Det følgende er angiveligt et virkeligt spørgsmål, der blev stillet ved
en halvvejseksamen på University of Washington.
Svaret var så slående og opsigtsvækkende, at professoren der modtog det,
delte det med sine kollegaer via nettet, og det er så grunden til at vi
kan læse det nu.
Ekstraspørgsmål: Er Helvede eksotermisk (afgiver varme) eller
endotermisk (absorberer varme)?
De fleste studerende skrev om deres overbevisninger, hvor de brugte
Boyle's Lov, dvs. gas køler ned, når det udvider sig, og varmes op når
det bliver presset sammen), eller en lignende variant.
Der var dog en studerende, der skrev følgende:
Først skal vi finde ud af hvorledes Helvedes masse forandrer sig gennem
tiden. Så vi skal finde ud af med hvilken rate sjæle ryger i Helvede, og
med hvilken rate sjæle forlader Helvede.
Jeg tror at vi nogenlunde sikkert kan slå fast, at når en sjæl havner i
Helvede, ja så forlader den det ikke igen. Ergo er der ingen sjæle der
forlader stedet.
Når det så drejer sig om antallet af sjæle der ryger i Helvede, bør vi
kikke på de forskellige religioner der findes i verden. De fleste af
disse religioner påstår, at hvis du ikke er medlem af deres religion, ja
så havner
du i Helvede. Siden der er mere end en religion af den type, og siden
folk som regel ikke tilhører mere end en religion, kan vi forudsige at
alle sjæle havner i Helvede.
Med fødsels-og dødstal kan vi så forvente at antallet i Helvede øges
hele tiden.
Derpå kikker vi på hastigheden af forandringen af størrelsen på Helvede,
fordi Boyle's Lov siger at for at temperaturen og trykket i Helvede skal
forblive det samme, bør størrelsen af Helvede forøges proprtionelt,
efterhånden som der kommer flere sjæle til.
Dette giver os to muligheder:
1. Hvis Helvede øges ved en langsommere hastighed end med den, antallet
af sjæle i Helvede øges, så vil temperaturen og trykket øges, indtil
Helvede bryder løs.
2. Hvis Helvede øges med en større hastighed end den, hvormed antallet
af sjæle i Helvede øges, så vil temperaturen og trykket falde indtil
Helvede fryser til.
Hvilken mulighed er det så?
Hvis vi accepterer det som Teresa sagde til mig i løbet af mit første år
som studerende, at "det ville blive en kold dag i Helvede før jeg går i
seng med dig", og regner det faktum med, at jeg var i seng med hende i
går nat, så må
det være nr. 2 der er sand, og på den måde er jeg sikker på at Helvede
er eksotermisk og allerede frosset til.
Det logiske resultat af denne teori er, at siden Helvede er frosset til,
modtages der ikke flere sjæle, og Helvede er derfor udslettet. Dette
efterlader kun Himlen, og forklarer derved en guddommelig eksistens,
hvilket igen forklarer hvorfor Teresa blev ved med at jamre og råbe "Åh
Gud!".