.t. er verdens højeste, skal der nok ikke betales skat i Sverige af pensioner fra Danmark. Der er dog overgangsregler for dem, der allerede modtog pension, da ændringen af protokollen trådte i kraft. -
Udbetaling og svensk beskatning af SP-opsparing
anton replied to bananas's topic in Banker og økonomi
Præcist svar om SP-udbetaling skal beskattes i Sverige: JA! Det er indkomst, som Sverige i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst har ret til at beskatte. Skal du betale skat i Sverige af SP-udbetalingen? Det afhænger af størrelsen af din SP-udbetaling. I gode gamle dage, hvor man bragte aviser ud i sovebyen i Danmark, skulle lønnen også beskattes i Danmark, men der blev, hvis lønnen var tilpas lav, ikke betalt skat af lønnen. Princippet med SP-udbetaling og skattepligt i Sverige er det samme... -
Udbetaling og svensk beskatning af SP-opsparing
anton replied to bananas's topic in Banker og økonomi
... og lad os tænke lidt frem i tiden: Du bor i Sverige, nærmer dig pensionsalderen. Ved samtale med dit pensionsselskab oplyser de dig om, at du jo har en million kroner på en kapitalpension, som du skal betale 40 % i afgift af, og du får derfor 600.000 DKK udbetalt fra det danske pensionsinstitut. Du kan så som svensk bosiddende, hvis vi tager SP-udmeldingen og bruger parallelt på kapitalpension, få 'fornøjelsen' af at skulle betale almindelig svensk skat af 600.000 DKK. Da man er globalindkomstskattepligtig i Sverige pga. sin bopæl, er det ikke nok lige at være flyttet retur til DK, når man får udbetalingen for siden at flytte tilbage til Sverige - så let slipper man ikke. Bopælen i Sverige skal opgives fuldstændigt for at slippe for den svenske skat. Så kender I nogen, der er oppe i årene, er det måske en god idé at kontakte revisor, Skatteverket eller andre, der kan hjælpe videre i sådanne sager... -
Udbetaling og svensk beskatning af SP-opsparing
anton replied to bananas's topic in Banker og økonomi
Mit bud er, at Skatteverket kan henvende sig til ATP med en forespørgsel, hvor man beder om en liste over svensk bosiddende personer, der har fået SP udbetalt. Adresserne ligger vel i en database, så selv jeg ville kunne lave et udtræk efter grundig instruktion, tavleundervisning og praktiske eksempler... Når man så har listen, hvor man selvfølgelig har bedt om fødselsdato (og CPR-nummer?), kan man vel have et par studentermedhjælpere til at finde de matchende svenske personnumre og tjekke vedkommendes deklarationer for 2009. Er SP-udbetalingen ikke angivet, skriver Skatteverket ganske venligt og gør opmærksom på, at man har oplysninger om, at der i 2009 er udbetalt penge fra Danmark, som Sverige kan beskatte og beder om oplysning om beløbets størrelse, eller også er det gjort let for borgeren, og de har angivet det svenske beløb, som man så kan acceptere eller gøre indsigelse imod. Men selvfølgelig gør vi det rigtige og selvangiver SP-udbetalingen på deklarationen. Ifølge Wikipedia: 'För inkomster intjänade under 2009 är grundavdraget 18 200 kronor.' hvilket med en kurs på 69 er ca. 12.500 DKK. Tilhører man den gruppe, hvis udbetaling er højere end ca. 12.500 kr., må man ty til ønsket om, at den svenske krone stiger eksplosivt omkring udbetalingstidspunktet, så det svenske grundavdrag er højere i danske kroner for derefter at falde til 'normale' 68-70 igen. Eller også bruger man retten til ROT-avdrag efterfølgende. Vi behøver ikke tage kurser i at formulere os kringlet. Det er en arbejdsskade, som vi forsøger at få anerkendt ved Arbejdsskadestyrelsen - de har bare ikke forstået vores anmeldelse endnu :-) -
Udbetaling og svensk beskatning af SP-opsparing
anton replied to bananas's topic in Banker og økonomi
Fra KPMGs Skattenyt 2008-034: 'I henhold til protokollen ændres artikel 18 med den konsekvens, at lempelsesmetoden skifter fra eksemption til credit. Det betyder, at også bopælslandet får ret til at beskatte pensionsudbetalinger m.v. Bopælslandet skal efterfølgende give nedslag (credit) i den beregnede skat for den skat, der er betalt i kildelandet, således at den samlede skattebyrde maksimalt svarer til skatten i det land, hvor skatteniveauet er højst.' Da SP i sin tid var et bidrag til Særlig Pensionsopsparing, er udbetalingen af SP i det sidste halvår af 2009 også at regne som en pensionsudbetaling. Danmark kan så beskatte, hvilket så bliver gjort med en afgift, da man ikke vil risikere, at SP-udbetalingen tvinger den gennemsnitlige skatteprocent på alle andre indkomster op. I henhold til overenskomsten og efterfølgende protokoller KAN Danmark beskatte. Og hvis Danmark kan beskatte, beskatter Danmark. Det nye fra sidste efterår er, at der så i Sverige gives nedslag for den skat, der er betalt af indkomsten i Danmark, hvor der tidligere blev givet nedslag for den skat, som indkomsten var skyld i. Heldigvis giver Skatteverket os lov til at selvangive det udbetalte beløb, så vi beskattes i Sverige af SP minus afgift. Ellers skulle vi have selvangivet det fulde SP-beløb, hvoraf der muligvis ville blive en svensk skat samtidig med, at der skulle betales 35 %(+) afgift af SP-udbetalingen i Danmark. For de flestes vedkommende havner det udbetalte beløb dog under personfradraget - ellers kan man få glæde af det svenske ROT-avdrag, hvis skatten bliver for høj. Det er min ydmyge vurdering, men det undrer mig lidt, at Skatteverket ser med milde øjne på, at der betales afgift. DK var nødt til at vedtage særlig lov, da Sverige begyndte sin fastighetsavgift, da der ikke er fradrag i Danmark for udenlandsk betalte afgifter i den danske ejendomsværdiskat. -
Fra aftalen: "Værdien af fradragene reduceres således gradvist med 1 pct.-enhed årligt fra 1. januar 2012 til 1. januar 2019. Det indebærer, at fradragsværdien reduceres til gennemsnitligt 25½ pct. mod 33½ pct. i dag." Så skatteværdien af befordringsfradraget er altså først fuldt nedsat i 2019. Skatteværdien er i dag 32 % for os begrænset skattepligtige, mens den i 2019 altså vil være 24 %.
-
SP-udbetalingen, som vel bliver klassificeret som pensionsudbetaling, skal selvangives i Sverige som en pensionsindkomst, som Danmark har beskattet. Da den nordiske overenskomst med hensyn til pensioner nu er en credit-overenskomst, betyder det, at Sverige vil kunne kræve skat af SP-udbetalingen, hvis den svenske skat er højere end den danske skat. Sverige beregner almindelig svensk skat, men fratrækker den dansk betalte skat. Dog er der jo et personfradrag i Sverige, som vi kan bruge, hvorved der i realiteten ikke skal betales nogen svensk skat, men man vil så for første gang få en svensk årsopgørelse med en indkomst og en beregnet svensk skat (der så forsvinder pga. at man har betalt nok skat i Danmark). Har I andre skattenørder samme udlægning?
-
De gamle grænsegængere, altså folk, der boede i Sverige pr. 1.1.97 og havde indkomst fra Danmark og har haft det lige siden, betaler skat i bopælslandet, altså Sverige. Da AM-bidraget pr. 1.1.08 blev gjort en skat, har Danmark nu ikke længere ret til at beskatte noget af de gamle grænsegængeres indkomst, og derfor får de gamle grænsegængere AM-bidraget for 2008 retur samtidig med, at de ikke skal betale det for 2009 og frem. Der er IKKE tale om, at de får AM-bidraget tilbage fra før 2008. Til gengæld skal der betales svensk skat af pengene, men det er jo alt i alt en stigning i den disponible indkomst for de gamle grænsegængere. For os nye grænsegængere kan I undersøge skattelettelserne ved at indtaste indkomster og fradrag på www.tastselv.skat.dk for 2008 og 2009. Husk skattekommune 2008 Kbh og 2009 Gladsaxe - så stemmer procenterne. Sammenlign skatten til betaling - den skulle gerne gå ned, hvis indkomst og fradrag er ens. Løn på 25.000 om måneden før skat giver 164 kr. ekstra udbetalt om måneden i 2009. 30.000 om måneden får 456 kr. ekstra om måneden. 35.000 om måneden får 699 kr. ekstra om måneden. For en husstand er det så måske ikke usandsynligt med 1.500 ekstra udbetalt om måneden.
-
"I vores system står du registreret som fuld skattepligtig, med mindre det er en fejl, skal du betale ejendomsværdiskat. Dette må SkatØresund tage sig af, jeg kan ikke rette det i systemet." Når man flytter fra Danmark til Sverige, er det en sag for det lokale skattecenters udlandsbeskatning at vurdere hvordan man skal beskattes i fremtiden. Opgiver man sin hidtidige danske bopæl, men fortsætter med at arbejde i Danmark, ophører den fulde danske skattepligt, og begrænset skattepligt indtræder. Man skal så af skattecentrets udlandsbeskatning overføres til SkatØresund, hvis man opfylder betingelserne for det. Så hvis der sidder en person i Skattecenter Ballerup og siger, at du er fuldt skattepligtig til Danmark, er det altså Skattecenter Ballerups udlandsbeskatning, der skal tage stilling til om du er korrekt registreret. Er du ikke fuldt skattepligtig, skal dette rettes i systemet.
-
Hvis man udelukkende har behov for at krydse broen i forbindelse med arbejde, er det altid en god idé at have arbejdsgiverbetalt brobizz. Man skal dog også regne med, at det bliver dyre private ture, når man udelukkende må bruge sin arbejdsgiverbetalte brobizz til og fra arbejde. For mit eget vedkommende vil fire ture om måneden privat spise den fordel der er i at have arbejdsgiverbetalt brobizz. Jo højere indkomst, jo højere antal ture skal der dog til inden man nulstiller fordelen ved at have arbejdsgiverbetalt brobizz.
-
Jeg formoder at alle nu har fået svar på de generelle ting om selvangivelsen. Efterfølgende spørgsmål vedr. 2007 må så dukke op i egen tråd. Tråden lukkes. Tak for god ro og orden :-)
-
Forskudsopgørelsen for 2009 var tilgængelig i den enkeltes Skattemappe på www.tastselv.skat.dk i mandags (10. november 2008). Her er tråden med spørgsmål (og forhåbentlig svar) på alt fra A til Å ("Er der fradrag for Abemad?" "Kan Ål i strømperne sidestilles med husdyrhold?") God fornøjelse!
-
Hej Skallstorp Jeg har forsøgt at sende en PM til dig, men din indbakke er fuld. Kan du sende en PM til mig med navnet på din tidligere arbejdsgiver? Eller endnu bedre: de rådgivere, der har anført det uheldige ved at bo i Sverige og have en medarbejderobligation... Tak! Vh Anton
-
Hej EBL Når du ændrer din forskudsopgørelse i løbet af året, vil SKATs system enten selv udregne hvor meget du har tjent og betalt skat i år eller også skal du selv oplyse hvor meget du har tjent og betalt i skat. En tredje mulighed er at SKAT jo har indført Eindkomstskattekortsnoget, så man hele tiden har styr på hvad den enkelte har tjent og betalt i skat. Hvad enten man er gået gennem dør 1, 2 eller 3, ved systemet jo hvor meget du tjener resten af året, da hele årets indkomst minus det, som du har tjent, jo er det, som du tjener resten af året. Din skat for hele året bliver også beregnet ud fra de indkomst- og fradragsoplysninger, som der er, og skat for hele året minus skat indtil videre, er den skat som du skal af med resten af året. Eksempel: Indkomst hele året: 200 Indkomst indtil videre: 150 Indkomst resten af året: 50 Skat hele året: 50 Skat indtil videre: 50 Skat resten af året: 0 Da du så ikke skal betale mere skat, får du et frikort på 50, som du kan tjene. Tjener du så 60, begynder din arbejdsgiver at trække skat, da du jo har brugt hele dit frikort. Hvis du så kun har betalt 30 i skat indtil videre, og ikke betaler mere skat i år, kan du jo se frem til en restskat på mindst 20.
-
Hej Mikkel Som det så smukt er formuleret er det jo en samlet vurdering af forholdene, der skal ske. Og da der fortsat er bopæl til rådighed i Danmark, hvor han opholder sig ca. 50 % af tiden, og han oppebærer sin indkomst i Danmark, er det vel ikke overraskende, at skatteyder ikke er skattemæssigt hjemmehørende i Finland. SKAT har afsagt "dom", som er blevet indbragt for Skatteankenævnet, der har afsagt samme "dom", som så bliver indbragt for byretten, der giver begge ret. Min barnelærdom vedr. retsistanser er langt væk, men kan den ankes, forventer jeg samme udfald - og kan den ikke ankes, dør den jo dér... Centrum for livsinteresser er af og til forbløffende let for dem, der tager familie, hund, stuepige og afslutter alt undtagen lejlighed/hus i Danmark. Jo mindre man tager med, jo sværere bliver det jo at få SKAT til at opføre sig som ønsket...
-
Jeg har fundet en læge tæt på mit arbejde. Lægen har mulighed for elektronisk bestilling, og i bemærkningerne beskrev jeg kort hvorfor jeg gerne ville have en tid, og at jeg er bosiddende i Sverige, men i besiddelse af et grænsegængerbevis. Lægen har så bekræftet, at jeg har en tid på fredag, så det vil overraske mig en smule, hvis jeg bliver afvist. Grænsegængerbeviset indeholder en vejledning, der jo klart viser, at man har ret til gratis lægehjælp hos en læge, der er tilsluttet overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn, hvis man er sikret i gruppe 1. Jeg ville bede om en skriftlig afvisning med det samme. Men jeg tror I hører fra mig efter jeg forhåbentlig har besøgt min læge fredag...
-
Hej Thyper Det er udlandsbeskatningen i det skattecenter, som du flytter fra, der skal afgøre om du skal overføres til SkatØresund. Udlandsbeskatningen tager stilling til om der fortsat er bopæl til rådighed i Danmark. Er der ikke det, kan den fulde danske skattepligt ophøre, og du bliver så begrænset skattepligtig til Danmark, da du sandsynligvis vil fortsætte med at arbejde in Danmark. Du kan få lavet din forskudsopgørelse om i det skattecenter, som du flytter fra, og når det så er sket, kan skattecentret overføre dig til SkatØresund. Skattecentret kunne også overføre dig til SkatØresund og så bede dig om at henvende dig i SkatØresund for at få lavet forskudsopgørelsen om, men det er jo lidt upraktisk. Laver skattecentret din forskudopgørelse korrekt, vil din første kontakt med SkatØresund i teorien være ved indsendelse af selvangivelse for 2008. Før behøver du ikke have noget med dem at gøre, da beløb til din forskudsopgørelse for 2009 også kan indberettes allerede nu. Välkommen!
-
Hvis man bor i Sverige og arbejder i Danmark er man begrænset skattepligtig til Danmark. Hvis man benytter de almindelige regler om begrænset skattepligt, skal man beskattes i Danmark af sin løn, og der er fradrag for A-kasse, fagforening og befordring. Desuden er der mulighed for at få et yderligere ligningsmæssigt fradrag, hvis man er gift og ægtefællen ikke udnytter sit personfradrag i Danmark. Fradraget er satsreguleret, og fradraget er tilfældigvis på størrelse med et personfradrag, så der er altså ca. 40.000 kr. mere i ligningsmæssigt fradrag, hvis man er gift og ægtefællen ikke udnytter sit personfradrag i Danmark. Hvis man kun er begrænset skattepligtig til Danmark fra 1. juli til 31. december, er der kun 1/2 ægtefællefradrag. Hvis man vil have fradraget, skal man være gift og samlevende den 31. december. Hvis man ønsker at fratrække renteudgifter i Danmark, skal man opfylde grænsegængerreglerne, der groft sagt siger, at man skal have 75 % eller mere af sin indkomst fra Danmark. Grænsegængerreglerne udvider fradragsretten, så fx renteudgift kan fratrækkes. Virkningen er dog også at ens ægtefælle skal oplyse sine indkomster og fradrag, så der kan tages stilling til om man kan overføre uudnyttet personfradrag og uudnyttet bundfradrag i mellemskatten. Hvis ægtefællen ingen indkomst har, får man altså overført personfradraget, der er ca. 40.000 kr. Et overført personfradrag er mere værd end et ligningsmæssigt fradrag. Hvis ægtefællen har indkomst på 75.000 i andre lande end Danmark, er der intet personfradrag at overføre, men det uudnyttede bundfradrag i mellemskatten kan overføres. Men om det er mere værd end ægtefællefradraget er et godt spørgsmål... Så med mindre jeres situation er sort/hvid, er der altså god grund til at sætte sig sammen med SkatØresund og kigge på sine og ægtefællens indkomster og fradrag, før man selvangiver...
-
Den side, som Gio har i sit indlæg, er med overskriften "Mad til hele ugen" eller noget i den stil... Så må man da give dem lidt kredit, da den eneste faste fødevare er spareribs... Jeg tror egentlig også der var plastictallerkner på den side(?) Var der en side specielt til kvinder? Måske var der lavendelfarvede (altså lilla) tallerkner, boghvedegryn (altså hundeæde) og kildevand (med uden smag)...
-
Befordringsfradraget blev i 2000 ændret med virkning fra 20. marts, så det blev 10 øre højere pr. km mellem 24 og 100 med 5 øres forhøjelse for km over 100 som naturlig konsekvens. Jeg mener at kunne huske, at stigende brændstofpriser var den direkte årsag til stigningen, hvilket understøttes af tabellen fra Danmarks statistik, brugt i Folketinget i 2000: http://www.folketinget.dk/Samling/19991/spor_sv/S1942.htm Man ser en markant fremgang i bruttoprisen på en liter benzin fra 1999 til 2000. Så er det store åbne spørgsmål: Hvis Kbh ikke var klimatopmødevært i 2009, ville befordringsfradraget så være forhøjet fra midten af 2008??? Jeg ønsker god fabuleren over emnet...
