Nils

Uanset, hvad Øresundsbroen - eller Øresundsbron, eller hvordan de nu staver det - skriver, så hedder det altså Claessensvej

Pia - på en hvilkensomhelst banks hjemmeside vil du hurtigt kunne finde et lille fiffigt program, der kan lave en boendekalkyl til dig.

Huslejen kan hæves hvert år efter forhandling med lejerne, dvs Hyresgästföreningen. Hvis det er en almennyttigt boligselskab, vil lejestigningen afspejle den almindelige stigning i omkostninger i samfundet.

Apropos den ømme balle til fodboldtræningen: Hvis en svensker spørger, hvordan ens weekend/ ferie/flytning/ familiemiddag/ jobsamtale er gået, så skal man undgå udtrykket, "der gik totalt kuk i den" også selv om der gjorde. Hvis man prøver at købe et kuk-ur, så kan der hurtigt komme noget John Cleese-agtigt ind i det, og urmageren vil måske begynde at grina, hvilket som bekendt betyder græde, så må man bare sige til ham "ta' det roligt". Det er derfor svenskerne er så glade for Danmark - alle danskerne de møder i København opfordrer dem hele tiden til at have det sjovt og se tingene fra den lyse side (ta' det roligt ta' det roligt). Og spyr en svensker på mattan, så står der en flink dansker og siger "det bryder vi os ikke om", hvilket lyder som "det bryr vi oss inte om" - det er vi ligeglade med, det tager vi os ikke af. Så alle ler. Men når svenskere ler, så smiler de kun, og sådan kan man blive ved og ved, eller for at sammenfatte: Skit betyder lort og lort betyder skidt og sådan er det hele vejen igennem.

Hvad angår om svenskerne har gjort et "klipp", så hører det jo med i billedet, at kompensationsbeløbet kun svarer til kommuneskatten (for indtægter over 150.000). Jeg vil snarere vurdere, at svenskerne er blevet "blåst" af de danske djøffer. I øvrigt er aftalen et par nye lapper på en ordning, der er fuldstændigt urimelig. Vi betaler skat til den danske stat, men er frataget vores ret til gennem vores stemme at påvirke, hvor høj skatten skal være, og hvad pengene skal bruges til. Vi betaler skat til et dansk amt og en dansk kommune, som vi ikke har stemmeret til, og hvis serviceydelser, vi ikke anvender. Til gengæld kan vi så stemme i vores svenske kommuner, som vi ikke betaler skat til. Men når vi har afgivet vores stemme, så må vi pænt smutte hjem igen, for derudover har vi ingen ret til at deltage i den demokratiske proces ved at gå ind i en partiforening eller lignende. For en dansker i en kommunfullmäktige/kommunstyrelse eller i Region Skåne, der sidder og kræver højere skatter og bedre service har INGEN legitimitet. Hvor meget legitimitet man har, hvis man skriver et skarpt brev til sin kommune og kræver bedre service, ved jeg ikke rigtig? Det er ikke så meget. Vi kan stemme til valgene, men ikke fremføre synspunkter i en demokratisk samtale, for vi kan ikke leve op til valgretsmottoet fra dengang, hvor man tog demokrati alvorligt - før det blev en selvfølge: Gør din pligt og kræv din ret. Den danske stat har frataget os muligheden for at "göre rätt for" os der, hvor vi lever vores liv, og har dermed gjort os til andenrangsborgere. Vi er sat uden for demokratiet, men vi kan trække brobizz fra, så det virker som om, de fleste er glade.

Sikke et tågehorn ham Persson, altså Göran. Så er der mere sjov ved denne Göran, der vogter Vellinges grænser så flygtningene ikke slipper ind til Homer: www.aftonbladet.se/vss/nyheter/story/0,2789,379861,00.html Thygesen, hvis alt ser rigtigt ud i papirerne, så er det jo godt, husk at læse det "finstilte"... Min kriminelle tankegang oversætter byggeår 1992 til risiko for, at regningen for byggesjusk/fejl i den tunge ende er ved at være på vej. Altså: Risiko for. Oxie/Kyrkbyn har jeg ingen mening om.

jeg synes bare, man burde få mere end 3.000 kroner i nedslag. Hvis man skal låne 730.000 koster det mindst 5.000 om måneden i 30 år, så jeg aner "nåt fuffens", som om ejerforeningen har brug for at rejse ekstra kapital.

"man betaler en bestemt pris (730000 for vores vedkommende) og falder så x antal kroner i husleje(3000kr for os" Det er mange penge for at gå 3000 kroner ned. Hvorfor skulle beboerne sige ja til det?

Jovist er der ejendomsskat i Sverige. Desuden er der formueskat, og så den famøse reavinst-skat, så hvad angår konfiskering af folkets besiddelser, er Sovjetrepublikken Sverige nok en anelse mere kommunistisk end Sovjetrepublikken Danmark. Bostadsrättsindehavere betaler via foreningen, der jo ejer huset.

Alle betaler nåt for nät, og hvis der ikke optræder netafgift på din seneste faktura, Dan, så betaler du afgiften på en anden måde, eller også er der sket en fejl.

Et nærliggende gæt, men alle forbrugere betaler på den måde, jeg har beskrevet, men hvis man bor i en bostadsrätt, er det vel bostadsrättsföreningen, der som husejer tager sig af at betale netafgifterne. Hvordan foreningen skaber retfærdighed i forhold til den forbrugsafhængige netafgift fremgår måske af lejlighedens papirer - regnskab for foreningen e.d.

Et eller andet sted på deres hjemmeside skriver de vel om nätavgifter, ellers kan du i hvert fald se det på din første elregning. Jeg selv betaler 931 pr. år plus knap 19 øre pr. kw plus moms pr. hus til et obskurt mellemskånsk foretagende, der hedder KREAB. Men det er vel billigere for en lejlighed inde i byen, hvor der er en mindre mængde kobber pr. mand og hvor de ikke skal holde ledningsgatorna fri for træer etc.

De 77,25 består af pris, skatt, elcertifikat og moms, fremgår det af dit link. Dertil kommer som du nævner "abonnement". Men netafgiften - leje af rå kobber - indgår ikke i regnestykket.

77 øre lyder lidt halvbilligt, så måske er det ikke med det hele. En svensk elregning består af to dele: Til det selskab, der ejer el-nettet, betaler man dels en fast afgift og dels et beløb pr. kilowatt. Man kan ikke skifte netleverandør. Til samme eller et andet selskab efter eget valg, der leverer strømmen, betaler man dels (endnu) en fast afgift og dels efter forbrug energiskat, den nye elcerfikatafgift og så selve strømmen ikke at forglemme. Og så moms på det hele selvfølgelig.

Sådan en hedder en rörmokare, men jeg har ingen, jeg kan foreslå.

Den rørlige pris regnes ud som et månedsgennemsnit plus et tillæg. Man kan ganske rigtigt på Sydkrafts hjemmeside se historiske priser måned for måned - det, jeg bare siger, er, at årsgennemsnittet, som Sydkraft også har regnet ud, er lumskt, og ikke udtryk for en gennemsnitlig årspris, fordi ens forbrug typisk er højst i de dyre måneder, som er om vinteren. Gentager: Om vinteren, hvor svenskerne "frosser" i energi til opvarming.

Dan, med al respekt pas på du ikke bliver snydt af Sydkrafts tal, for folk med stort el-forbrug til opvarmning, bruger mest om vinteren, hvor den rørlige pris er højest, så den gennemsnitlige kilowatt bliver væsentligt dyrere end det årsgennemsnit, Sydkraft har angivet for hvert år. Jeg synes da Sydkrafts faste pris ser fornuftig ud, så slipper man også for overraskelser. Mit eget forbrug er så begrænset, at jeg ikke har planer om at lukke endnu et elselskab ind i mit liv med dobbelt så mange fakturaer og potentielt dobbelt så mange komplikationer til følge, men hvis det endelig skulle være, synes jeg at www.kundkraft.se har en sympatisk forretningside.

Helt snævert vekselkursmæssigt, så kan vi nok forvente, at SEK låses på en kurs, der ligger over den, der gælder i dag, måske svarende til kurs 84-86, hvis svenskerne mod forventning skulle svare ja. Til gengæld er det så en kurs, man kan regne med, da den danske krone jo følger euroen. Mere sandsynligt, bliver det et nej, og så er det jo business as usual, det vil sige, at den svenske krone følger den danske relativt tæt, bortset fra enkelte uger, hvor SEK havner i en kasse ude på fortovet til to for halvanden krone. SEK vil ikke falde som reaktion på nej'et, da det allerede er indregnet af "bookmakerne" inklusive en vis usikkerhed om den politiske situation. Diverse skrækscenarier om alvorlige konsekvenser for erhvervslivet skal man tage med en "nype" salt. Den svenske økonomi vokser mere end Eurolands og det vil den nok fortsætte med. Om en halv snes år er både Danmark og Sverige med i euroen, med mindre der går noget helt gruelig galt i Euroland.

Det er da vist kun 1470 SEK fra A til FL med Skånetrafiken, eller samme pris som DSB's 1200 DKK - det var det i hvert fald den 25. juli, men de har måske hævet priserne. Til gengæld er DSB's kort mere fleksibelt, fordi man selv kan vælge antal dage - og mere ufleksibelt, fordi det er personligt, men prisen er da den samme, eller hur?

Du kan godt få studenterrabat (35%) på Øresundskortet hos Skånetrafiken.

Thomas, du og din kone har jo jeres indtægter i Danmark og er dermed skattepligtige i Danmark, ligesom de fleste andre pendlere. Din arbejdsgiver mærker intet. Som bosiddende i Trelleborg har I ret til social service herunder pasningspladskøplads.

Det koster jo ikke noget at forsøge. Du er beskyttet af den svenske forbrugerbeskyttelseslov, konsumentlagen, som sikrer dig mod defekte varer, men spørgsmålet er, hvad der er aftalt, om bilen er købt som beset, og om forhandleren vil hævde i hvert fald med hensyn til lidt olieutæthed, at det ligger inden for, hvad der må forventes for en bil i den klasse. Tjek www.bilar.konsumentverket.se

Men i afgiften kan også - i modsætning til danske forhold - indgå renter og afdrag på bostadsrättsföreningens gæld...

Det er jeres svenske kommune, der skal hjælpe jer med institutionsplads. Kik på www.ystad.se. "Skatten" i Ystad våser, hvis den mener, at I hører til i Danmark, fordi I betaler al jeres skat der. Det er rent sludder, men inkompetente myndigheder hører med til øresunder-tilværelsens små fortryllelser.

P.S. Nå jeg læste forkert: din far ville KØBE den. Det er da lidt bedre.