Jump to content

anton

Members
  • Antal indlæg

    297
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af anton

  1. ... og ved at fremvise et lettere falsum af en tilgodeseddel fra Elmer Auto viser du, at du aldrig havde i sinde at køre i den ellers pæne, kun lettere brugte Ferrari, så du nu, stik imod dine skattemæssige hensigter ved oprettelsen af dit kulbrinteskatteordningsrådgiverfirma, faktisk sparer en hel del på grønne afgifter. Som bekendt er penge sparet penge tjent, men det er jo nævnt i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel nr. QPF/14*~, at sparede midler ikke er skattepligtige i det land, hvor den tilbageleverede bil har fået sin kardanaksel fra, så lige præcis dér er du heldig og kan stoppe slanterne lige ned i lommen uden skat! Nej, jeg tror dette er lige så uholdbart som johnnya's plan - men jeg tror ikke min plan er lige så bøvlet...
  2. Vilkårlig rækkefølge: Piet Hein - for sit blik for former Michael Laudrup - for sit blik for spillet Robert Jacobsen - for sit blik for blik og andet metal Helena Christensen - for sit eget blik og for andres blikke Lars Ulrich - FOR AT HAVE UDBREDT KENDSKABEN TIL ØREPROPPER Asta Nielsen - noget så sjældent som en ikke-mælende kvinde Niels Bohr - for hans interesse for små ting Lars von Trier - for at have valgt en islandsk trold til en film Victor Borge - opfinder af fonetisk tegnsætning Wilson Kipketer - importeret arbejdskraft, der slog den mest sejlivede verdensrekord i atletikkens verden (og som i min fars register hedder "Kikpeter") Storm P - den mand var for street, når han på sin tid fandt på at kalde sig "P" til efternavn PH - gav den én på lampen og med "PH" STREET street Karen Blixen - skattepligtig til DK af sin "farm in Arfricar" Ørsted - ikke Hans-Henrik, men H.C. - det var noget med noget fysik Bjarne Riis - DKs mest succesrige dopingsynder Møller - A.P. og M.McK. - også kendt fra Dronningens nytårstale - "Søens folk" Dronning Margrethe den Anden af Danmark - så street at hun end ikke HAR et efternavn Kim Larsen - leverandør af soundtracket til et par eller fire millioner danskeres liv Tycho Brahe - ejeren af Planetariet Arne Jacobsen - skyld i at mange sidder på en formue Søren Kierkegaard - en mand med høje tanker Jørn Utzon - skrællede en appelsin og tænkte: "Operahus!", som jeg skræller et æble og tænker: "Æbleskræl!" De anderledes: Opfinderen af korkbæltet - jeg bruger stadig en variant af det - selv i brusebad Opfinderen af isterningeposen - fik øje for at vand også kan opbevares i en pose Opfinderen af antabus - kom virkeligheden på pille Hate to admit it-personer: Kenneth Carlsen - verdensrekordholder (er den tennisspiller i verden, der har tabt flest første-runde-kampe i Grand Slam-turneringer) H.C.Andersen - sorry, men han skal med P.S. Krøyer skal da også med... Listen er med vilje uden politikere...
  3. For at citere W.C. Fields, den hedengangne drukbagdel: "Åh, den lyd af små fødder i huset! Der er intet som at have en butler, der er dværg." Godt nok en butler med indbyggede seksuelle ydelser, men stadig en dværg. Blev tråden mere stueren af det?
  4. anton

    Hjælp Dorris og Aage!

    75%-relevans... Der bliver i fm. Veronica og Jens' skattesag nævnt, at 75% er vigtige i ft. Jens' personfradrag. Den vil jeg godt lige begrave lige så godt som mindet om dengang jeg kørte ned af en stejl trappe på cykel... Hvis man ikke opfylder kravet om at blive grænsegænger i skattemæssig forstand (75% eller mere indkomst fra DK), er man begrænset skattepligtig. Hvis man er begrænset skattepligtig til DK i mindre end hele kalenderåret, er der intet personfradrag. Hvis man derimod er begrænset skattepligtig til DK hele året, er der personfradrag. Har man fx et job, hvor man nogenlunde selv kan bestemme hvornår man vil arbejde, men i øvrigt hele året er ansat (det kan være man fx er tilknyttet et vikarbureau og selv bestemmer hvornår man vil arbejde i DK), er man ansat i DK, men arbejder nødvendigvis ikke her hele året. Man har fx lidt arbejde i marts, juni og fra oktober og året ud. Den danske indkomst udgør ikke 75% af den samlede indkomst, så muligheden for at blive grænsegænger bortfalder, men der er stadigvæk fuldt personfradrag, da man hele året har været ansat i DK. At man så skal fratrække renteudgifter i Sverige med den lave skattemæssige værdi på 30% i ft. den danske på 32% opvejes vel af, at man i begge lande får personfradrag.
  5. INVALID IN SWEDEN - kan du så parkere hvor du vil i Sverige?
  6. Jeg sendte Skatteverket en mail om, at vores indtægter kommer fra DK både for 2003 og 2004, selv om jeg ikke havde fået en svensk selvangivelse. Men en svensk årsopgørelse har jeg endnu ikke set. Det irriterer mig en anelse at jeg ikke har styr på den svenske del af "skatten". Dog skal Skatteverket nok sørge for at sende en selvangivelse for 2005, hvor vi har fået fast ejendom - det er jeg ikke i tvivl om...
  7. Hvis du fortsat skal betale skat i DK har det indflydelse. Du kan få tilføjet renteudgifterne på din forskudsopgørelse nu og få lidt mere udbetalt hver måned. Alternativt bliver alt jo gjort op ved årsopgørelsen, hvor du så kan få en mindre restskat eller en større overskydende skat, end du ville have gjort uden det lån. Husk at din fraflytterkommune skal overflytte dig til Grænsegængercentret, hvis du har en indkomst på 150.000+. Du kan også selv bede om at blive overflyttet uanset indkomst.
  8. anton

    Sten og bro...

    Så er det på tide at få haven pyntet, men kender I nogle steder, hvor man kan få fx brosten og lidt større sten (på størrelse med en almindelig knytnæve eller lidt større)? Det må gerne være et sted, der bringer ud. Forslag som "Prøv stranden" og "Stjæl det fra en kirkegård" frabedes. På forhånd tak!
  9. Opskrift kærnemælkskoldskål: 2 æggeblommer 4 spsk sukker 1 tsk vanillesukker 1 liter kærnemælk Det hele blandes sammen Opskrift lättfilskoldskål: som ovenstående - blot erstattes kærnemælk med lättfil.
  10. anton

    Personnummer

    Mht. pas fik vi vores sendt til vores adresse i Sverige vi fik dem lidt over en uge efter vi havde været på Frederiksberg Station. Men Moerke mener måske det er kørekort, som skal hentes på stationen?
  11. "Kursus: Lær at søge om EU-midler Rambøll Management – european training centre inviterer dig til at deltage i vores populære to-dags træningskursus i at søge om EU-midler. Hvis du overvejer at søge om midler fra et af de mere end 350 EU-programmer og har lidt eller ingen erfaring med dette, så meld dig til vores træningskursus. Her kan du lære om de formelle og uformelle regler inden for EU-midler. Kurset finder sted i Bruxelles fra 15-16. juni 2005. Der er et begrænset antal pladser, så tilmeld dig hurtigst muligt, hvis du vil være sikker på en plads." Godt nok er det for sent med kurset, men en "ansøgning om støtte til et lokale, hvor ligesindede og interesserede kan mødes for komparativt at diskutere bl.a. næringsliv, socioøkonomiske forhold, børns vilkår og bibeholdelse af grænseoverskridende kultur (a.k.a. the very famous Danish "Christmas Lunch")" kan man da godt sende afsted til Bruxelles. Bliver det et nej, har man da forsøgt på den led... Ellers kan en velgører vel knalde en lejlighed af til os? Var der ikke nogen, der lige har fået svenske skattepenge tilbage?
  12. Din svenske løn skal beskattes i Sverige, og du skal opgive din svenske løn til DK frem til den dato, hvor du flytter til Sverige. Følgende afsnit er taget fra http://www.erhverv.toldskat.dk/display.aspx?oID=121230&vID=200639&indhold=1&mode=2#i121233 hvor du kan læse mere om udenlandsk løn og beskatning i DK. "Den udenlandske indkomst medregnes i den skattepligtige indkomst, og skatten beregnes på normal vis. Der indrømmes herefter et nedslag i den beregnede skat. Nedslaget svarer til den del af den samlede danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Størrelsen af den udenlandske skat er uden betydning, da størrelsen af lempelsen alene er afhængig af den danske skat, som forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst." På almindeligt dansk kan man sige, at man beregner skatten af alt hvad du har tjent i 2005, inklusiv din svenske løn. Hvis du har tjent 50% i DK og 50% i Sverige, tager man så hele din beregnede skat på 100% og trækker de 50% fra som vedrører Sverige. På den måde skal du altså betale halvdelen af den samlede beregnede skat i skat af din danske indkomst, som jo er halvdelen af din samlede indkomst. Alt dette er forudsat at din arbejdsgiver i Sverige betaler sociale afgifter. Hvis din arbejdsgiver ikke betaler sociale afgifter i Sverige, beregner man skatten af dine samlede indkomster, og så trækker man den betalte svenske skat fra. Da den er lavere end den skat, som du skulle have betalt i DK, kommer du til at betale forskellen mellem den svensk betalte skat og den danske beregnede skat af din svenske indkomst. Så alt i alt kommer du, i den periode, hvor du bor i DK og ikke er socialt sikret i Sverige, til at betale dansk skat af svenske løn. Din svenske løn KAN komme til at påvirke din danske skat af din danske indkomst. Eksempel: Bopæl DK hele året Du tjener i januar måned 20.000 i DK, og der står en indkomst på din forskudsopgørelse på 240.000. Ansættes i Sverige fra 1. februar, hvor du tjener 50.000 om måneden. Samlet indkomst over hele året 570.000. Skattefar i DK beregner skatten af 570.000 - der er både bund-, mellem- og topskat af 570.000, men du skal jo kun betale dansk skat af din danske indkomst, så skatten nedsættes med 550.000/570.000. På den måde kommer du til at skulle betale dansk bund-, mellem- og topskat af de 20.000, hvor du kun er blevet trukket bundskatten, og der kommer så en difference. Det er de færreste, der foretager sådan et lønhop, og hvis de gør er der en revisor på, især internationalt. Tjener man det samme i DK, som man kommer til i Sverige, er der ingen problemer umiddelbart. Lad os sige, at du flytter til Sverige 1.10.05 og har tjent 270.000 frem til og med september i alt fra DK og Sverige. Når skattefar i DK beregner skatten af de 270.000 vil han dele indkomsten med ni (ni mdr. i DK) og gange med 12 for at komme frem til beløbet på et helt år, i dette tilfælde 360.000. Der bliver så beregnet skat af 360.000, men skatten af de 360.000 bliver så sat ned til ni mdr. Ligger det imidlertid sådan at du i DK har tjent 150.000 på tre mdr. og i Sverige 120.000 på seks mdr., kan vi regne ud, at du i Sverige har tjent 20.000 om måneden. Over hele året bliver det til en indkomst på 330.000 kr. (150.000 + (9 X 20.000)). Da de 330.000 er lavere end de beregnede 360.000, kan du bede skattefar om at tage hensyn til den faktiske helårsindkomst, således at din skat for hele året beregnes ud fra 330.000 i stedet for de 360.000. Der er lidt penge at hente. Ovenstående beskrivelser er til en vis grad forenklet - de faktiske omstændigheder kan læses via linket til ToldSkat. Ingen dyr, mennesker eller planter kom til skade under tilblivelsen af dette, og enhver lighed med levende såvel som døde personer og Folketingspolitikere er en ren tilfældighed.
  13. For lige at vende tilbage til logik, kvinder og computere: Det er åbenbart en kvinde, der har skrevet denne meddelelse til computerejeren, der lige piller sit tastatur fra i et distræt øjeblik: "Keyboard missing - press F12 to resume"
  14. Dejligt koncept med ikke at betale skat i Sverige, men alligevel få penge tilbage! Folket kræver humle på Torget! Toft og Skatteverket har åbenbart penge nok!
  15. Mäklarsamfundet har denne: http://www.maklarsamfundet.se/pof/ms/sida_upload/_BASE_3_ID_601_1073999016.pdf
  16. Hej Kristian Jeg tvivler stærkt på, at SkatØresund på noget tidspunkt har været i stand til at regne to skattepligtsperioder ud i én skatteberegning, som der jo ifølge meddelelsen fra ToldSkat kun skulle være. Det er for SkatØresund, eller nogen kommunal skattemynidghed i DK, ikke noget problem at udregne skatten for en person, der er fuldt skattepligtig i en periode og begrænset skattepligtig i en anden. Man beregner nemlig bare skatten i den ene periode, og så beregner man skatten i den anden periode, og så lægger man de to tal sammen, og vupti - så har man skatten for de to perioder. Hvis en person opfylder grænsegængerreglerne i fra-/tilflytningsåret, skal der ifølge meddelelsen fra ToldSkat kun være én skatteberegning. Set her fra kontorstolen i privaten ser det ud til, at SkatØresund bevidst har undladt at følge meddelelsen fra ToldSkat, der ellers er skrevet på ganske almindeligt dansk. Så kan man så spørge sig selv om årsagen til dette. Jeg tror (uden at have noget som helst at have det i) at SkatØresund simpelthen har manglet arbejdsopgaver til de ansatte, og at man så koldt og kynisk har krævet to selvangivelser af de folk, der i 2004 tog turen over Sundet. For at beregne skatten i to perioder er man nødt til at indtaste indkomster og fradrag for den ene periode og notere alle skatter, hvorefter man gør samme øvelse for den anden periode. Skulle man være så uheldig (eller heldig), at der er en stigning eller et fald i indkomsten, er man næsten pisket til at tage højde for helårsindkomsten. Når man så har lagt skatterne for de to perioder sammen, skal de indtastes, hvilket efter min vurdering tager længere tid end at indtaste én almindelig selvangivelse, så allerede dér er der tid at hente for SkatØresund. Endnu bedre bliver det jo, hvis man skal lære nogen op i at beregne de to perioder, og alt andet lige er der vel flere bilag at drøne rundt med, når folk indsender to selvangivelser, når de kun behøver at indsende én. Jeg gør nok en gang opmærksom på, at min "Tese om to selvangivelser - folk i arbejde" er det rene tankespind, men Kristian: du er velkommen til at begrunde SkatØresunds bevidste beslutning om to selvangivelser for de grænsegængere, der flyttede i 2004. Kristian, jeg er nødt til at spørge ind til din bemærkning "Tja, det var desværre sent i selvangivelsesforløbet, at vi fandt ud af vi ikke mere kunne behandle 2 skattepligtsperioder (fra og tilflyttersituationer) som vi ellers kunne tidligere og derved tage højde for de forskellige kommune- og amtsskatteprocenter for de to perioder." Er SkatØresund ikke i stand til at beregne skatten manuelt længere? Og til sidst: Har SkatØreund planer om i fremtiden at læse og forstå meddelelser fra højerestående myndigheder?
  17. Hej Nig. På stående fod (eller rettere: siddende rumpe) vil jeg sige, at du fortsat skal beskattes i DK. Man skal beskattes, hvor man arbejder, og det er jo i dit tilfælde DK. Musikere, skuespillere og andet godtfolk, der bor i Sverige, men som får en indkomst for noget arbejde udført i DK skal også beskattes i DK af denne indkomst. Hvorfor du falder uden for nummer er jeg ikke helt med på - af flere grunde: 1) du skal for h...... betale skat ét eller andet sted - ellers søger jeg Mette Vuns ambassadearbejde... 2) spørgsmålet om social sikring - vil du/skal du høre under svensk eller dansk social lovgivning? Der er lidt at forholde sig til, for hvis du og kæresten en gang får barn, er det så svensk eller dansk barsel, som du vil have? Det er svensk, men hvis du nu regner med at kunne få svensk, men får dansk, er det jo surt (og det er barselsordning vi snakker om). Din arbejdsgiver, som jo er en ambassade, er jo fløjtende ligeglad med din sociale sikring - skulle man tro, men hvis du skal socialt sikres i Sverige, skal din arbejdsgiver måske også betale sociale svenske afgifter, som er på 33-34% af din løn. Så hvis du har en løn før skat på 20.000 nu, kommer din arbejdsgiver altså at få udgifter på 30.000 på dig om måneden. Mit argument for fortsat dansk beskatning er ganske simpelt: hvis skattefar finder ud af, at du har arbejdet sort for firmaet Egons Pengeskabstransport i Sorø eller Tappernøje, så er de nok temmelig ligeglade med om du bor i Sverige, Mali eller Paraguay - du skal nok få et hak over fingrene, ørerne i maskinen og et skattesmæk i den bare alligevel. Om Egons Pengeskabstransport så hedder "Embassy of the United States of America", Mongolian Embassy & Barbecue eller noget helt tredje er vel hip som hap. Men prøv at tale med SkatØresund - det er dem, der i sidste ende afgør sagen... Hvis de siger, at du ikke skal betale skat i DK, vil det så gøre en forskel på om du er: 1) skattepligtig i DK, men skattefritaget af din ambassadeløn 2) ikke skattepligtig i DK Ved 1) kommer din sociale sikring så ind i biledet, hvorfor jeg vil opfordre dig til, efter snakken med SkatØresund, at tage en snak med den Sociale Sikringsstyrelse (www.dss.dk). Det kan være at SkatØresund vil have du snakker med DSS først, så de kan få dig be-/afskattet korrekt. Ved 2) har du intet med DK at gøre. Intet personfradrag, intet bundfradrag, intet fradrag for kørsel, intet, intet, nada. Der er så heller ikke noget at overføre til din eventuelle kone, og dine renteudgifter, A-kasse og hvad du ellers har kan ikke bruges til noget. På den anden side betaler du så ikke skat. Beskattes du i DK, kan du jo selv gøre brug af dine fradrag, hvis du vil under (og opfylder) grænsegængerreglerne. Men få det hele på det rene - det vil jo være surt at skulle efterbetale 1½ års skatter og AM-bidrag med tillæg på et tidspunkt, hvor man ikke har midlerne til det.
  18. Nig, jeg skal lige høre hvorfor du er fritaget for skat i DK. Det normale er, at normale "dødelige" danskere, der bliver ansat på fx den amerikanske ambassade, bliver lokalansat. I det tilfælde vil skattevæsnet anse ambassaden som en ganske almindelig udenlandsk arbejdsgiver, og der skal så betales almindelig dansk skat OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG FRA 1.7.04. Din skat vil så blive opkrævet på girokort sammen med AM-bidraget på 8%. Alternativt får du på årsopgørelsen en stor restskat og stor rest på AM-bidraget, evt. begge med tillæg. Hvis du er udsendt af en fremmed magt (dog ikke udenjordisk) og skulle flytte til DK på grund af din stilling, er du ganske rigtigt fritaget for at skulle betale dansk skat, men er så underlagt dit ambassadelands beskatning, der jo umiddelbart er mere venlig end den danske. Her slipper du også for AM-bidrag. Så skrubber du gulve i kantinen på den amerikanske ambassade, eller er du Mongoliets ambassadør i DK? Det kunne også være du er udenjordisk - i så fald er min leder på arbejde :-)
  19. Ja, grunden til at jeg ikke er ansat på SkatØresund er, at jeg ved SkatØresunds oprettelse havde en stilling i en anden kommunal skattemyndighed end København. Kunne have søgt, men valgte af personlige grunde ikke at gøre det. Anton's Papskæreri & Neonb- Øjning eller kort: APNØ
  20. Er enig med Tommy - vi har været glade for Fårabäcksgård, når vi skulle have vores kat i pension. Sidst vi benyttede dem ,var prisen 90 kr./døgn, men inflation og efterspørgsel gør vel, at det ikke er en urimelig pris at tage. Held og lykke med det! Jørgen
  21. Hop! Stoldt! Eller "STOP! HOLDT!", før vi forvirrer alt for mange med at sige, at man ikke kan få én ting, men man derimod kan få en tilsvarende, der virker som det man ikke kan få i første omgang. Når man som gift person bor i Sverige og har indkomst fra DK, er man begrænset skattepligtig til DK. Dvs. man skal oplyse DK om de indkomster man har der skal beskattes i DK. Hvad man har af Trinidadsk & Tobagoansk indkomst rager ikke DK (frem til et vist punkt - mere senere). Så oplysningspligten BEGRÆNSER sig til den danske del. Ikke noget med at man har en indkomst, der så skal begrænses og beskattes efterfølgende. Som begrænset skattepligtig skal man oplyse sine indkomster til DK, og der er så fradrag for de udgifter, der relaterer sig til indkomsten, dvs. befordring og fagforening - intet andet og dermed BASTA! Er man gift, kan man så, hvis ægtefællen ikke har indkomst fra DK, få det personfradrag, som ægtefællen ville have fået i DK, som et ligningsmæssigt fradrag. "Hvad er et ligningsmæssigt fradrag?", lyder det gode spørgsmål så. Et ligningsmæssigt fradrag er fx fagforening, befordring, underholdsbidrag. Man får altså ægtefællens danske personfradrag på 37-38.000 som et ekstra fradrag. Men det her forudsætter alt sammen, at ægtefællen ikke har indkomst fra DK. Har ægtefællen indkomst fra DK, kan man ikke få ægtefællens personfradrag som et ligningsmæssigt fradrag, da ægtefællen jo selv gør brug af sit personfradrag. Vil man som bosiddende i Sverige med indkomst fra DK gerne have fradrag for fx A-kasse og renteudgifter, er man pisket til at bruge reglerne i Kildeskattelovens § 5 A-D, der udvider ens fradragsmuligheder således, at der er fradrag for fx renteudgifter og A-kasse. Konsekvensen for den gifte person er, at ægtefællen så bliver anset som fuldt skattepligtig til DK, og ægtefællen skal derfor oplyse DK om sine indkomster og fradrag, således at det danske skattevæsen kan beregne et eventuelt uudnyttet dansk personfradrag og eventuelt uudnyttede danske bundfradrag. Tjener ægtefællen kassen, ville ægtefællen selv kunne udnytte sit danske personfradrag, og der ville ikke være nogen uudnyttede bundfradrag at overføre. Der er dog ingen dansk skat for ægtefællen, men man laver beregningen. Tjener ægtefællen derimod ikke en krone noget sted i verden, er der jo ikke brugt af det fiktive danske personfradrag, ligesom der er uudnyttede bundfradrag, der kan overføres til den ægtefælle, der har indkomst fra DK. Denne ordning virker beskatningsmæssigt bedre, da de uudnyttede bundfradrag også kommer i spil i modsætning til den første situation, hvor det kun var personfradraget man fik. Bruger man reglerne i Kildeskattelovens §! 5 A-D, og ægtefællen har indkomst fra DK, er der tale om ganske almindelig sambeskatning, som hvis man boede sammen i Fjends kommune eller på en husbåd på Vejle Fjord. For at kunne benytte reglerne i Kildeskattelovens § 5 A-D, skal man have 75 % eller mere af sin indkomst fra DK, og det er jo heller ikke noget problem for mange af os, der jo har 100 % af indkomsten fra DK, men har man lige sænket et Greenpeace-skib i New Zealand for den franske stat eller høstet tobaksplanter i Trinidad & Tobago, skal denne indkomst med i beregningen af om man opfylder 75%-kravet. Opfylder man ikke kravet, kan man ikke få fradrag for renteudgifter, A-kasse osv., men til gengæld få ægtefællens personfradrag som et ligningsmæssigt fradrag, hvis ægtefællen ikke har indkomst i DK. Husk at hvis I begge to står på et lån, skal renteudgiften fordeles 50/50 - ellers må I lave lånet om, så den ene kun står på. Det er den eneste måde, hvorpå man kan få hele renteudgiften over til sig selv på. Om renteudgiften står hos den ene eller den anden er fløjtende, da det vil give det samme udbetalt hver måned. Så hvis I begge arbejder i DK, vil det være en lidet anbefalelsesværdig finansiel disposition (=knald i låget) at fratage den ene fradrag for fx A-kasse, mens den anden får rentefradraget. Det får I mindre ud af pr. måned.
  22. Får/kan - og gamle synspunkter Til de forskrækkede og forsigtige: Det svenske ord "får" vil jeg oversætte med "må", så DK må gerne beskatte gevinsten af et ejendomssalg, hvis der i DKs interne skattelovgivning står noget om det. Og det gør der: hvis man aldrig har boet i ejendommen, skal der betales dansk skat af gevinsten på ejendommen. Når man så har afsluttet den danske del af beskatningen, vil Sverige gerne have deres del af kagen. Har man betalt fx 15 % i skat af gevinsten i DK (man har betalt meget mere, men for eksemplets skyld), og den svenske skattesats siger 30 %, skal Sverige have de sidste 15 %. Dette fordi der i overenskomstens artikel 25 om ophævelse af dobbeltbeskatning står, at Sverige skal give fradrag for den faktisk betalte danske skat. Så samlet når man i dette tilfælde op på de 30 % i skat af gevinsten på ejendommen - 30 %, der er delt op med 15 i DK og 15 i Sverige. Så man kan max komme af med det skattebeløb, som den hårdest beskattende kontraherende stat kræver. At man så betaler det i to lande, er jo bare ren kosmetik. Har man i DK betalt 40 %, er der ikke noget for Sverige at komme efter, da der jo så er betalt mere end svenskerne vil have, og man er jo kommet af med det som den hårdest beskattende stat kræver. Har man derimod boet i ejendommen, kommer man i DK under den såkaldte parcelhusregel, der siger, at der så ikke skal betales skat af den gevinst, som man har. Derved beskatter DK ikke gevinsten, som så er til fuld beskatning i Sverige med de 30 %. Jeg mener dog at kunne huske, at der i en gammel tråd var noget med, at det er værdistigningen fra den dag, hvor man flytter til Sverige til den dato man sælger hytten/lejligheden/gården, der skal beregnes de 30 % af. Ex: Lejlighed købt i 1980 for 125.000 og boet i den frem til Flytning til Sverige 1.7.2005 Sælger lejlighed for 1.125.000 på et senere tidspunkt Her mener jeg der skal vurderes en pris på hytten pr. 1.7.05, og det er så forskellen mellem 1.7.05-prisen og den faktiske salgspris, man skal beskattes i Sverige af. Er 1.7.-prisen 1.120.000 ifølge en ejendomsmægler e.l., er der 5.000 kr. til 30 % beskatning (1.500 i skat) i stedet for de 30 % af en million kr., der jo svarer til 300.000 i skat. Når man flytter til Sverige 1.7. bliver man fuldt skattepligtig til Sverige. Dvs. man skal i princippet oplyse Sverige om alle sine indkomstforhold fra denne dato. Hvad man har tjent på en hushandel i '72 og ens sorte arbejde for naboen sidste år er Sverige uvedkommende. Man har også først en dansk ejendom til svensk beskatning fra 1.7. Princippet er det samme, som når man kommer til DK med r.... fuld af aktier. Når man så sælger dem, mens man er i DK, skal der ikke beregnes gevinst ud fra købsprisen, men fra en indgangsværdi pr. tilflytningsdatoen. Hvordan personen så bliver beskattet i aktiernes hjemland er et slagsmål, som han/hun selv må tage. Til sidst vil jeg lige gøre opmærksom på, at det at have boet i en ejendom er mere end bare at have overnattet der én nat - tag spørgsmålet op med en revisor, hvis I er i tvivl.
  23. anton

    huske liste

    Credde: på www.nix.nu kan du meddele, at du ikke vil have "uvedkommende" sælgere til at ringe. Hvis du allerede er kunde, må de vist gerne ringe. Men hvis du ikke er kunde hos fx Sydsvenskan, må deres sælgere ikke ringe til dig, hvis du er registreret på nix.nu. Jeg er personligt overlykkelig for den ordning, da Sydsvenskans sælgere ringede til os tre gange på en måned.
  24. Hvor stor var tilslutningen egentlig til jeres "Sol på Ægget"-eftermiddag?
  25. anton

    Selvangivelse 2004...

    Moerke: Din arbejdsgiver (eller din arbejdsgivers lønadministrator) ved hvad du har fået i løn til og med marts. Så led ej, for du skal finde andetsteds...
×
×
  • Tilføj...