Jeg spillede hele beta weekenden sidste weekend - og kommer ikke til at ville betale for den oplevelse jeg blev budt. Der er intet nyt under solen i SW:TOR desværre.
Mine forventninger var, at spillet var mere end "bare" WoW i Star Wars indpakning. At de kunne revolutionere dele af spillet. At man fik følelsen af at være "noget" (for pokker - jeg var sith inquisitor - ikke en grunt!!).
Men jeg blev skuffet - i min optik har man simpelthen taget WoW, mikset ind Mass Effect dialog systemet og smækket en masse Star Wars ind over.
Ikke skidt i sig selv - langt fra. Og jeg gamede fra fredag aften til søndag aften næsten non-stop!
Men ud over en fed single player story line for din karakter, så er man tilbage i de sædvanlige "tag ud, slå 100 rotter ihjel, hent item X, tilbage for at få en smule xp" missioner 99% af tiden. Da jeg søndag havde trykket de samme 2,3 taste kombinationer igen og igen og igen - og løbet mine små sith fødder ihjel mellem zonerne - så stoppede jeg.
PvP delen er lidt underlige arena instances. Nogle helt ok, andre latterlige. Jeg mener - et amerikansk fodboldspil agtig ting? Hvad sker der lige for dem....
Space battles var desværre også lidt kiksede - en railed shooter. Første gang - fedt. Anden gang - lidt meh. Men at skulle grinde sig igennem igen og igen - nej tak.
Havde spillet været free to play - helt klart. Men 100 kr/måned? Aldrig i livet.
(Ovenstående er min skuffede mening - your milage may vary)
SOm jeg har fortalt mine venner som var oppe i skyerne over at jeg havde en beta key: elsker man WoW og dens mekanik, og kan man lide endless grinding - så prøv det. Ellers lad være
/Thomas