-
Antal indlæg
3.264 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Galleri
Kalender
Alt der er opslået af Nils
-
Der findes en udmærket måde at skelne mellem seriøse og useriøse virksomheder her i Skåne: Seriøse firmaer, der alligevel får utilfredse kunder - hmm... - accepterer afgørelser fra Almänna Reklamationsnämnden www.arn.se . Useriøse firmaer fortsætter med at jäklas. Min tillid til Sydsvenskan er generelt stærkt begrænset, men de har oplyst i forbindelse med deres kampagne, som man vist godt kan kalde det mod Sveriges Billigaste Bilar, at SBB i et antal tilfælde har ignoreret afgørelser fra ARN, og hvis det er korrekt, så er SBB en virksomhed, man bør holde sig fra.
-
Tja, de skulle have gjort det i Sverige. Præcis den slags, Polisen aldrig har ressourcer til at følge op. Privatpersoner mister småbeløb, og det giver (slet) ikke mening at jage de mistænkte med patruljevogne eller helikoptere. Efterforskning og forberedelse af retssagen vil kræve tankerækker længere end en halv tanke. Sagen henlagt. Eller som de siger her. Nedlagt. :)
-
Angående svensk som ikke er officielt sprog: Nu er jeg så ikke helt sikker på, hvor sagen ligger i dag, men for nogle år siden blev der lavet en udredning - der sad altså i en årrække nogle efter sigende meget kloge mennesker, der lagde panderne i dybe folder for at færdigtænke en gang for alle, om svensk virkelig skulle være officielt sprog i Sverige, hvor ellers kun fem eller seks minoritetssprog er officielle sprog. Jiddisch for eksempel og samisk. Og tegnsprog. Jeg tror man kan forlange at få officielle dokumenter oversat til tegnsprog. Et af de med stor alvor fremførte argumenter imod at gøre svensk til officielt sprog i Sverige var, at det ville være diskriminerende over for alle dem, der ikke taler det. Folk der kun snakker utlandsk kunne få en følelse af, at det fine gamle og meget nuancerige sprog utlandsk var mindre værd end "töntigt" svensk, og dermed kunne de komme til at føle sig krænkede. Og hvis man pålagde alle myndigheder at meddele sig til befolkningen i et klart og begribeligt svensk, ville det diskriminere offentligt ansatte, der kun behersker uklart og ubegribeligt svensk med utlandsk accent. Hvad der lige kom til at stå i forslaget til sproglov, ved jeg ikke, men den blev forkastet med snævert flertal. Muligvis var det på grund af noget stemmekvæg, der gik ind i en forkert bås, men i hvert fald bortfaldt lovforslaget. Det er vel et par år siden. Hvad der siden hændte, ved jeg ikke, men svenskerne fortsætter jo med at snakke svensk. Snippa, snappa, snutta så är den historie utta. :)
-
Jeg har også undret mig over, at ingen smutter til Japan og låner pengene med sikkerhed i danske/svenske ejendomme - måske ser det lidt for eventyrligt ud fra en japansk synsvinkel. Set fra Europa er det da ikke så skævøjet. Det er sikkert kun et spørgsmål om tid, før verdens boligfinansieringsmarkeder vokser sammen. Endnu et godt argument for at købe en lejlighed, som man egentlig ikke har råd til. :)
-
Undskyld OT, tak fordi du har rettet særskrivningen ved at stryge stryge rulle og skrive strygerulle i stedet for, Gio, men faktisk handlede den afledte samtale ikke om mindre lødige gloser, men netop om uskyldige ord, så jeg synes ikke, det er den rigtige rubrik, du har sat på den nye tråd. Ja så blandede Mohlin sig, og emnet skred yderligere, men... :)
-
Nu er det altså ikke noget vildt økonomisk eventyr at yde et lån med sikkerhed i en svensk privatbolig, og Danske Bank er tilmed etableret i Sverige. Men problemstillingen er vel en anden: Det, man kommer ud for, er, at den danske bank eller Den Danske Bank vil pådutte en et alt for dyrt boliglån fra den hylde, hvor de har boliglån uden optimal sikkerhed. Det er en sekundavare, de prøver at sælge, og de fortæller ikke kunden, at det ikke er førsteklasses varer. I stedet for burde de give kunden det gode råd at tage lånet i Sverige og eventuelt formidle kontakten til den svenske samarbejdspartner. Men det er så ikke lige noget der udløser interne bonuser og provisioner. Jeg fik for nylig noget kreditværk hos BRF. Kreditten skulle udbetales af BRF's bank, og så spurgte jeg, om man ikke kunne lave det sådan, at pengene kom gennem min egen bank, så jeg kunne slippe for at få en bankforbindelse mere. Næh, det kunne ikke lade sig gøre, sagde BRF-manden så, men jeg kunne jo bare gå hen i min egen bank og få nøjagtig det samme produkt, som BRF kunne tilbyde. Det er sådan noget, der skaber tillid, og ikke alle mulige smarte annoncer. Det er i øvrigt også sådan, man snyder folk.
-
Klager rammer DSBs kontrakt på Øresundstrafik
Nils replied to splint's topic in Øresundsbroen og færgerne
Så kom det frem, hvorfor de er så billige: Der bliver ingen sæder. Med mindre Skånetrafiken betaler nogle ekstra millioner. :) -
Klager rammer DSBs kontrakt på Øresundstrafik
Nils replied to splint's topic in Øresundsbroen og færgerne
Hvad er "det værste"? At DSB-Worst tjener for lidt? I'll survive... -
Klager rammer DSBs kontrakt på Øresundstrafik
Nils replied to splint's topic in Øresundsbroen og færgerne
Så billige var de nu ikke. Var det ikke 20 procent, der var snak om. Og de kan jo sagtens være inkompetente allsammen. Jeg siger bare, at taberne er nødt til at klage og sprede myter for at aflede kritik på de indre linjer. -
-
Æh hvad er officielt? Svensk er jo ikke engang officielt sprog i Sverige. Det afgørende er vel, om ordet - som er et nyt ord - bliver brugt og slår an ude i børnehaverne. Det vil jeg da gætte på, det gør. :)
-
Klager rammer DSBs kontrakt på Øresundstrafik
Nils replied to splint's topic in Øresundsbroen og færgerne
Dårlige tabere SJ er tvunget til at klage for at redde ansigt efter det sviende nederlag. Et naturligt spørgsmål er jo, hvordan de kunne gå så meget galt i byen med deres tilbud, om det eventuelt hænger sammen med inkompetence. Nu kan de placere den forestilling hos den brede offentlighed, at DSB-First nok har snydt. I pressemeddelelsen roser de sig selv for at være meget konkurrencedygtige - det er nok det vigtigste budskab at få frem. -
Snippa hedder sådan en på børnesprog. :)
-
Strykjärn, någon? Jeg kan ikke så mange svenske ord, kun alle de skøre. :)
-
Er de ikke lidt sarte de svenskere. Det er jo bare en lidt hård forhandling efter dansk mønster.
-
Jeg foretrækker nu, at der er en papirbackup af valghandlingen. At der bliver stillet spørgsmålstegn ved en valghandling er jo mere reglen end undtagelsen ude i den store vilde verden. I fremtiden vil valgdagen måske ikke være den samme festdag, som den er i dag, men et bittert opgør om grundlæggende værdier. Så ønsker man måske, at valgresultatet ikke kan ændres med et par museklik... Her i Sverige er der ved hvert valg ca. 100 millioner fuldt gyldige stemmer på enkelte partier ude at svømme på valgstederne. Om en stemme tælles med afgøres alene af, i hvilken bunke den ligger. Så ved at overgå til musekliksdemokrati ville Sverige kunne bringe sig op på siden af Zimbabwe og andre fine demokratier. Det vil dog ikke ske, da den nuværende måde at gennemføre valgene giver så fine muligheder for at forhindre, at vælgerne stemmer på forkerte partier, da valghandlingen ikke i egentlig forstand er hemmelig.
-
Enten læser du ikke, hvad jeg skriver, eller også forstår du det ikke, eller også er politisk korrekt vendt på hovedet, mens jeg har været til frokost.
-
Jeg synes ikke, man skal skrive under på, at man afstår fra fremtidige krav, og jeg undrer mig lidt over, at mægleren er gået med til det, men måske er det en formulering, der kun omfatter klausulen om besiktning i kontrakten, sådan at der kun sker én besiktning med efterfølgende forhandling - og køber ikke slipper et helt kobbel af synsmænd løs på ejendommen, hvadvedjeg. Man skal ikke skrive under på, at man for al fremtid afstår fra at klage over skjulte fejl, der måtte dukke op, når man er flyttet ind. For så er det en egentlig friskrivningsklausul, og så skal det medføre en særligt lav pris for boligen. Man skriver under på købekontrakten og betaler handpenningen, og dermed har man indgået handlen - men så er der besiktningen indimellem, inden man overtager boligen, og det kan jo føles lidt uldent, for hvor står man egentlig. Når det føles uldent er det fordi, det er uldent, men reglerne er lavet til en ideel verden uden hidsige budrunder med eller uden ligdele, hvor køber ved alt om ejendommen, for sælger har åbent og redeligt fortalt om hver eneste lille fugtplet og sprække og planlagt motorvej, og køber og købers svoger, der er tømrer, har selv grundigt gennemgået ejendommen. Det eneste, der kan komme på tværs, er de såkaldte skjulte fejl, der kommer som en ligeså stor overraskelse for sælger som for køber. Det er dem, besiktningsmannen i eventyret skal afdække. Og ikke nogetsomhelst andet. Besiktningen er ikke en vurdering af ejendommen, før man køber den. Den er en vurdering af, om nogle afgørende fejl ved ejendommen, som både sælger og køber har overset, gør, at handlen er indgået på forkert grundlag og må revurderes. Det er som en sikring, der skal springe, når noget går galt, men hvis der ikke er noget galt, springer den ikke. Den springer ikke bare fordi huset er noget overvurderet gammelt lort. Så man skal være færdig med at vurdere ejendommen, før man skriver under på købekontrakten. At sælger så fikser en lille ting, som besiktningsmannen har anmærket på, er bare sådan noget, der hører med til en god handel, hvor begge parter er tilfredse. :)
-
Her er en bitterhed, som jeg (af høflighed) ikke helt forstår. Og jeg har stadig min gamle Peugeot cab, som aldrig har sat sine små kønne Kléber på broen. :) Og benzinen stiger ikke til 20 kroner.
-
Så køb en brugt Klippo - der får du mest for pengene. De tekniske løsninger er lige en tand bedre end f.eks. på min egen Husqvarna, der ellers burde være et o.k. mærke, men nu trækker den kun på halvandet hjul pga. metaltandhjul plus nylontandhjul plus dalrevornt design = nylontanhjul uden tænder i overmunden. Dyrt at skifte ud, og så kan man bare vente på, at tænderne bliver slebet væk igen. Hvis man kun vil ofre 2.500 på en ny, der er selvkørende og har opsamling, så er det nok stærkt begrænset, hvor meget kvalitet, man får, hvis man overhovedet kan få en til den pris. :)
-
Nu er det jo rent avisvås. Den svenske regering vil ikke sætte benzinprisen op til det dobbelte. Men allivl... hvis man nu forestillede sig, at en liter benzin kostede 20 SEK, så ville det blive interessant at lave sit eget brændstof. Man kan sagtens fremstille en liter etanol for 7-8 kroner, hvis man genanvender den varme, der skal bruges. Snart kan alt organisk materiale sikkert laves til etanol i små husstandsanlæg, hvis ikke olieselskaberne hastigt opkøber patenterne. En lille mark med olievækster kan også hurtigt tjene sig ind, men der skal selvfølgelig investeres lidt, hvis man vil have sin egen oliemølle. Ellers koster rapsolie, der er lige så værdifuldt som diesel, ca. 10 kroner pr. liter i Netto, og jeg vil tro, man kan få lidt mængderabat. Det ekstra sjove ved brændstof som hjemmesløjd er jo, at det er en hobby, hvor man dels slipper for at betale skat og dels redder kloden fra verdensomspændende godt vejr. :)
-
I burde jo købe en Klippo og dermed støtte det lokale erhvervsliv, men de er så i den lidt dyrere ende. Ellers ved jeg ikke - det er jo samme motorer på dem allesammen.
-
Nej. Det springende punkt er, om hun har svensk erhvervsarbejde, der udløser sociale afgifter.
