Jeg har nu også oplevet flere gange at jeg i svenske netbutikker ikke har kunnet anvende mine danske kort. Og mener da også at have set at man så kan vælge udenlandske kort mod højere gebyr. Andre netbutikker volder ingen problemer. Men jeg tror ganske enkelt at det er dyrere og skal aftales specielt hvis de skal kunne indløse betalinger på udenlandske kort.
Hvis man lægger mærke til kvitteringen i butikker - ICA for eksempel - der står også "udenlandsk VISA" hvis jeg betaler med mit danske VISA Dankort. Men det koster ikke ekstra - som for eksempel mange steder i Danmark hvor der er et procenttillæg når der betales med udenlandske kreditkort.
Men løsningen er da ligetil - et svensk kort til den svenske bank konto man alligevel har brug for. Nordea, f.eks., udsteder gratis VISA Gold med kredit så man ikke behøver at møffe penge frem og tilbage mellem DK og SE i et væk, men bare kan samle det en gang om måneden.
At informationen om at det så kun er svensk udstedte kort de modtager er mangelfuld er en anden sag.
Derimod er der super fedt at man kan bruge sit danske VISA kort i alle butikker, ikke som i Danmark hvor enhver uden Dankort må fise rundt for at finde en kontantautomat for at kunne betale. Ikke engang Netto i Kastrup kan finde ud af at modtage udenlandske kort - dét er altså grænsende til at være idiotisk, imo.